Taberne voldtager
En kun 14-årig pige blev i sommer ifølge efterforskningsleder Peter Krogh, Sydøstjyllands Politi udsat for fuldbyrdet voldtægt på ved Vorbasse Marked i Billund. Ekstra Bladet
skriver i dag 6/11, at vidner bekræfter, at den unge pige stod i køb
ved markedets toiletbygning, da hun blev antastet af fem yngre mænd.
Gerningsmændene er ifølge det oplyste mellem 16 og 22 år og har udenlandsk baggrund.
Sagen gentager det mønster, som vi kender alt for godt fra de senere års gruppevoldtægtssager: der er en klar overvægt af gerningsmænd med anden etnisk baggrund end dansk, gerningsmændene færdes i større grupper. De der ikke deltager aktivt i voldtægten, hjælper i flere tilfælde med at holde offeret fast.
Ligestillingsminister Karen Jespersen (V) stillede i foråret 2003 følgende §20-spørgsmål til daværende justitsminister Lene Espersen (K):
Vil ministeren oplyse, hvilke tal der findes (på landsplan, for større byer m.v.) for sammenhængen mellem antallet af voldtægter eller gruppevoldtægter og krænkerens baggrund, og vil ministeren oplyse, hvilke tal der findes fra andre europæiske lande som f.eks. Holland, Tyskland, Storbritannien, Sverige og Norge?
Af svaret fra Lene Espersen (K) (18/3 03) fremgår bl.a.:
Justitsinisteriet skal indledningsvis bemærke, at den almindelige kriminalstatistik fra Danmarks Statistik indeholder oplysninger om anmeldte voldtægter, men ikke om antallet af gruppevoldtægter.
(...)
- Det kan tilføjes, at Justitsministeriet er bekendt med, at de regionale centre for voldtægtsofre, der findes i Danmark, udarbejder opgørelse, baseret på de voldtægtssager centrene bliver bekendt med. Justitsministeriet er imidlertid ikke i besiddelse af disse opgørelser.
Med hensyn til udenlandske erfaringer indeholder den norske kriminalstatistik information om den sigtedes nationalitet for forskellige former for forbrydelser, herunder sædelighedsforbrydelser, men ikke specifikt for voldtægt. Der har ikke kunnet findes nogen oplysninger om antal gruppevoldtægter i den norske kriminalstatistik.
Oplysningerne om de norske tilstande er tankevækkende. Ikke mindst set i lyset af, at den norske professor, socialantropolog Unni Wikan - herhjemme bl.a.kendt for sin bog om såkaldte æresdrabog angiveligt et kvinde-ideal for bl.a. undervisningsminister Bertel Haarder - i 2001 forårsagede mediestorm i Norge med følgende udtalelse:
- kvinner her i landet må innse at vi lever i et flerkulturelt samfunn, og inrette seg deretter.
Et mildest talt provokerende udsagn, som da også fik det norske Dagbladet på banen:
Kulturpsykolog, cand.pæd.psyk Kirsten Damgaard lavede som den vistnok første herhjemme for nogle år siden en rapport om unge muslimers syn på sexualitet. Rapporten var bestilt af foreningen Sex og Samfund, men da rapporten forelå, ønskede foreningen ikke at offentliggøre den, og Kirsten Damgaard blev fyret.
I rapporten interviewer hun 28 unge muslimske mænd i Danmark om deres syn på seksualitet. Også lærere og sundhedsplejersker samt undervisere i Sex og Samfund interviewes.
De unge mænd og piger, som blev interviewet til rapporten, karakteriseredes således af Kirsten Damgaard selv:
Kirsten Damgaard skrev i det nu hedengangne Dagbladet Aktuelt 20/11 - 2000 bl.a.:
" (...) Voldtægt er ikke et kulturtræk i sig selv. Derimod er seksuel aggression altid tegn på en svag personlighed. Med den information, jeg har fået om disse krænkeres baggrund, er det snarere sådan, at familierne også i det land, de kommer fra, ville have været at finde i tabergruppen. Forklaringerne med, at grimme oplevelser i krigszonen skulle have udløst palæstinenseres og libaneseres såkaldt normløse adfærd, duer ikke til at stå alene. I så fald skulle Europa efter 2.verdenskrig have oplevet en lignende bølge fra jødiske drenge udfriet af KZ lejrene.
Derimod er det sådan, at kultur "filtrerer" indtryk og "farver" personens vurderingsapparat, ligesom den udstikker rammer for reaktioner. Desværre er det også sådan, at muslimsk tradition i nogen udstrækning accepterer tab af selvkontrol og "hysteri", samt og i nogen grad lægger op til at betvinge kvinder, ligesom der er en tradition for at se kvinder som fristerinder. Med andre ord er det muligt, at voldtægtsmændene virkelig oplever at være blevet udsat for en enorm fristelse, og at de er uden personlig skyld, fordi moralen tillader at de forløber sig ,når ingen med højere status ("respekt") styrer dem væk derfra.
I deres forståelse af situationen hverken kan eller skal de styre sig selv. Det syge ligger naturligvis i, at drengene tolker situationen som om, den foregår i Mellemøsten og ikke i det ligestillede Danmark. Det syge er også, hvis de ikke kan opleve og tolerere det fremherskende danske menneskesyn ligesom langt de fleste muslimske mænd, der netop ikke voldtager.
Det er imidlertid meget farligt for den videre sameksistens, hvis drengene har viden om danske seksualnormer, men forkaster dem og bevidst vælger at krænke "tilhængere".
Iagttagelser, som Kirsten Damgaard fulgte op på i Dagbladet Information 18/9 2002 med indlægget Taberne voldtager:
Det er macho at styre kvinder og Når en muslimsk dreng er kæreste med en dansk pige, kan han vise sin dominans over hende ved at håne eller slå hende i sine kammeraters påsyn. Eller han kan vise hendes kropsdele frem (f.eks. bryster) til kammeratgruppen som tegn på, at hendes seksualitet er under hans kontrol.
Indtryk videregivet til Kirsten Damgaard af bl.a. erfarne lærere og undervisere af - nogle - muslimske unges køns- og seksualitetssyn. Det blev understreget, at det drejede sig om almindelige muslimske drenge i den danske folkeskoles ældste klasser i København, og den modige kulturpsykolog slutter sit indlæg således:
Så vidt kulturpsykolog Kirsten Damgaard.
Desværre kender man ikke det reelle tal for hverken voldtægt eller gruppevoldtægt, idet hver fjerde voldtægt aldrig anmeldes:
- Hver fjerde kvinde i Danmark, der henvender sig til et behandlingscenter efter en voldtægt, undlader at anmelde overgrebet til politiet. Det påviste Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet i 2003.
Ifølge overlæge Katrine Sideius skyldes det bl.a. kvindernes frygt for repressalier fra gerningsmanden eller tvivl om egen skyld i overgrebet, fordi de måske ikke har gjort modstand.
Joan-Søstrene, der tilbyder anonym rådgivning til kvinder udsat for bl.a. voldtægt fortæller, at hvis voldtægten ikke bearbejdes, kan den længe efter - måske resten af livet - forårsage angst, mareridt, seksuelle problemer og depression.
Også pårørende til voldtægtsofre kan få brug for hjælp. Forældre, søskende og kærester til voldtægtsofre er ofte lige så påvirkede af overgrebet som offeret og har brug for professionel hjælp.
Det kan Center for Voldtægtsofre i hhv. København og Århus tale med om. Ifølge psykolog Maiken Knudsen giver det sig bl.a. følgende udslag:
Ofrene bliver yngre og yngre. Over halvdelen - 55 procent af alle henvendelser til Center for Voldtægtsofre i Århus - kommer fra unge mellem 12 (!) og 20 år.
Ligestillingsminister Karen Jespersen kunne tilbage i 2003 ikke få et tilfredsstillende svar på sit spørgsmål om antallet af gruppevoldtægter.
Det kan man stadig ikke, for gruppevoldtægt eksisterer ifølge JesperSchultz fra Rigspolitiet nemlig ikke: Voldtægt er voldtægt - sådan statistisk set.
Indtil vi forhåbentlig får rettet op på det, må man nok erkende, at
kulturpsykolog Kirsten Damgaard ret: den er helt gal med kvindesynet, hvilket den seneste sag om endnu en gruppevoldtægt begået af unge mænd med indvandrerbaggrund mod en purung dansk pige dokumenterer.
Du kan lukke dine ører.
Du kan lade som om
intet sker.
Du kan vende ryggen til.
Men det sker alligevel!
Må det aldrig ske for dig!
Alice
Ekstra Bladet. Tre voldtog 14-årig, 6/11 - 2008.
Ajsept av forakt. http://www.dagbladet.no/nyheter/2001/09/07/279823.html
Voldtægt er ikke et kulturtræk. Det Nye Aktuelt 20/11 - 2000 (kan læses på sharia.dk)