Skoleudvikling i dagens Danmark

Jeg blev inviteret til Nordjylland i august 2007 for at være med til at åbne den første konference om LP-modellen, der står for Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse. Det er en måde for lærerne at analysere sin praksis og vurderer relevante handlemuligheder. Det er en pædagogik, der er kommet til os fra den norske professor Thomas Nordahl. Professionshøjskolen i Nordjylland Har fået licens til at formidle efteruddannelse til skoler, der vil arbejde med LP-modellen.

Forskning viser, at lærere træffer to afgørende beslutninger i minuttet. Det kræver en træning og erfaring med pædagogiske analyser og bl.a. en bredt sammensat viden om metoder og almen didaktik og fagdidaktik.

Filosofien bag LP-modellen er, at den pædagogiske analyse skal tjene til at skabe gode læringsmiljøer i skolen. De miljøer er afgørende for elevernes skolefaglig og sociale læring og personlige udvikling. Der er en sammenhæng mellem omgivelserne i skolen og elevernes adfærd og læring i skolen ligesom interaktionen mellem elverne har betydning.

Der er ikke tale om en bestemt metode eller en facitliste, som alle skoler og lærere kan lære at anvende. Der er afgørende forskel på som læge at stå over for 24 blindtarmsoperationer på en operationsstue og som lærer at stå over for 24 elever i en klasse. Det sidste er langt mere komplekst end blindtarmsoperationer, der vil kunne gennemføres stort set som på et samlebånd. Det lader sig aldrig gøre i en klasse.

Skoler, elevgrupper og lærere og undervisningssituationer er forskellige fra hinanden. Derfor vil den hensigtsmæssige metode og handling variere fra situation til situation. Så den konkrete metode og handling bestemmes af den enkelte lærer. Tankegangen er enkel: skift fokus som på et fikserbillede. Flyt øjnene og opmærksomheden fra eleven til miljøet omkring eleven.

Skift fra den umiddelbare reaktion: 1. Per er til besvær, han forstyrrer undervisningen og provokerer eleverne. Han får ikke selv noget ud af undervisningen, Per må ud af fællesskabet.

Over den erkendelse, 2. at et barn i skolen ikke kan ses uden det fællesskab, barnet indgår i i skolen.

Til 3. at rette fokus og opmærksomheden på de faktorer, der påvirker Pers oplevelse af sig selv i fællesskabet i læringsmiljøet i skolen.

Det er her, lærerne kan sætte ind. Det er i undervisningen, læreren analyserer sin praksis og træffer beslutninger. Med LP-modellen samles alle medarbejderne om efteruddannelse og om at kunne analysere i fællesskab og samarbejde om løsningerne. Det skal bidrage til udvikling af en fælles, en kollektiv forandringskultur i den enkelte skole gennem samarbejde mellem lærerne og fælles målsætninger og retningslinjer for pædagogisk praksis.

Der er meget, vi ved intuitivt og erfaringsmæssigt, og der er meget, vi bygger på vores barnesyn, menneskesyn. Men der er også forskning, som vi skal kende og bruge i vores praksis. Forskning viser sammenhæng mellem problemadfærd og faglige resultater. Skolen er til for at eleverne lærer fagene og lærer at arbejde med dem.

Det ikke at kunne præstere i fagene giver oplevelser af nederlag og mislykkethed. Derfor er læring og mestring i skolen afgørende for alle elever.

I 2009 udkom der på Kommuneforlaget A/S en mindre publikation udarbejdet af KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederne og Skole og Samfund. Den hedder ”Fælles viden – fælles handling
Ja, vi er klar til handling!”

I nullerne blev loven om folkeskolen ændret 34 gange. Det skete uden forudgående drøftelse med lærere, ledere, kommuner, forældre om de problemer og løsninger, som politikerne så. Der blev som man siger: Lovgivet henover hovedet på dem, der arbejder med og i skolen, og som har erfaringer og viden om skolen.

Nu havde de aktører og interessenter, der er om skolen sat sig sammen omkring bordet. De havde desuden inviteret syv forskere med. Og de havde udvalgt fire opmærksomhedsfelter. Hvad vidste forskerne fx om fællesskabets betydning for børn og unges læring og læringslyst?

Her kan vi så bl.a. læse:
”Forskning siger blandt andet om læringsfællesskabet
- Et læringsfællesskab starter med, at man er set og anerkendt, at man bliver mødt som én, der som udgangspunkt har ret til at være med i fællesskabet
- Selvdannelse går over den anden. Der er ingen genveje til selvet uden om den anden. Identiteten skabes, når du fortolker den andens fortolkning af dig. Man eksisterer, når man bliver set og anerkendt i skolens fællesskab
- … Børn og unge har brug for tydelige og eksemplariske voksne
- Børn og unge lærer, når de deltager i socialesammenhænge, inddrages i fælles aktiviteter, bidrager i fællesskabet og opnår indflydelse på det, der er en del af deres livsbetingelser og udviklingsmuligheder”

Se for dig det barn, der ikke er med i fællesskabet. Ikke er set og anerkendt. Ikke som udgangspunkt har ret til at være med i fællesskabet. Det barn, der skal ud af klassen, dvs også fysisk vises ud af fællesskabet, fordi der er noget i vejen med det barn. Al skyld, al årsag lægges på barnets skuldre. Og barnet har dog ikke den viden og den uddannelse, at barnet kan gøre noget ved det miljø, der er om barnet.

Det er læreren, der har ansvaret og uddannelsen og forskningsbaseret viden om læring, læringsmiljø, om undervisning og meget mere. Det er lærerne der skal hjælpes ad med at analysere læringsmiljøet og interaktionen og finde de konkrete ændringer, der kan fjerne de opretholdende faktorer, der holder Per fast i en bestemt uhensigtsmæssig adfærd.

Derfor skal kollegerne samarbejde. Derfor skal skolen være fælles om mål, udvikling, efteruddannelse. Derfor skal efteruddannelsen omfatte hele skolens medarbejderstab.

Der skabes det største skoleudviklingsprojekt med en fantastisk mængde data. Alle elever skal udfylde et omfattende spørgeskema om skolen og sig selv og ens selvoplevelse. Lærerne skal udfylde om skolen og egne oplevelser af klasse, elever og skole. Svarprocenten er over 80. Godt to år efter gentages spørgeskemaerne. Nu kan forskerne analysere folkeskolens tilstand før og efter. Og lærerne kan lære meget om deres skole og kan se de ændringer, der er sket, og hvad der virker.

Der er mere end 500 skoler, mere end 200.000 elever og 27.000 lærere med. Det er sket på knap fem år.

Det er vist nok historiens største skoleudviklingsprojekt i Danmark. Uden at politikeren på Christiansborg har bestemt noget som helst om det eller har givet bare en krone til det. Det er groet fra neden af. Det er godt gået af folkeskolen.