PRESSEMEDDELELSE FRA Dansk Folkeparti

Regeringen må sikre forsvarlig håndtering af bevismateriale

9. september 2012 kl. 22:07

Christiansborg, søndag den 9. september 2012/kalo

PRESSEMEDDELELSE

DF: Regeringen må sikre forsvarlig håndtering af bevismateriale

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, betegner det som rystende, at politiet opbevarer vigtigt bevismateriale i papkasser i rodede kælderrum, mens politiet i andre lande plastforsegler det materiale, der kan føre til opklaring af eksempelvis alvorlige drabssager. Han finder det navnlig uforsvarligt, at politiet opbevarer dna-beviser under forhold, hvor de risikerer at gå tabt.

Han vil nu have justitsminister Morten Bødskov til at sikre, at Rigspolitiet som bebudet råder bod på problemet og indskærper over for politiet, at bevismateriale skal opbevares under forsvarlige forhold.

”Det er meget uheldigt, hvis alvorlige forbrydelser risikerer at forblive uopklarede, fordi politiet gemmer deres bevismateriale i en papkasse i et rodet pulterkammer, og den lemfældige omgang med beviser er i det hele taget dybt pinlig”, siger Peter Skaarup.

”Jeg har noteret, at Rigspolitiet er klar over problemet, men jeg er ikke tilfreds med det tempo, der lægges op til, når det gælder om at sikre ordnede forhold. Dette handler ikke bare om materiale, der bliver ødelagt eller blandet sammen med materiale fra andre sager. Det handler ganske enkelt om den korrekte opklaring af forbrydelser og dermed borgernes tryghed og retssikkerhed”.

Derfor må justitsministeren omgående sørge for, at politiet opbevarer eksisterende bevismateriale under forsvarlige forhold og herudover får tilstrækkelige faciliteter og metoder til at sikre eksempelvis afgørende dna-beviser”, siger Peter Skaarup.

Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget.dk.
KORT NYT:
NAVNENYT:
Berlingske
Berlingske 18. juni
Ekstra Bladet
Ekstra Bladet 18. juni
Politiken Sort pil Læs mere
Venstre
Venstre 18. juni
Enhedslisten
Enhedslisten 18. juni
Enhedslisten
Enhedslisten 17. juni
Sort pil Læs mere
Tom Jensen 18. juni
Mandag Morgen - blogs 18. juni
Peter Brüchmann 17. juni
Sort pil Læs mere
MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
Altinget | Politik