Hvem sagde gabestok?

Hvor meget skat betaler Shell, McDonald’s og Nestlé reelt i Danmark? Svaret får vi til efteråret, når skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) åbner en særlig hjemmeside med hidtil fortrolige oplysninger om virksomheders og multinationale selskabers skatteforhold. Det er på høje tid, selv om erhvervslivet – anført af Dansk Industri – ikke overraskende skælder og smælder. Men lad os lige minde om, at det altså er erhvervslivet selv, der kaster mistænkeliggørelsens lys på de selskaber, de foregiver at gå i brechen for. Det er erhvervslivet, der taler om offentlig gabestok. Det er dem, der ikke mener, at selskabernes skattebøger tåler offentlighedens indsigt. Hvorfor er det lige, at virksomheders skat skal beskyttes som intime privatanliggender? Hvis blot reglerne følges, er det da i deres egen interesse at omfavne åbenheden og få udryddet eksisterende mistanker og fordomme. Men måske handler modviljen om resultatet af Skats seneste kontrolaktion i marts i år. Her fik 47 internationale virksomheder et samlet skattesmæk på 6,2 milliarder kroner for kunstigt at have opskruet interne afregningspriser i koncernenshandel med sig selv på tværs af landegrænser. Det er noget gement humbug, som mere end antyder, at det er fornuftigt at lade den øgede åbenhed følge af en øget kontrol. De åbne skattebøger kan imidlertid sagtens vise, at broderparten af de ca. 1.000 internationale selskaber ikke betaler nævneværdig skat uden dog at bryde reglerne. Rent skatteteknisk kan det ske ved at skubbe underskud foran sig. Juraen er overholdt, men retfærden står antastet tilbage. Hvis problem er det? Vi kan ikke regne med, at virksomheder – danske som multinationale – betaler én krone mere i skat, end reglerne påbyder. Men vi kan vel regne med, at politikerne indretter reglerne, så dem, der tjener mest, også bidrager mest til den samlede samfundsøkonomi. Derfor kan Thor Möger Pedersen med de åbne skattebøger komme til at presse sig selv til en ny regelrevision.