ARTIKEL HOS Århus Stiftstidende

En parodi af et politisk parti

30. maj 2012 kl. 8:35

Af redaktionschef Jan Schouby

Siden Johanne Schmidt-Nielsen tog over som partileder for Enhedslisten, har partiet stort set kun oplevet fremgang.

Med hende som altoverskyggende frontfigur har det mærkelige sammerend af kommunister, marxister og rød-grønne VS’ere med stormskridt bevæget sig væk fra kun at være et kikset protestparti, som stort set ingen kunne tage seriøst, til at være et reelt politisk parti, der med mange mandater i ryggen kæmper for politisk indflydelse til de svageste grupper i samfundet.

Og når man tænker på, at de landspolititiske tendenser altid har indflydelse på, hvordan det går lokalpolitik, så stod Enhedslisten i Aarhus med garanti til et stort valg, når århusianerne skal til stemmeurnerne 19. november 2013.

Men med den tåbelige opførsel, som Enhedslisten har vist omkring de forestående skolelukninger, bør enhver chance for fremgang være pist forsvundet. Partiets enlige medlem af byrådet, Jette Jensen, udviste ellers ansvarlighed, da hun stemte ja til forliget med Socialdemokraterne, SF og Radikale. Men den beslutning passede ikke Enhedslistens bagland, som derfor beordrede Jette Jensen til at trække sin støtte til forliget tilbage.

I første omgang nægtede Jette Jensen heldigvis, men søndag aften faldt hun så alligevel meget uklædeligt til patten og med et trylleslag gik Enhedslisten fra at stemme for lukningen til pludselig aktivt at ville kæmpe imod lukningen. En opvisning i utroværdighed, og magen til parodi på et politisk parti skal man lede længe efter.

Det er muligt, at Jette Jensen har optrådt forkert i forhold til partiets love og har besluttet noget uden først at spørge bestyrelsen til råds, men at bestyrelsen efterfølgende kan »tvinge« Jette Jensen til at springe fra sin aftale, burde være umuligt. Enhedslistens opførsel må få alvorlige konsekvenser for de øvrige byrådspartiers holdning og ønske om fremtidigt samarbejde, og de vælgere, der har stemt på Jette Jensen må føle sig grundigt til grin. For med mindre at hele Enhedslistens Aarhus-bestyrelse er til stede i byrådssalen, kan man tilsyneladende ikke vide, om det Jette Jensen siger og eventuelt stemmer for, nu også er noget man kan regne med, eller om det efterfølgende bliver rettet til det stik modsatte af tilfældige ikke folkevalgte bestyrelsesmedlemmer. Jette Jensen burde have stået fast på sin holdning til skolelukningen. Også selv om det så havde kostet hende medlemsskabet af partiet og en fremtidig plads i byrådet. For som Enhedslisten har optrådt i denne sag, kan man kun håbe, at århusianerne vil straffe partiet ved ikke at genvælge det til byrådet om halvandet år.

Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget.dk.
KORT NYT:
NAVNENYT:
Berlingske
Berlingske 18. juni
Ekstra Bladet
Ekstra Bladet 18. juni
Politiken Sort pil Læs mere
Venstre
Venstre 18. juni
Enhedslisten
Enhedslisten 18. juni
Enhedslisten
Enhedslisten 17. juni
Sort pil Læs mere
Tom Jensen 18. juni
Mandag Morgen - blogs 18. juni
Peter Brüchmann 17. juni
Sort pil Læs mere
MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
Altinget | Politik