PRESSEMEDDELELSE FRA Enhedslisten

EU's sparekrav er blevet en farce

25. maj 2012 kl. 13:54

Regeringen lægger op til smalkost i den offentlige velfærd med henvisning til, at sparekravet er dikteret af EU. Det er helt ude i skoven, siger finansordfører Frank Aaen.

Der er ingen grund til at diktere nedskæringer med henvisning til EU. For Danmark har slet ikke overtrådt EU's grænser for gæld og underskud, og regeringen vurderer selv i den netop offentliggjorte økonomiske redegørelse for 2012, at der allerede nu er foretaget nok til at efterkomme henstillingen fra EU.

Frank Aaen siger:

- Forløbet om EU's sparediktat har udviklet sig til en farce. Vi kom under opsyn i 2010, fordi den tidligere regering troede, at underskuddet ville blive meget større, end det rent faktisk blev, og allerede nu er der lavet nok reformer til, at regeringen mener, vi efterlever EU's krav. Og alligevel kan man stadig høre EU blive brugt som argument for at skære yderligere ned.

Lempelse er "planlagt engangsforestilling"

Forløbet har strakt sig siden 2010, hvor den tidligere regering kom under EU's "procedure for uforholdsmæssigt store underskud" på grund af regeringens egen prognose for Danmarks finanser. Men underskuddene i 2010 og 2011 blev langt fra så store som frygtet, og samtidig har både den tidligere og den nuværende regering lavet en lang række reformer, hvorfor regeringen selv vurderer, at Danmark vil opfylde alle EU's krav i 2013.

I 2012 forventer EU-Kommissionen, at det danske underskud bliver på 4,1 pct. og dermed overskrider EU's grænse på 3 pct. Men det er ikke et argument for besparelser i år ifølge Frank Aaen.

- Vi har jo selv været med til at lave en kickstart sammen med regeringen, og det betyder, at der bliver lempet lidt på finanspolitikken i år, men det er en planlagt engangsforestilling. Det er ikke et problem, det var jo faktisk meningen, siger han.

Finansministeriet skyder spareargument ned

Finansministeriet skriver sort på hvidt i økonomisk redegørelse for 2012:

"Den strukturelle saldo skønnes at udvise et underskud på 1,5 pct. af BNP i 2010 og være i balance i 2013. Dermed efterleves henstillingen fra EU om en forbedring af den strukturelle offentlige saldo på 1½ pct. af BNP i perioden 2011-13." (side 39, kapitel 3, Budgetoversigt 1, maj 2012)

Henstillingen fra EU fra 2010 og kan læses her.

Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget.dk.
NAVNENYT:
Lisbeth Knudsen / Berlingske 19. maj
Jon Kiellberg 18. maj
Sort pil Læs mere
Berlingske
Berlingske 19. maj
BT Jyllands-Posten
Jyllands-Posten 19. maj
Sort pil Læs mere
Anne Sophia Hermansen 19. maj
Mads Kastrup 19. maj
Kathrine Lilleør 19. maj
Sort pil Læs mere
Morten Dreyer (DF) 19. maj
Morten Dreyer (DF) 18. maj
Sort pil Læs mere
MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
Dagens mest læste politikerblogs