Ingen hårdere straffe uden finansiering

Overfyldte fængsler, dårlige arbejdsforhold for betjentene og mangel på indsats, der skal sørge for at fangerne ikke falder tilbage i kriminalitet.
Det er hverdagen i mange danske fængsler, og derfor slår regeringen nu fast, at det skal være slut med krav om strengere straffe uden medfølgende finansiering.
Hermed lægger regeringen op til et paradigmeskifte, mener SFs retsordfører Karina Lorentzen:
- Den borgerlige regering foreslog en masse strafskærpelser, men så fuldstændig igennem fingre med, hvad det betød for Kriminalforsorgen. Derfor står vi i dag med et kæmpe og uoverstigeligt problem, hvor der er presset indsatte ind i stort set hver sprække i fængslerne, siger hun.
Dyrt at straffe
Hvert år koster én ny åben plads i et eksisterende fængsel 500.000 kroner. Det betyder, at forslaget, som De Konservative og Dansk Folkeparti kom med i foråret om at skærpe straffen for indbrud, ville kræve 230 flere pladser, som det ville koste Kriminalforsorgen 115 millioner kroner at drive, viser beregninger fra Justitsministeriet.
- Vi får stadig flere i fængslerne, uden at kriminaliteten vokser, den falder jo, og vi skal erkende, at det koster at have hævet straffen, som det er sket gennem mange år, siger Karina Lorentzen, der også er formand for Folketingets Retsudvalg.
Forhandlingerne om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen begynder i dag.