Skattereform til gavn for borgere og virksomhed

Jeg vil gerne starte med at sige tak for fire fantastiske dage på Bornholm. For mig har det været fire dage med debatter og møder i smukke omgivelser og med mange nye og spændende idéer. Jeg vil derfor godt starte med at sige tak til alle de mennesker, her på Bornholm, der har gjort Folkemødet til en fantastisk begivenhed. Folkemødet er blevet til en væsentlig begivenhed i den politiske kalender ikke mindst med en stor indsats fra borgere, der har lagt en stor frivillig indsats.

Det er i sig selv en succes. At borgere deltager og tager initiativ og ansvar for andre og deres omgivelser. Hos Det Konservative Folkeparti startede vi Folkemødet med et arrangement om frivillighed og personligt ansvar blandt andet med deltagelse af Esben Danielsen, der kommer fra Roskilde Festivalen. Han sagde meget tydeligt, at vi skal fjerne barrierer for de frivillige kræfter. De mennesker, der eksempelvis gerne vil gøre en frivillig indsats ved Roskilde Festivalen, eller danskere, der gerne vil hjælpe til andre steder, møder for meget bøvl, for mange forhindringer.

Det har vi lyttet til, og vi fremlægger i den kommende tid en række forslag, der skal gøre det lettere at gøre noget godt for andre. Hvor vi giver plads til, at flere tager ansvar for dem selv og deres omgivelser.

Vi vil eksempelvis fjerne alle barrierer for, at danskere, der modtager offentlige ydelser, kan gøre en frivillig indsats. Jeg håber derfor, at vi allerede til næste års Folkemøde vil opleve endnu flere danskere, der tager et frivilligt medansvar.
    

Vi har de sidste par dage kunne tale om politik, som det bør være efter mit hoved; hvor vi fremlægger vores idéer og visioner for det samfund, vi er en del af. Ikke tale om taktik, spekulationer og bogstavleg. Nej, tale med danskerne om politikkens betydning for deres hverdag, deres familie, deres arbejde, deres fremtid. Jeg er politiker, fordi jeg vil påvirke det samfund, vi efterlader til vores børn og børnebørn. Jeg er konservativ, fordi vores børn skal møde et samfund med mere personlig frihed og ansvar, bedre vilkår for personligt initiativ, og hvor vi bevarer og udvikler vore fælles nationale værdier.

Jeg ønsker et samfund, hvor langt flere kan klare sig selv uden at være afhængige af overførselsindkomster fra det offentlige, hvor det kan betale sig at gøre en ekstra indsats, spare op og investere, og hvor vi kan målrette ydelserne og indsatsen mere til de, der trænger mest – udsatte børn, hjemløse, psykiatriske patienter, stofmisbrugere og andre. Derfor skal skatten ned.

Og derfor er det heller ikke regeringen eller Det Konservative Folkeparti, der har brug for en skattereform. Det er danskerne og danske virksomheder, der har brug for, at vi på Christiansborg tager ansvar og laver en skattereform - vel at mærke med rigtige skattelettelser.

Og jeg må ærligt indrømme, at jeg i øjeblikket har det lidt som Jeppe, der er vågnet i baronens seng. Hvor end, jeg kigger mig omkring i det politiske landskab, så taler mine kolleger om behovet for skattelettelser! Socialdemokraterne, SF og Venstre taler nu alle om skattelettelser. Tilmed topskattelettelser. Så sent som sidste efterår, under valgkampen, fremlagde jeg mine politiske visioner for Danmark. Vi vil sænke skatten for borgere og virksomheder. Men på det tidspunkt vakte det harme – både blandt politiske venner og fjender – at tale om skattelettelser.  Der må være nogen, der er blevet klogere.

Vi i Det Konservative Folkeparti er det eneste parti i Danmark, der har haft den samme skattepolitik i regering, i valgkamp og i opposition. Og den skattepolitik har vi fortsat i de forhandlinger om en skattereform, der er i gang.

Jeg vil gerne understrege, at Det Konservative Folkeparti under ingen omstændigheder bukker af for partitaktiske hensyn i politiske forhandlinger. Det er ene og alene vores opgave at føre konservativ politik og trække en kommende skatteaftale i konservativ retning. Det er langt fra sikkert, at det kan lade sig gøre. Regeringens skatteudspil indeholder elementer, som vi ikke kan tilslutte os. Men hvis vi kan luge ud i de mange tidsler, i form af højere skatter og afgifter, der skal betale for skattelettelserne, hvis vi kan skabe tryghed for danske familier, skabe arbejdspladser i danske virksomheder of styrke borgernes frihed ved at de kan beholde flere penge i lommerne efter skat. Så kan vi måske indgå en aftale. Men det bliver svært.

Grundlæggende må regeringen væk fra den tankegang, at alle skattelettelser skal betales af nye skatter og afgifter. Vi kan ikke fodre hunden med dens egen hale. Vi vil have rigtige skattelettelser, og de skal gælde for alle – også hårdtarbejdende børnefamilier med en god indkomst i modsætning til det, regeringen foreslår.

Og regeringen vil kun begrænse topskatten for danskere under 65 år. Men der er danskere, som har sparet op til en god pension eller arbejder ud over folkepensionsalderen. Det skal de ikke straffes for ved at blive stillet dårligere end andre danskere. Så regeringens udspil er helt uacceptabelt på dette punkt. Vi vil heller ikke reducere folkepensionens grundbeløb for de, som har en god pension. Det skal de ikke straffes for, tværtimod.

Og regeringen har mistet virkelighedsfornemmelsen, når den vil beskatte boligejerne endnu hårdere i form af lavere rentefradrag midt i en tid med krise på boligmarkedet. Sådan kunne blive ved. Der skal fjernes mange tidsler i regeringens udspil, før Det Konservative Folkeparti kan medvirke til en aftale.

Vi vil heller ikke acceptere stigende punktafgifter, der kommer til at betyde færre arbejdspladser i Danmark og mindre handel i danske butikker

Jeg ser frem til forhandlingerne om en skattereform. Og jeg vil gerne gøre det fuldstændig klart, hvor man kan finde Det konservative Folkeparti i den forbindelse.

Grundlæggende har vi den opfattelse, at tiden er inde til fundamentale reformer – derunder markante nedsættelser af skatterne i Danmark. Målet skal være et Danmark, der er bedre rustet til fremtiden. Et samfund hvor langt flere kan få et arbejde og klare sig uden at være henvist til passive ydelser. Et samfund hvor der er bedre muligheder for det private initiativ, så der bliver tjent flere penge i virksomhederne. Og et samfund hvor der er bedre råd til, at vi i fællesskab kan tage os godt af samfundets udsatte.

Det Konservative Folkeparti har derfor som optakt til forhandlingerne fremlagt vores eget oplæg til en skattereform med skattelettelser for i alt 30 milliarder kroner betalt ved et stop for stigningen i de offentlige udgifter frem til 2020.

Vi vil belønne den flittige skolelærer, politibetjent eller sælger for sin indsats; derfor vil vi fjerne topskatten og øge beskæftigelsesfradraget.

Ingeniøren skal turde starte egen virksomhed. Tømreren skal turde ansætte en ny svend. Derfor vil vi nedsætte selskabsskatten.

Vi vil et samfund med bedre vilkår for den idérige iværksætter, derfor vil vi afskaffe iværksætterskatten.

Der skal være tryghed om boligudgifterne; derfor vil vi fastfryse grundskyldspromillen, så de store skattestigninger, der er lagt op til i de kommende år, bliver annulleret.

Vi vil forbedre bolig-jobordningen i stedet for at fjerne den, som regeringen vil.

Vi vil fjerne arveafgiften, som vi finder urimelig.

Jeg vil gerne understrege, at skattepolitikken ikke må stå alene. En reform af vores skattesystem hænger sammen med en reform af de sociale ydelser, og der er efterhånden bred politisk enighed om behovet for reformer af en række ydelser. Jeg mener, vi skal reformere hele den måde, vi har indrettet vores velfærdsydelser på. Ikke bare på grund af økonomien, ikke bare på grund af demografien. Nej, vi skal reformere vores samfund for at få større personlig frihed og et stærkere fælles ansvar, hvor flere yder til fællesskabet. Jeg tror på et bedre og mere stabilt samfund i balance, hvis flere i ’familien Danmark’ yder, hvis færre passivt er henvist til at kigge på fra sidelinjen. Jeg tror på et stærkere fællesskab, en bedre familie, hvis så mange som muligt bidrager. Jeg deler den holdning, at der i øjeblikket er et økonomisk behov for reformer på arbejdsmarkedet. Vi skal ganske enkelt være flere, der yder til Danmarks økonomi, færre der passivt nyder. Ellers skaber vi ubalance og gæld til vores børn og børnebørn.

Men om så olien sprang op fra Nordsøen, eller vi finder guld under Kronborg, så vil jeg fortsat mene, at der er brug for reformer så flere i det danske samfund kan forsørge sig selv og yde til fællesskabet. Et stærkt fællesskab og en fælles bevidsthed opstår, når man yder og bidrager til noget større end en selv.

Nogle af mine politiske venner, vil være uenige i denne værdipolitiske tilgang. For dem er Danmark A/S en virksomhed, der skal sikre overskud. Nu kan de i regnskabet læse, at for mange medarbejdere ikke yder til virksomhedens drift. For Det Konservative Folkeparti er Danmark ikke en virksomhed, der blot har til opgave at sikre overskud. Jeg ser Danmark som en familie, hvor vi med hver vores bidrag kan yde til familiens bedste. Derfor har vi ikke blot behov for, at flere yder til familiens husholdningskasse. Vi har behov for, at flere yder til familiens fællesskab. For vi kan ikke måle et samfunds værdi på statens budgetter. Vi skal måle vores samfund på, hvad vi gør for hinanden. Der er derfor mange måder at bidrage, mange måder man kan yde til fællesskabet. Det handler ikke kun om at betale sin skat. Det handler om at tage ansvar for sig selv og for hinanden.

’Familien Danmark’ er din og min. Vi er væsentlige dele af hinandens tilværelser, og vi deler historie, kultur og værdier. Vi har glæde og gavn af hinanden, og vi mærker fællesskabets styrker, når vi tager ansvar for mere end os selv og vores familie. Et lokalsamfund har gavn af den frivillige fodboldtræners mange timer på sidelinjen. Pårørende har gavn af de sorggrupper, der støtter og tager hånd om efterladte. Og folkeskoleelever, der har brug for støtte, har gavn af unge studerende, der hjælper på lektiecaféer. Men fodboldtræneren har tilsvarende glæde ved at træne byens miniputter – også når det regner og blæser. De frivillige i sorggrupperne har glæde af den omsorg, de giver efterladte i sorg – også når det er hårdt. Og de ældre studerende på lektiecaféerne oplever glæde ved at have lært folkeskoleeleven at jonglere med tabeller og danske gloser. Vi må derfor ikke have en ensidig økonomisk tilgang til debatten om ydere og nydere.

Jeg kommer hjem fra Folkemødet klogere. For jeg har talt med rigtig mange danskere, som forventer, at vi på Christiansborg tager vores poliske ansvar og skaber de nødvendige forandringer af samfundet uden, at det går op i partitaktik og politiske drillerier. Vores politiske beslutninger har direkte konsekvens for deres hverdag, deres familie, deres arbejde, deres fremtid. Det er derfor hverken regeringen eller Det Konservative Folkeparti, der har brug for en skattereform. Det er danskerne og danske virksomheder, der har brug for en ambitiøs skattereform.

Tak for invitationen. Tak for at jeg måtte være en del Folkemødet. Jeg glæder mig allerede til næste år.

Tak for ordet.