Fællesnævner i rødt og hvidt

Somme tider står begivenheder i et stadigt stærkere lys jo længere tid, der går, siden de fandt sted. Som nu med det europamesterskab i fodbold, som Danmark vandt i 1992.

Det er kommet på så lang afstand, at vi tydeligt ser storheden i præstationen, i oplevelsen og i de festligheder, der fulgte efter.

Ikke mindst i de her dage, hvor et nyt EM er i gang og Danmark vel at mærke er med.

Sejren dengang er en af de begivenheder, man husker på den måde, at man ved præcis, hvor man var, da man oplevede den.

Så er det stort.

Det var noget nemmere at vinde mesterskabet dengang end i dag. Der var kun otte deltagere mod 16 i dag og kun fem kampe at komme igennem mod nu seks.

Alligevel var det fremragende.

Nu ser vi billederne fra dengang og bliver mindet om triumfen. Det stiver selvtilliden af før det EM, som begyndte i går i Polen og Ukraine.

Selv landstræner Morten Olsen bruger 1992-triumfen i sine argumenter for, at det danske hold nok skal klare sig godt.

Sådan er mesterskabet fra dengang en god mental rygdækning, når de store slag skal slås i de kommende dage.

Begyndelsen for Danmark går i dag i Kharkiv i Ukraine med Holland som modstander.

Klokken 18 i aften går Danmark derfor delvis i stå.

Intet kan samle nationen som fodboldlandsholdet, når det er ude på store opgaver.

Fodbold er en fællesnævner. De fleste kan forholde sig til spillet på en eller anden måde, og når man har én part at holde med som i dag, kan selv de, der ikke er så vidende, leve med i spillet med entusiasme.

Vi kæmper alle for en fælles sag ved tv-skærmene. Nationens farver får en renæssance for et par timer, og forhåbentlig hænger klaphatten ikke med mulen, når det hele er overstået.

Om fodbold kan alle tale med og have en mening, og den ene kan være lige så god som den anden.

Når de store hold og de store nationer mødes, er fodbold uforudsigelig. Spillet på det niveau har en indbygget spænding, og dramatikken i tacklingerne på banen, afleveringerne, sparkene på mål, hovedstødene og målmændenes redninger kan få os op af stolene og udbryde i brøl og råb, som vi ellers aldrig begiver os ud i.

Vi bliver grebet i et omfang, så vi glemmer os selv.

Stilheden kan til gengæld være påfaldende larmende, hvis det er udeholdet, som får mål.

Sådan veksler fodbold fra glæde til skuffelse på sekunder. God fornøjelse.