Han faldt om på Bakken: Tidligere forbundsformand Georg Poulsen er død
Georg Viggo Poulsen, formand for Dansk Metalarbejderforbund fra 1978-1991, er død. Den tidligere Metal-formand døde onsdag aften, da han besøgte forlystelseshaven Bakken nord for København. Ifølge vidner på stedet faldt 84-årige Georg Poulsen om med et ildebefindende. Folk på stedet forsøgte at redde ham - heriblandt en uddannet sygeplejerske - inden redningspersonale og ambulance ankom få minutter senere.
Foto: KELD NAVNTOFT