Man bliver så flov over menneskene
På menneskenes vegne bliver jeg altid så deprimeret i påsken.
Vi gør altid Jesus til centrum i påsken og med rette. Det er ham, det hele handler om. Det er Jesus, der indtager Jerusalem, samles med disciplene, spiser med dem og indstifter nadveren, forhøres og tortureres, korsfæstes, og så til sidst trodser døden og viser sin guddommelighed i opstandelsen.
Men som en beskrivelse af mennesket er påsken dybt beskæmmende. Man bliver så flov og trist på menneskeartens vegne.
Det begynder med palmesøndag. Menneskene ...
