udskriftsbanner
Print UdskrivKommentar (0)
| Flere
Haarders tale ved Nordisk Ministerråd
26. januar 2010 kl. 0:05
DOKUMENTATION: Læs her minister for nordisk samarbejde Bertel Haarders (V) tale ved lanceringen af Danmarks formandskab i Nordisk Ministerråd 2010.

Velkommen til lancering af det danske rigsfællesskabs formandskab for Nordisk Ministerråd.

Norden er bundet sammen af fælles værdier, sprogfællesskab og ikke mindst omfattende kontakter folk i mellem. Dette gør os til en stærk region i verden.

Den dybe folkelige forankring er Foreningerne Norden katalysator for. Da den folkelige forankring er helt central, har vi valgt at holde lanceringen sammen med dem.

Meget af det, som vi er fælles om, tages for givet af borgerne. For eksempel at vi kan rejse mellem landene uden pas, og at man tage en uddannelse i et andet nordisk land. Det nordiske stof rydder sjældent forsider, men det betyder meget for den enkelte!

I dag eksisterer der både et uformelt og formelt samarbejde i Norden. Det formelle samarbejde foregår i Nordisk Råd, som er parlamentarikernes samarbejdsforum, og i Nordisk Ministerråd, hvor regeringerne samarbejder. Det uformelle samarbejde finder også sted på ministerniveau, blandt på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område.

Danmark, Grønland og Færøerne har udformet et formandskabsprogram for Nordisk Ministerråd, Norden i fremdrift. Hovedsigtet er at stimulere, styrke og udbygge den allerede igangværende nordiske globaliseringsindsats.

Programmet er opdelt i tre kapitler: Norden i verden, Norden i Norden og Norden i fart. Dem vil jeg komme ind på i dag. De tværgående emner er blandt andet: Globalisering, økonomiske krise, bæredygtig region og ligestilling.

For det første Norden i verden. Vi ønsker et stærkt, synligt og resultatskabende Norden med international gennemslagskraft. Norden skal som global aktør være dagsordenssættende i EU og i verden. I den forbindelse vil jeg gerne fremhæve nogle områder, hvor Norden kan spille en stærk rolle.

Som en nordisk mærkesag står klima- og miljø stadigvæk højt på dagsordenen. Vi skal bidrage til at opnå en international klimaaftale på COP16 i Mexico.

Herudover udgør det fælles Norden en stærk stemme i FN. Vi vil blandt andet arbejde for en global FN-kviksølvkonvention til effektiv nedbringelse af kviksølvudslip i verden.

Norden er i stærk konkurrence med andre regioner i verden. Norden skal være mere synlig. Dette skal bla. ske ved fællesnordisk branding. Derfor deltager Norden på verdensudstillingen, EXPO, i Shanghai med en række projekter fælles mellem landende. I Shanghai er målet at skabe bedre byer i fremtiden. Norden skal her vise miljø- og klimavenlig teknologi.

Herudover er de nordiske lande kendt for deres unikke design, arkitektur, filmkunst og litteratur. Med initiativet Nordisk Kultur i Verden satses på at profilere nordisk kultur i verden. Dermed vil vi styrke opfattelsen af Norden som en kulturelt stærk og kreativ region på et internationalt niveau.

Norden har i en årrække haft fokus på bekæmpelse af skatteunddragelse ved indgåelse af informationsudvekslingsaftaler. Vi er nået langt, og er blandt dem, som har indgået flest aftaler. Vi vil fortsætte dette arbejde.

Danmark har formandskab for Arktisk Råd frem til 2011. Hovedparten af Nordens territorium ligger i Arktis. Vi vil arbejde for at det arktiske områdes interesser i verden, herunder kendskab til regionen og en bæredygtig udvikling i Arktis. Dette blev igangsat med en specifik Arktisk Konference på Grønland i 2008. Vi planlægger en opfølgningskonference i København i maj 2010 og en workshop i Bruxelles om nytten af et tættere samarbejde med EU.

Det andet kapitel er Norden i Norden, som handler om det interne samarbejde i Norden.

Vi ønsker, at det skal være endnu nemmere at være borger og virksomhed i Norden. Borgere og virksomheder skal kunne drage fuld nytte af Nordens geografiske, holdningsmæssige og kulturelle fællesskab. Personer, varer, idéer og forskning skal flyde frit over grænserne. Vi vil fortsætte det gode arbejde med at fjerne eksisterende grænsehindringer og forhindre nye. På alle relevante ministermøder i Nordisk Ministerråds regi vil der være grænsehindringer på dagsordenen.

Den økonomiske krise har ramt de europæiske lande hårdt. Også de nordiske lande. Der er spæde tegn på, at krisen er ved at klinge ud. Krisen har dog sat sine spor, og vi har i de respektive nordiske regeringer iværksat en række initiativer for at dæmpe effekterne af krisen.

I nordisk regi arbejdes der i øjeblikket på at kortlægge de nationale beskæftigelsesindsatser, blandt andet i lyset af den stigende ungdomsarbejdsløshed. Det er meget relevant at behandle fremtidens forventede mangel på arbejdskraft. Det er en løbende udfordring at sikre, at der ikke gennemføres tiltag, som forringer de økonomiske strukturer, bl.a. ved permanent at reducere arbejdsudbuddet, hvilket har afgørende betydning for bl.a. vækst og velstand på længere sigt.

Vi skal også gøre mere for at sikre et fleksibelt arbejdsmarked med høj beskæftigelse og ligestilling. Det gælder også i randområderne, som rammes hårdt at den økonomiske krise.

Vi vil arbejde for, at der fastlægges en ny nordisk grøn erhvervsstrategi for de kommende år. Strategien skal styrke de nordiske virksomheders produktivitet under bæredygtige forhold og profilere de nordiske principper for virksomheders samfundsansvar.

Et flagskib i den nordiske globaliseringsindsats er Topforskningsinitiativet, som blandt andet skal bidrage til at udvikle og fremme bæredygtige energi- og klimaløsninger i Norden. Med et budget på 400 millioner DKK og samarbejde på tværs af grænserne skaber dette synergi mellem de nationale udviklingsprogrammer og de forskningsprogrammer, som finansieres af EU-midler. Initiativet bidrager konkret og synligt til, at Norden bliver en ledende region inden for klima og energi.

Kernen i de nordiske velfærdsamfund er uddannelse. På uddannelses- og forskningsområdet har vi et godt nordisk samarbejde. Dette skal styrkes yderligere. Nordiske uddannelser skal fortsat være i verdensklasse. Derfor ønsker vi at fokusere talentudvikling og kreativitet i naturvidenskab i grundskolen, fællesnordiske masteruddannelser af høj kvalitet, livslang læring, gensidig godkendelse af uddannelser i Norden, øget forskermobilitet samt tættere forskningssamarbejde.

Herudover vægter vi nabosprogsforståelse, fordi sprog er kulturbærende, og det kit der holder det nordiske sammen. Der afholdes uformel Nordisk ministerkonference om sprog 26. til 27. april 2010.

Det tredje kapitel sætter fokus på arbejdsformen i Nordisk Ministerråd under titlen Norden i fart. Danmark ønsker, at ministermøderne i højere grad bliver politisk fokuseret. Det betyder blandt andet afholdelse af færre møder i Ministerrådene. Herudover ønsker vi også, at budgettet i Nordisk Ministerråd inden for eksisterende rammer i endnu højere grad prioriteres i forhold til globaliseringsstrategien.

Quo vadis? Hvor skal vi hen i Norden og verden? Det skal vi diskutere på nordisk Globaliseringsforum i maj - Nordens tænketank, hvor nye svar på fremtidens udfordringer skal fostres. De overordnede emner for årets forum vil være vejen ud af den økonomiske krise herunder grøn vækst, beskæftigelse og globalisering.

Tak for ordet!

Læs og skriv kommentar (0)

2. september 2010:
2. september 2010 kl. 8:00:
3. september 2010 kl. 16:00:
5. september 2010 kl. 12:00:
6. september 2010 kl. 11:00:
Sort pil Se flere
Fødselsdage
Valgforsker og lektor ved Institut for økonomi, politik og forvaltning, Aalborg Universitet
Johannes Andersen
60 år den 4. september (født Midskov)
Uddannelse: Cand.mag. i samfundsfag og Nordisk sprog og litteratur
Hjemmeside
 Læs Altingets artikler med Johannes Andersen
Folketingsmedlem (SF)
Hanne Agersnap
50 år den 5. september (født København)
Uddannelse: Cand.scient. i kulturgeografi (Kbh. Uni. 1990)
 Læs Altingets artikler med Hanne Agersnap
Dagens citat: Venstres Ungdom raser over skatteminister
Troels Lund Poulsen skal huske på, at han er skatteminister i en borgerlig regering og ikke i en socialdemokratisk. Jeg er sikker på, at Troels Lund Poulsen vågner op fra sit politiske "black out" og indser, at skatten selvfølgelig skal være lavere.

Jakob Engel-Schmidt
Folketingskandidat i Lyngby (V) landsformand for Venstres Ungdom
PilBT
Analyser fra Altinget.dk
Altinget | Christiansborg Låst
af Erik Holstein
ANALYSE: Lene Espersen vil få en chance for at rette den konservative skude en smule op, før Løkke trykker på valgknappen. Thornings skattesag er en joker, men den kan næppe fremprovokere et lynvalg.
Altinget | Christiansborg Låst
af Erik Holstein
ANALYSE: Den alvorlige virkning af Thornings skattesag skærper kravene til SF, der skal fastholde frafaldne S-vælgere på venstre side af midten. Derfor er vreden over sidste weekends interne kritik af SF-ledelsen større end normalt.
Altinget | Christiansborg Låst
af Rasmus Jønsson
ANALYSE: Krisepotentialet for danske politikere har ændret sig markant, og Lene Espersen og Helle Thornings krisehåndtering viser, at politikere ikke arbejder seriøst med disciplinen krisekommunikation.
Nyt fra partierne
2. september - Socialdemokraterne
Hykleriske smagsdommere
2. september - Konservative
Skatten skal ned
2. september - Socialdemokraterne
Rejsehold for drikkevand
Nyt fra ministerierne
2. september - Forsvarsministeriet
Ny fungerende direktør i Beredskabsstyrelsen
2. september - Statsministeriet
Pressemøde den 31. august 2010
2. september - Skatteministeriet
Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven
2. september - Undervisningsministeriet
Mange har en leder i maven
Nyt fra ungdomspartierne
Følg Altinget.dk på
Altinget.dk på Facebook Altinget.dk på Twitter Altinget.dk RSS feed Altinget.dk iGoogle Altinget.dks nyhedsbreve
TV fra Folketinget & Europa-Parlamentet
Du skal have installeret Flash for at se denne video.
Programoversigt

Her kan du se programrækken "Europas Udfordringer", der sætter fokus på aktuelle EU-temaer

EU stafet
Dagbog fra EU: Kirsten Holm Svendsen
DAGBOG: Dansk landbrug og fødevarer kæmper dagligt med at få danske synspunkter til at præge lovgivningen i EU. Erhvervspolitisk chef for Agridan, Kirsten Holm Svendsen, skriver det tredje indlæg i Altinget | EUs dagbog.
2. september - Jarl Cordua:
2. september - Peter Mogensen:
1. september - Niels Krause-Kjær:
1. september - Peter Mogensen:
1. september - Jarl Cordua:
Sort pil Se flere
Boganmeldelser
Thomas Thurah: ANKER JØRGENSEN - MIN VERDEN FORTALT I BILLEDER
Anker Jørgensen fortæller alt for sporadiske glimt fra sin historie i ord og billeder i ny erindringsbog. Den vil både være personlig og politisk, men bliver ingen af delene.
Karen Jespersen & Ralf Pittelkow: ISLAMS MAGT
Stærk bog fra Jespersen og Pittelkow om de europæiske landes opsplitning i parallelsamfund. Bogen udmærker sig især med snesevis af konkrete eksempler på konsekvenserne.
Erik Albæk, m.fl.: KUNSTEN AT HOLDE BALANCEN
Tre akademikeres forsøg på at afvise bias i politisk journalistik på DR og TV 2 hører hjemme i teoriernes verden. Bogen omhandler kun et lille afsnit af sendefladen og tager ikke højde for de nye politiske modsætninger.
2. september - Ekstra Bladet:
2. september - B.T.:
2. september - Jyllands-Posten:
2. september - Politiken:
2. september - Berlingske Tidende:
Sort pil Se flere
2. september - Poul Høi:
2. september - Peter Nedergaard:
2. september - Mikael Jalving:
2. september - Klimadebat:
2. september - Morten Garly Andersen:
Sort pil Se flere
2. september - Morten Dreyer (DF):
2. september - Ellen Trane Nørby (V):
2. september - Karen Ellemann (V):
2. september - Benny Engelbrecht (S):
2. september - Flemming Damgaard Larsen (V):
Sort pil Se flere
Altinget.dk - Mest om politik Altinget | Arbejdsmarked Altinget | Byg & Bo Altinget | Christiansborg Altinget | Energi & Klima Altinget | EU Altinget | Forskning & Innovation
Altinget | Fødevarer Altinget | Miljø Altinget | Skat Altinget | Social & Integration Altinget | Sundhed Altinget | Transport Altinget | Uddannelse
Redaktionen: Altinget.dk, Christiansborg, 1240 København K, tlf. 33 37 58 80, red@altinget.dk
Abonnement: Altinget.dk, Frederiksholmskanal 20, 1. sal, 1220 København K, tlf. 33 34 35 40, adm@altinget.dk


Altinget.dk supporterer ikke længere IE 6.

For at få den bedst mulige oplevelse med at bruge websider, anbefales det at du opgraderer til nyeste version af Internet Explorer. Alternativt kan du installere en alternativ browser, fx Mozilla Firefox. Hvis du bruger en arbejds-pc, bør du kontakte den it-ansvarlige.

Læs mere om hvorfor det er en dårlig idé at bruge Internet Explorer 6

Luk