Mindeord: Musiker Peter Bastian (73)

Peter Bastian var et spirituelt og et evigt søgende menneske, der ikke lod sig nøje med traditionelle forklaringer på livets store spørgsmål.

Som fagotlærer og musiker var han mildt sagt også utraditionel. Han udfordrede det etablerede musikliv ved at insistere på, at musikken skulle være sprællevende og ikke en død sild, som det efter hans opfattelse hurtigt kunne blive i en stor institution, hvor mange andre dagsordner hurtigt kunne tage livet af den enkelte musikers brændende engagement.

Peter selv brændte hele livet igennem; han var aldrig lunken. Fræk som en slagterhund, lynhurtig i hovedet, men altid med et kærligt, svedent grin, der fik os til at føle os godt tilpas med hans revselse.

Han var søn af balletdanseren Gert Bastian og operasangerinde Birgit Bastian, så han voksede op i et kunstnerisk miljø. Han fortalte, at de i perioder boede under helt primitive forhold i en mose, hvor der var fest, når faderen havde nedlagt en svane.

Hans intense intelligens førte ham vidt omkring, og han studerede således også teoretisk fysik ved Københavns Universitet. Jeg husker engang, jeg kom til undervisning, hvor han sad og slappede af med Diracs kvantefysik, som han sammenlignende med middelaldermystikeren og komponisten Okcegem.

Det var aldrig kedeligt at være i hans selskab, selvom abstraktionsniveauet nok ofte var lidt over gennemsnittet.

Peter Bastian har gjort utroligt meget for dansk musikliv og var en rigtig begejstrer. Han bakkede helhjertet op om Klassiske Dage, og især da han og hustruen Helle Skaarup bestyrede herregården Nr. Vosborg, var Peter Bastian altid fast publikum til festivalens koncerter.

Peter kunne formidle musikken, så man så den med helt andre briller på. Hans bøger og foredrag har også fanget mange, der ikke nødvendigvis var den klassiske musik nær. Det er virkelig trist, og vore tanker går i denne tid især til Peters familie og nære venner.

Æret være hans minde.

Mindeordet er bragt i Dagbladet Holstebro-Struer 29 marts.