Det røde Nørrebro får en ny kvinde i spidsen

KV17: På Nørrebro styrer Enhedslisten. Men partiet har fået ny spidskandidat, som kun har få års erfaring. Ninna Hedeager havde ikke regnet med at få tjansen som borgmesterkandidat, men hun har altid tid til at tage ansvar for Enhedslisten. Mød den nye venstrefløjsspids i det ultrarøde Nørrebro.

Ninna Hedeager kan blive den første kvinde i Enhedslisten, der pryder sig med titlen borgmester.
Ninna Hedeager kan blive den første kvinde i Enhedslisten, der pryder sig med titlen borgmester.Foto: Katja Holm
Henrik Axel Lynge Buchter

Ninna Hedeager Olsen havde netop lagt på efter et opkald, hun ikke havde regnet med at få.

Opkaldet var fra Enhedslistens bestyrelse i København. Meldingen var, at hun havde fået flest stemmer ved partiets urafstemning til næste kommunalvalg – og bestyrelsen var enige i den vejledende afstemning.

De mente, at Ninna Hedeager skulle stå øverst på stemmesedlen til næste kommunalvalg og være partiets spidskandidat.

Resultatet betød, at Ninna Hedeager Olsen nu skulle tage stilling til, om hun vil være borgmesterkandidat i København. Og dermed stort set være garanteret en borgmesterpost efter kommunalvalget i november.

I 90’erne var det rockerkrig, nu er det bandekrig – det er langt hen ad vejen det samme. Det er mennesker, der er udenfor samfundet, som finder et andet fællesskab – og slås om det kriminelle marked.

Ninna Hedeager Olsen
Spidskandidat for Enhedslisten i København

Den besked havde hun ikke ventet at få.

“Jeg havde troet, jeg ville rykke lidt op på listen ved urafstemningen, fordi tre af dem, der lå over mig ved den seneste urafstemningen for fire år siden, ikke genopstillede,” siger Ninna Hedeager Olsen et halvt år efter meldingen.

Nogle gange skal kvinder have at vide, at de skal, hvis de vil tage skridtet op.

Ninna Hedeager Olsen
Spidskandidat for Enhedslisten i København

Hun har løftet øjenbrynene, har helt åbne øjne og sender et suk afsted, da hun tænker over meldingen.

“At jeg blev nummer et, havde jeg ikke lige forestillet mig,” siger hun så og lyser derefter op i et smil med Nørrebrogades travle trummerum omkring sig.

Fuld af glæde på efterbevilling.

Men da hun først fik meldingen, var hun overvældet.

Så overvældet, at hun dagen efter måtte sætte sig med en veninde fra partiets bestyrelse i København og diskutere, hvorvidt en mulig fremtid som Enhedslistens spidskandidat i hovedstaden var det rigtige.

“Jeg tænkte først, om jeg ikke bare skulle sende opgaven videre til Ulrik Kohl, som var blevet nummer to, og som jeg respekterer rigtig meget,” siger hun.

“Men så kiggede min veninde mig i øjnene og sagde, at det er typisk kvinder at træde tilbage for en mand, selv om de kan klare det lige så godt. Hun ville ikke finde sig i, at en kvinde igen trådte tilbage, lige som sidst, da Signe Færch var blevet nummer et i urafstemningen og så trådte tilbage for en mand – Morten Kabell," forklarer Ninna Hedeager om samtalen.

“Det ligger i vores opdragelse som kvinder ikke at ville fylde for meget og altid at overveje, om der ikke er andre, der er lige så gode – og så give plads til dem,” tilføjer hun.

“Rådene gav mening i mine ører. Jeg kunne høre mig selv sige det samme til kvindelige kammerater i partiet – og presse dem til ikke altid at tro, at en mand er bedre eller lige så god. Nogle gange skal kvinder have at vide, at de skal, hvis de vil tage skridtet op,” tilføjer hun, på ny efterfulgt af et stort smil, der får øjnene bag de markante, sorte briller til at knibe sammen og et hvidt tandsæt til at blotte sig.

Så sådan blev det. Ninna Hedeager Olsen, 36 år og oprindeligt fra den lille by Hammerum i Midtjylland kan – hvis alt går som forventet – snart pryde sig med en titel, ingen før hende har haft.

Den første kvindelige borgmester for Enhedslisten.

Omringet af det ultrarøde
Der er bare to gader fra hendes lejlighed på Nørrebro til det valgsted – Korsgadehallen – hvor Enhedslisten høstede lige knap en tredjedel af de krydser, der blev sat ved seneste kommunalvalg.

31,7 procent satte sit kryds ud for Enhedslisten i hallen ved kommunalvalget i 2013, mens 26,7 procent gjorde det på hele Nørrebro. For Folketingsvalget i 2015 lød tallet på 26,5 procent.

Med andre ord bor den nye borgmesterkandidat for partiet lige i hjertet af Enhedslistens vælgerskare.

Det er det hjerte, der tidligere blev kaldt Den Sorte Firkant – eller rabarberkvarteret – at de mange stemmer kommer fra. Navnene henviser til, at området omkring Blågårds Plads har været af tæt bebyggelse og med mange sociale problemer. Der er ligeledes en lang historik for venstrefløjsaktivisme og venstrefløjs-leben heromkring.

Politiet var op igennem 60'erne, 70'erne og 80'erne en hyppig gæst i det socialt belastede område.

Derfor satte den tidligere socialdemokratiske borgmester Egon Weidekamp sig i 1976 for at rydde op i det Nørrebro, der ifølge borgmesteren lignede en krigszone. Han præsenterede en helhedsplan for bydelen, hvor blandt andet området Byggeren skulle udfyldes med nye boliger.

Byggeren var en bar plet midt i Den Sorte Firkant, hvor beboerne i løbet af 70'erne havde rejst en byggelegeplads for børn. Men da den daværende borgmester ville fylde pladsen ud med nye boliger, blev den centrum for uenighederne mellem beboerne på Nørrebro og politiet.

Det kom til voldsom tumult imellem grupperne, da det nye byggeri skulle iværksættes.


En scene fra kampen om Byggeren på Nørrebro i 1980. Foto: Polfoto

Neden for Ninna Hedeagers lejlighed er der stadig tegn på utilpashed i området. Der er plastret ligegyldige graffiti-tags langs hendes bygning.

Der går folk forbi med lommer i bukserne, der er indrettet til at have en hammer og en skruetrækker hængende, og to unge piger med tørklæder om hovedet og iPhones i hånden taler om en “sygt sjov snap”, de begge har fået.

Nørrebro har alle typer af mennesker. De moderigtige og dem, der ikke kunne være mere ligeglade. De samfundsbevidste og dem, der er sat uden for fællesskabet. Sorte og hvide og rige og fattige. Og så borgmesterkandidater.

Det var netop mangfoldigheden på Nørrebro, der fik Ninna Hedeager Olsen til at vriste sig fri fra de dybe jyske rødder i Hammerum, lidt øst for Herning, og slå sig ned i det københavnske.

I Herning stemte man Venstre, og her lignede folk for det meste hinanden, fortæller Ninna Hedeager.

“Mine forældre har fortalt mig, at jeg engang så et billede af Steen Gade fra SF på en spiseseddel i Hammerum efter et valg. Jeg var helt lille. Jeg pegede på ham og råbte til mine forældre: ‘Det var ham, I stemte på!’ Og så blev der kigget i kiosken  –for det var ikke så normalt,” siger hun.

Vejen til Nørrebro gik over en efterskole i Himmerland i de tidlige teenageår. Hun flyttede videre til den røde enklave i det blå vælgerhav, Holstebro, hvor borgmesteren i det primært borgerligt-liberale Jylland var socialdemokrat. Her tog hun en HF og boede i kollektiv, før næste stop blev København.

“Jeg elsker den mangfoldighed, der er på Nørrebro. Her er folk forskellige. Der er undergrundskulturer, folk med skørt tøj og piercinger. Og så selvfølgelig forskellige hudfarver og madkulturer.”

Et eksempel på integrationen
Mangfoldigheden støder hun ofte på, når hun træder ud på gaderne omkring sit hjem.

Det er praktisk, at hun cykler til sine møder. Hvis ikke hun gjorde, ville turen tage alt for lang tid. Hun er blevet kendt blandt sine veninder som hende, der bruger en halv time på at gå 100 meter, fordi hun falder i snak med de fleste – både de unge og de gamle.

Denne formiddag i København er ingen undtagelse. Hun vil vise den hal, hvor mængden af krydser ud for Enhedslisten er langt større end alle andre steder i landet. Korsgadehallen. Hallen er indhyllet i plastik, fordi der har været vandskade.

Hun baner sig vej igennem renoveringsarbejdernes redskaber og sender et spørgende “hallo?” afsted. Hele gulvet inde i hallen er brækket op, så betonunderlaget er blottet. Det er tydeligt at se, hvor vandskaden har ramt henne – der er store vandpytter på gulvet.

“Spændende, om vi så skal stemme her til november,” siger hun med et lidt forvirret udtryk i ansigtet. Hun var ikke klar over, at der var vandskade.

Hendes råb efter andre mennesker bliver endelig besvaret. Ude i køkkenet står Manal Jacob, der er leder af cateringvirksomheden De Etniske Rødstrømper. De driver kantinen, laver madkurser i mellemøstlig madlavning og driver et folkekøkken.

“Hej Ninna,” råber hun kærligt efter hende, da hun får øje på borgmesterkandidaten.

Ninna Hedeager Olsen gengælder den kærlige velkomst og krammer Manal. Omkring dem i kantinekøkkenet går tørklædeklædte syriske kvinder rundt og hakker løg.

“Hvordan gik det med budgetforhandlingerne - fik vi en bevilling?” spørger Manal Jacob.

“Nej, det lykkedes ikke,” svarer Ninna Hedeager Olsen: “Men vi skal nok finde ud af noget. I laver jo så godt et arbejde,” tilføjer hun.

Ninna Hedeager Olsen forklarer i det ydmyge køkken – der er proppet med overflader af børstet stål, hvor der kan forberedes mad på – at De Etniske Rødstrømper står for en type af integration, som kan hjælpe mange af dem på Nørrebro, der ikke føler sig som en del af fællesskabet.

“Jeg vil hellere ansætte seks på deltid, så der er flere, der ikke falder for 225-timersreglen, end at ansætte tre på heltid. På den måde kan jeg hjælpe flere i nærområdet til at komme ud og i gang,” siger Manal Jacob, mens Ninna Hedeager står lyttende ved siden af hende og nikker.

“Og jeg har kun syriske flygtninge ansat,” siger Manal Jacob med et smil.


Manal Jacob med Ninna Hedeager Olsen i sit køkken i Korsgadehallen, der er ramt af vandskade. Foto: Katja Holm

De Etniske Rødstrømper er en socialøkonomisk virksomhed, der har politikere i sin bestyrelse og har brug for hjælp fra flere politikere i den københavnske borgerrepræsentation, forklarer hun.

Derfor vil Manal Jacob helst ikke ud med, hvem hun stemmer på til kommunalvalget.

“Men jeg må sige, at jeg er meget glad for Ninna. Hun er også altid den første, der trykker like på vores Facebook-opslag. Og lige bagefter kommer Pia Allerslev,” tilføjer hun med et grin.

Der er altid tid til Enhedslisten
At blive politisk valgt har aldrig været en del af planen for Ninna Hedeager Olsen.

Hun har ganske vist været medlem af Enhedslisten længe. Helt tilbage fra sine ungdomsår i Holstebro.

Da hun flyttede til København i 2001, stoppede hun med at være aktiv i partipolitik. Det skyldtes blandt andet, at partierne på venstrefløjen havde mere travlt med at bekæmpe hinanden end rent faktisk at gøre en forskel, forklarer hun.

I stedet brugte hun 00’erne på blandt andet SID ungdom som tillidsrepræsentant for NH-cykelbudene med base på Nørrebro, og hun brugte ligeledes tid på at være en af Palæstinafredsvagterne.

Som nyuddannet i 2010 – og med et nyt job som adjunkt på uddannelsen Metropol i samfundsfag – havde hun egentlig planer om at bruge masser af tid på at få sammenstykket den bedste undervisningsplan.

Derfor var det slet ikke meningen, at hun ville beskæftige sig synderligt meget med politik, da hun blev aktiv i Enhedslisten igen. Men alligevel fik hun på en måde hvirvlet sig ind i meget mere ansvar, end hvad hun havde planlagt.

Årsagen til det var, at Enhedslisten Nørrebro var blevet alt for stor.

Der var dengang kun én lokalafdeling på hele Nørrebro. Møderne blev for store at administrere, og for få af medlemmerne var aktive.

Derfor besluttede afdelingen sig for at dele sig op i fire. Der var aktive medlemmer i tre af afdelingerne, men den fjerde, som lå der, hvor Ninna Hedeager Olsen dengang boede, havde ingen aktive .

“Derfor blev jeg ringet op og spurgt, om jeg ville tage mig af det, “ siger hun og tilføjer: “Og altså. Jeg havde slet ikke tid dengang. Jeg brugte vitterligt al min vågne tid på at forberede undervisning til mit nye arbejde. Men jeg kunne jo ikke sige nej. Jeg kunne ikke forestille mig, at der ikke var en Enhedslisten-afdeling i mit område også,” påpeger hun.

Derfor blev der presset en ekstra opgave ind i det skema, der allerede var proppet. Tiden gik derfor med at ringe rundt til 200 medlemmer i området for at få dem til at støtte op om den nye afdeling, forberede undervisning og – nåh ja – sove.

Afdelingen holdt hende beskæftiget, indtil hun i 2012 flyttede til Kapelvej og dermed flyttede over i Blågårdsafdelingen.

Det var et par total-lokale projekter, der gjorde, at hun begyndte at engagere sig mere og mere i kommunalpolitik frem for de store internationale konflikter som Israel-Palæstina.

Hun begyndte at interessere sig for at forbedre forholdene for cykler og gående på Rantzausgade, som lå lige ved siden af hendes nye lejlighed. Vejen var blevet udråbt til Danmarks farligste trafikgade.

Hun blev forarget over, at Sjællandsgadebadet risikerede at lukke, og at De Gamles By, hvor der hidtil havde været en grønne områder, risikerede at blive omdannet til parkeringspladser.

“Det var bare ikke i orden, og jeg fandt ud af, at jeg faktisk kunne påvirke retningen ved at gå ind i lokalpolitik. Så derfor blev jeg interesseret i kommunalpolitik,” siger hun, og understreger, at De Gamles By forblev grøn, og at det lykkedes at begrænse parkeringspladserne.


Det var her, i De Gamles By, at interessen for kommunalpolitik begyndte for Ninna Hedeager Olsen. Foto: Katja Holm

I 90'erne var det rockerkrig
“Er det ikke overborgmesteren?”

Der bliver råbt efter Ninna Hedeager Olsen på tværs af en gade med alment boligbyggeri på den ene side og gamle herskabelige bygninger på den anden.

Hun er netop ved at forklare, hvorfor det på nogle måder er det samme at være lokalpolitiker i København som i andre byer – på trods af størrelsen. Nørrebro er lidt som en landsby, hvor mange kender hinanden, påpeger hun.

Og påstanden bliver underbygget prompte.

“Nu skal du passe på, hvad du siger – jeg har Altinget med på tur,” råber hun tilbage, og kvinden, der har en blå kansas-jakke på og tydeligvis er vant til at arbejde udendørs, krymper lidt sammen, griner og råber “nå, for pokker” med en stemme, der lyder, som om den har røget en del smøger.

Kvinden står sammen med tre andre. De to af dem er fra Områdefornyelse Nørrebro, og så snart Ninna Hedeager kommer over til dem, begynder de at forklare om projekter, der bør blive set på. Det handler om klimatilpasning.

Ninna Hedeager nikker forstående.


Områdefornyelsen Nørrebro var hurtige til at gribe fat i Ninna Hedeager og forklare hende om, hvorfor klimatilpasning er vigtigt for området. Foto: Katja Holm

Kvinden, der indledningsvist råbte, hedder Lisbeth Bryhl. Hun er kulturmedarbejder i kommunen og arbejder på et kommunalt kulturhus – bare få huse fra Ninna Hedeagers egen lejlighed.

Hun ryger og smiler, og da der er en kunstpause i samtalen om klimatilpasning, spørger hun, om Ninna Hedeager vil med over til kulturhuset.

Her bliver der blandt andet afholdt folkekøkken under temaet “kom og spis med din nabo”, og der er både etnisk danske deltagere og deltagere af udenlandsk oprindelse.

Det er et af de projekter, som ifølge Ninna Hedeager Olsen kan skabe sammenhold på Nørrebro og give fællesskaber til folk, der ellers bliver ekskluderet fra samfundet.

“I 90’erne var det rockerkrig, nu er det bandekrig – det er langt hen ad vejen det samme. Det er mennesker, der er uden for samfundet, som finder et andet fællesskab – og slås om det kriminelle marked,” siger hun.

“Det akutte problem er helt sikker noget, der skal slås ned på med det samme – det er en politiopgave – men set over den lange bane, så er forebyggende projekter som folkekøkkenet her et skridt i den rigtige retning, fordi det giver fællesskaber,” siger hun, mens hun står i kulturhusets gård, hvor væggene omkring er overmalet af graffiti.

I kulturhuset kan dem, der føler sig uden for fællesskabet, få en tilknytning til deres område og på den måde blive mere engageret i det, siger Ninna Hedeager Olsen. 

Lisbeth Bryhl, der arbejder i kulturhuset, trækker sin cykel ved siden af Enhedslistens spidskandidat, som hun tydeligvis har et godt forhold til.

Da Ninna Hedeager skal til at svare på spørgsmålet om, hvorvidt hun kan være lige så meget borgmester for resten af København, når hun nu har så tæt en tilknytning til Nørrebro, bryder Lisbeth Bryhl ind og siger: “Det skal du svare ja til, Ninna,” hvorefter hun griner helt nede fra lungerne og tilføjer: “Ej, det er bare pjat,” og Ninna Hedeager griner tilbage og tager hende på skulderen.


Ninna Hedeager og Lisbeth Bryhl i det grafittiramte område ved kulturhuset nær Ninnas egen lejlighed. Foto: Katja Holm

Bryhl er kommunalt ansat og vil derfor ikke nærmere ind på, hvem hun stemmer på. Men hun er “meget glad” for Ninna Hedeager.

“Hun engagerer sig meget i integrationsspørgsmålet, og det er også et område, jeg beskæftiger mig meget med i min hverdag, så jeg sætter stor pris på hendes arbejde og engagement,” siger hun.

I Enhedslisten er man aldrig helt alene
Det er bare et par måneder siden, at Ninna Hedeager skiftede udvalg i Københavns Borgerrepræsentation.

Indtil da havde hun siddet i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, men nu er hun i Teknik- og Miljøudvalget. Det samme område, som Enhedslisten har en borgmesterpost i København i denne valgperiode.

Her regerer Morten Kabell, der ryger for partiets rotationsprincip, og som Ninna Hedeager derfor skal overtage for.

“Det er et par meget store sko at fylde ud,” siger hun.

Men med udvalgsskiftet er hun i gang med at forberede sig på en fremtid, der meget vel kunne være som borgmester for miljø og teknik i Københavns Kommune. Hun understreger dog, at det er en fælles beslutning af Enhedslisten-baglandet, der afgør, hvilken post partiet går efter.

Hun regner i hvert fald ikke med overborgmesterposten. På trods af at en analyse fra Berlingske viste, at Enhedslisten var næsten lige så store som Socialdemokratiet i København. For, som hun siger, skal hun stadig have støtte fra 28 røde mandater til det – og dét regner hun ikke umiddelbart med sker.

Men borgmesterposten kommer nok. Og dét bliver også en stor nok omvæltning i sig selv.

“Efter jeg blev valgt som spidskandidat, havde jeg det lidt, som om det hele var en drøm, som jeg bare var ved at vågne fra. Jeg har flere gange tænkt: Jeg drømte lige, at jeg skulle være borgmester. Men lige så stille er det jo gået op for mig, at det er det, jeg skal,” siger hun.

Hun understreger, at hun, hvis hun som forventet bliver borgmester, glæder sig til opgaven.

“Det er en omvæltning, som jeg skal vænne mig til. Men det bliver en spændende opgave, som jeg glæder mig til.”

Tiden som lektor på Metropol, hvor hun nu har orlov fra, blev også brugt som tillidsmand. Derfor er hun ikke bange for, at rollen som kompromis-snedker er noget, der bliver et problem for en engageret venstrefløjspolitiker som hende.

“Jeg har forhandlet løn og ansættelse for mine underviserkollegaer, og jeg har forhandlet overenskomster som tillidsrepræsentant for mine cykelbudekollegaer i SID. Den del skal jeg nok klare,” siger Ninna Hedeager Olsen.

“Men det er med en vis ærefrygt, at jeg går ind til opgaven som borgmester. Det er en stor rolle. Men jeg ved, at jeg nok skal klare det,” siger hun og tilføjer:

“I Enhedslisten er vi jo et kollektivt parti, hvor vi støtter hinanden. Så jeg kommer jo aldrig til at være helt alene med beslutningen.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ninna Hedeager Olsen

Lektor i samfundsvidenskab, Københavns professionshøjskole, fhv. teknik- og miljøborgmester (EL), København Kommune
kandidat i arbejdsmiljøstudier (Roskilde Uni. 2010)

0:000:00