Nyt partiprogram - Frihed i stærke fællesskaber

2012 er et vigtigt årstal. I år skal Det Konservative Folkepartis have nyt partiprogram. Traditionelt har partiet udarbejdet et nyt holdningsprogram cirka hvert 10. år. Den tradition - som faktisk har eksisteret siden partiets første program blev vedtaget i 1915 - fortsætter vi. Det nye program, som hovedbestyrelsen har fremsat forslag om til dette landsråd, erstatter det eksisterende program ”Fornuft og Fornyelse”, der blev vedtaget på landsrådet i november 2000.

Baggrunden for fornyelsen er naturligvis, at mens mange grundlæggende holdninger i konservatismen står fast, er det vigtigt jævnligt at vurdere, om vi på alle punkter leverer de rigtige svar på nutidens og fremtidens udfordringer. Det er vigtigt at vurdere, om der på de 12 år er nye samfundsmæssige udfordringer at forholde sig til. Og om der måske er behov for at justere synet på en række af de traditionelle holdninger til de forskellige politikområder.

Vi har lagt stor vægt på at inddrage medlemmerne i processen med at udarbejde et nyt partiprogram. Vejen frem mod det forslag, som nu skal diskuteres på landsrådet, har derfor været lang. Udgangspunktet var et debatoplæg fra folketingsgruppen, som blev gjort til genstand for en lokal høringsrunde i slutningen af 2011.

Herefter fulgte en stor partiprogramkonference i Ringsted i januar 2012. Her fik alle vælgerforeninger, der havde indsendt bidrag til det nye partiprogram, lejlighed til at præsentere deres holdninger, som også blev genstand for drøftelser i workshops om enkelte politikområder. Ultimo marts blev et revideret oplæg sendt i fornyet høringsrunde blandt vælgerforeningerne frem til 1. juni 2012. Herefter har styregruppen samt redaktionsgruppen, som har været tilknyttet partiprogramarbejdet, sammenskrevet de mange bidrag til en sammenhængende programtekst. På den baggrund kunne hovedbestyrelsen behandle programmet og fremsætte det endelige forslag her til landsrådet.

En styregruppe har håndteret den overordnede proces og drøftet de mange bidrag, der er kommet til partiprogrammet. Desuden har en redaktionsgruppe løbende indsamlet de mange bidrag og sikret, at de blev indpasset i programmet. Styregruppen har bestået af folketingsgruppen, Michael Ziegler, Jørgen Glenthøj, Søren Pape Poulsen, Per Tærsbøl, Kurt Bjørndal, Birgitte Dember, Jacob Hedegaard og Lasse Rasmussen. Redaktionsgruppen har bestået af Benedikte Kiær, Jacob Hedegaard og Michael Ziegler. De har alle gjort et stort og vigtigt stykke arbejde, som der er grund til at takke for.

Undervejs i processen har der været mange synspunkter på, hvor detaljeret det nye partiprogram skulle være. Udgangspunktet var, at partiprogrammet skal holde i en årrække og udstikke den overordnede politiske retning for partiet i den periode, hvor det fungerer. Der er derfor ikke medtaget mere detaljerede synspunkter på aktuelle temaer. Hvis eksempel randzoner, timetal i folkeskolen eller indsatsen for dagpengemodtagerne var beskrevet i programmet, ville det hurtigt blive forældet. Derfor har vi valgt, at partiprogrammet skal rumme de mere grundlæggende konservative holdninger til samfundsudviklingen.

Partiprogrammet skal fungerer som det kompas, der kan sikre, at når folketingsgruppen eller vores repræsentanter i byråd og regionsråd tager stilling i konkrete problemstillinger, er det ud fra de fælles overordnede holdninger, som er beskrevet i partiprogrammet.

Opfattelsen af hvad et partiprogram er og skal bruges til, hænger også sammen med den konservative opfattelse af, hvordan politik bliver skabt og hvilke mål, et politisk parti bør styre efter. Vi er et pragmatisk og reformorienteret parti, som ikke tror på, at der findes et ideologisk funderet idealsamfund at stræbe efter. Derved adskiller vi os grundlæggende fra tilhængere af gamle ideologier som socialisme og liberalisme. Løsningerne på nutidens eller fremtidens udfordringer kan ikke findes i en gammel bog. Det er hele tiden nødvendigt at justere kursen på grundlag af et fast fundament af blivende værdier.

Med det program, som nu ligger foran os, skærper vi den grundlæggende konservative profil på en række væsentlige områder. Og jeg er ikke i tvivl om, at vores daglige politiske arbejde vil blive styrket af at have et klarere idépolitisk fundament under fødderne.

Programmets titel siges i sig selv ikke noget væsentligt om konservatismens anliggende. ”Frihed i stærke fællesskaber” beskriver netop det centrale konservative grundsyn, at der skal være en god balance mellem frihed og fællesskab. Inden for de naturligt givne fællesskaber – og det er først og fremmest familien og fædrelandet - skal vi skabe så frie rammer for den enkelte som muligt. Men det er inden for rammerne af de naturlige fællesskaber, at frihed i det hele taget giver mening. Frihed isoleret set er ikke nogen konservativ værdi, det enkelte menneskes liv kan kun anskues inden for en fællesskabsramme. Konservatisme er ikke frihed eller fællesskab. Konservatisme er frihed og fællesskab.

I programmet styrker vi derfor også vores fokus på det fælles grundlag, vi står på som danskere. Vi insisterer på, at dansk kultur og historie, kristendommen og vores kongehus er blivende værdier. De skal være basis for den politik, vi fører, og som vi skal kæmpe for at forsvare og give videre i livskraftig stand til kommende generationer. Alle, der ønsker at være en del af vores land og bidrage til det danske samfund, er forpligtet på de nationale værdier, som er vores. Vi er ikke blot løsrevne individer, der tilfældigvis bebor den samme plet på kloden. Vi er en del af et nationalt og kulturelt fællesskab, som vi er forpligtet til at værne om – og som forpligter os på hinanden.

I forhold til den politiske kamp, som formentlig bliver meget intens i Danmark i de kommende år – kampen om velfærdsstatens fremtid – skærper programmet ligeledes den konservative profil. Vi må insistere på, at vi ikke ønsker et Danmark, hvor mere end en million mennesker i den arbejdsdygtige alder står uden for samfundet, og hvor stort set alle danskere modtager en eller anden form for ydelser fra det offentlige. Det Konservative Folkeparti er et socialt ansvarligt parti, men det er ikke socialt ansvarligt at fastholde masser af mennesker i afhængighed af de offentlige kasser. Vi skal tage et større ansvar for os selv og for vores nærmeste, og det bør igen være en borgerdyd ikke at ligge det offentlige til last, hvis man har mulighed for at klare sig selv.

De konservative tanker om grænser for velfærdsstaten, den enkelte og de naturlige fællesskabers ansvar tror jeg bliver en central del af en helt nødvendig kulturkamp imod det socialdemokratiske velfærdsideal i de kommende år. Dette velfærdsideal, som grundlæggende rummede mange sunde tanker, er på mange måder vokset til at blive en karrikatur på sig selv. Efter vores opfattelse er det afgørende at give frihed og ansvar tilbage til det enkelte menneske og de fællesskaber, som det indgår i. Familien skal have sin frihed tilbage, og vi skal væk fra et samfund, som tager ansvaret fra mennesker, og som udstikker detaljerede retningslinjer for, hvordan de skal leve deres liv. Den nuværende opbygning af velfærdsstaten er en trussel imod såvel den enkeltes frihed som imod de naturlige fællesskaber, der skaber tryghed og livsmening for den enkelte.

Det Konservative Folkeparti har her nogle meget væsentlige budskaber til danskerne. Som beskrevet i programmet står vi på et holdningsfundament, der peger fremad mod et sundere, mere velfungerende og på alle måder rigere samfund.

Jeg vil også gerne sige lidt om logikken bag opbygningen af programmet. Det indledende afsnit ”Et konservativt Danmark” rummer en beskrivelse af den grundlæggende konservative samfundsopfattelse. Her slås det fast, at vi er funderet i en stærk fædrelandskærlighed, og at vi tror på en god balance mellem frihed og ansvar for det enkelte menneske. Det Konservative Folkeparti ønsker at styrke individet, men det skal være inden for en forpligtende fællesskabsramme, som tager udgangspunkt i det givne og medfødte.

I afsnittet ”De naturlige fællesskaber” udfoldes den konservative opfattelse af grundlaget for et sundt samfund med en beskrivelse af, hvordan det enkelte menneske er forankret i en værdifuld sammenhæng. Den består  først og fremmest af familien og den nationale ramme med dens grundlæggende værdier i form af dansk kultur i bred forstand, kristendommen i særdeleshed samt Grundlovens rettigheder og vores monarki.

”Frihed og ansvar” beskriver den konservative holdning til en række samfundsinstitutioner, som i særlig grad kan fremme den enkelte danskers frihed og ansvar – eller modvirke disse, såfremt institutionerne bruges forkert. Det er skolen og uddannelsessystemet i det hele taget, skattesystemet, det sociale system, sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken samt retspolitikken.

Afsnittet ”Stat og samfund” beskæftiger sig med balancen mellem statens magt og den enkeltes muligheder og rummer en beskrivelse af forudsætningerne for, at vi også i fremtiden kan være et rigt og fremgangsrigt land. Her beskrives centrale konservative temaer som erhvervspolitik, miljøpolitik og forskningspolitik og de overordnede forventninger, som den enkelte borger kan have til statsmagten.

Afslutningsvis under overskriften ”Danmark i verden” beskriver de grundlæggende konservative holdninger til det europæiske samarbejde, grundlaget for udenrigspolitikken samt forsvarspolitikken. Her har det været vigtigt at finde en god balance i Europa-politikken, som er hjerteblod for mange konservative, men som til stadighed må udformes på en sådan måde, at det tjener Danmarks interesser bedst.

Den balance er ramt godt her i programmet. I det hele taget tror jeg, vi som parti vil være stærkere stillet efter vedtagelsen af dette programudkast, som jeg hermed overlader til landsrådets velvillige behandling.