PRESSEMEDDELELSE FRA Enhedslisten

Søvndal skal forhindre militær eskalation af situationen i Syrien

4. oktober 2012 kl. 14:56
Torsdag, 4 oktober, 2012 - 14:56 facebook twitter Udskriv

Syrisk beskydning af Tyrkiet får udenrigsordfører Christian Juhl til at bede udenrigsministeren lægge pres på FN for fornyet fredsindsats.

Syriske styrker beskød i går i den tyrkiske by Akcakale med artilleri, hvilket Tyrkiet derefter besvarede med et modangreb.

Risiko for eskalering

Mens NATO støtter op om det tyrkiske modangreb, maner FN’s generalsekretær Ban Ki-moon til besindighed.
Christian Juhl er først og fremmest bekymret for, at konflikten kan tage til.

- Den syriske artilleribeskydning ind i Tyrkiet bør på det kraftigste fordømmes. Beskydningen er en overskridelse af tyrkisk suverænitet og international lov, påpeger han.

- Men jeg fordømmer samtidig Tyrkiets modsvar og NATOs opbakning til det. Et militært modsvar risikerer at få konflikten til at eskalere.

FN’s fredsindsats skal genoptages

En løsning på borgerkrigen i Syrien skal ikke være militær, men først og fremmest civil og diplomatisk baseret.

- FN bør gå mere aktivt ind i konflikten på FN-grundlag ved at bringe alle fredelige midler i anvendelse – og Koffi Annans kuldsejlede fredsindsats skal genoptages med den nødvendige styrke, udtaler Christian Juhl.

- Derfor vil jeg nu bede udenrigsministeren om at lægge pres på for at få FN’s og Koffi Annans fredsindsats genoptaget.

Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget.dk.
KORT NYT:
NAVNENYT:
Berlingske
Berlingske 18. juni
Ekstra Bladet
Ekstra Bladet 18. juni
Politiken Sort pil Læs mere
Venstre
Venstre 18. juni
Enhedslisten
Enhedslisten 18. juni
Enhedslisten
Enhedslisten 17. juni
Sort pil Læs mere
Tom Jensen 18. juni
Mandag Morgen - blogs 18. juni
Peter Brüchmann 17. juni
Sort pil Læs mere
MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
Altinget | Politik