PRESSEMEDDELELSE FRA SF

Fixerum indviet

1. oktober 2012 kl. 16:45

Færre dødsfald og et mere tåleligt liv for narkomaner. Det kan blive de positive konsekvenser af, at det første godkendte fixerum i dag blev indviet på Vesterbro i København.

- I Danmark har vi en høj dødelighed blandt stofmisbrugere. Det hænger blandt andet sammen med, at misbrugere bliver nødt til at indtage deres stoffer på gader, i baggårde og i opgange. Det er ikke bare uværdigt, det er også uhygiejnisk og farligt, siger sundhedsminister Astrid Krag, der i dag åbnede fixerummet.

Erfaringer fra udlandet tyder på, at man kan nedbringe dødeligheden ved at etablere fixerum, hvor misbrugerne kan fixe i hygiejniske omgivelser under overvågning af kvalificeret personale.

- Samtidig kan vi skabe større tryghed blandt beboerne på Vesterbro og fjerne en del af de brugte sprøjter og kanyler, som i dag efterlades rundt om i bydelen. Så derfor giver det god mening at etablere stofindtagelsesrum, forklarer Astrid Krag.

Stofindtagelsesrummene er et resultat af, at regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance i juni 2012 vedtog et lovforslag, der gør det muligt for kommuner og selvejende institutioner med en kommunal driftsoverenskomst at oprette og drive steder, hvor stærkt afhængige stofmisbrugere over 18 år kan indtage deres stoffer.

I første omgang er der tale om et midlertidigt rum, men senere på året etablerer Københavns Kommune et permanent stofindtagelsesrum. Odense Kommune har også planer om at åbne et stofindtagelsesrum.
 

Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget.dk.
KORT NYT:
NAVNENYT:
Lotte Hansen / BT 24. maj
Sort pil Læs mere
Mikael Jalving 24. maj
PioPio 24. maj
Mandag Morgen - blogs 24. maj
Sort pil Læs mere
Flemming Damgaard Larsen (V) 24. maj
Morten Dreyer (DF) 23. maj
Sort pil Læs mere
MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
Det vil være en fatal fejl, hvis centrum-venstre i Sverige begår samme fejl som her og for sent får øjnene op for, at indvandringen også indebærer udfordringer for et velfærdssamfund, som både må diskuteres åbent og konfronteres politisk.
Kristian Madsen
Kristian Madsen
Lederskribent, Politiken