Fjern ældrediskriminering

Aldersdiskriminering af ældre.

Nu vil regeringen fjerne retten til at skrive de automatiske fyringer af 70-årige ind i aftaler og overenskomster.
Det lyder for en gangs skyld som en positiv melding fra regeringen

»Jeg har ret stor tiltro til, at den enkelte medarbejder og arbejdsgiver kan vurdere, hvilke kvalifikationer man besidder. Man skal kunne bestride det job, man skal varetage, men nu bevæger vi os væk fra, at fødselsdatoen bestemmer, hvad vi kan og ikke kan,« siger Mette Frederiksen.

Jeg finder, at regeringen i samme moment bør fjerne aldersdiskrimineringen i forhold til udpegning af domsmænd og nævninge.

De udpeges i dag efter indstilling fra kommunerne for en fireårig periode af landsretterne.
Men de ældre diskrimineres, da ingen kan indstilles hvis de vil fylde 70 år i den kommende periode. Reelt er det umuligt at indstille ældre efter det fyldte 65. år.

Med et pennestrøg kan regeringen fjerne denne regel.

Det vil sende et postivt signal til landes ældre. I dag er regeringens melding til alle de aktive ældre de ellers efterlyser i samfundet: Dur ikke, for gammel.

Danskerne bliver ældre og ældre; det bør også afspejle sig i muligheden for aktivt deltagelse indenfor retsvæsenet.

Morten Dreyer
Folketingskandidat for DF


Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget