PRESSEMEDDELELSE FRA Dansk Folkeparti

Solide DF-fingeraftryk i satspuljeaftale

26. oktober 2012 kl. 14:12

Christiansborg, fredag den 26. oktober 2012/LO

PRESSEMEDDELELSE

Solide DF-fingeraftryk i satspuljeaftale

Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard, og Dansk Folkepartis medlem af Socialudvalget, René Christensen, glæder sig over, at DF har fået gennemført flere væsentlige tiltag i den netop indgåede satspuljeaftale.

Først og fremmest peger Karin Nødgaard på initiativet om ”Det gode hverdagsliv for ældre i plejeboliger” som noget, der virkelig kommer til at gøre en forskel for de berørte ældre.

- Jeg kan næsten ikke få armene ned over, at vi er kommet igennem med dette initiativ. Det kommer til at betyde langt flere aktiviteter for mange ældre i plejeboliger, herunder blandt andet flere ture ud i naturen. Jeg er så glad for, at Dansk Folkeparti har været med til at sikre denne gruppe en øget livskvalitet, siger Karin Nødgaard.

René Christensen peger på støtte til børn ved erstatningssager, som et meget væsentligt DF-fingeraftryk ved aftalen. Det betyder, at der gives ressourcer til Børns Vilkår, der så skal bruge disse ressourcer til at hjælpe børn og unge i forbindelse med en eventuel retssag mod for eksempel kommunen.

- Vi har desværre oplevet en række sager, hvor kommunerne angiveligt har fået mange advarsler fra eksempelvis pårørende eller pædagoger om, at de pågældende havde mistanke om, at et barn blev udsat for vanrøgt eller overgreb, uden at kommunen har reageret på disse advarsler. Nu giver vi svigtede børn og unge hjælp og støtte til at føre erstatningssager, og det mener jeg, er det mindste vi som samfund kan gøre for disse børn og unge, siger René Christensen.
 
 
 
 
 
Dette indhold er leveret automatisk via RSS uden ansvar for Altinget.dk.
NAVNENYT:
Lisbeth Knudsen / Berlingske 19. maj
Sort pil Læs mere
Berlingske
Berlingske 19. maj
BT Jyllands-Posten
Jyllands-Posten 19. maj
Sort pil Læs mere
Anne Sophia Hermansen 19. maj
Mads Kastrup 19. maj
Kathrine Lilleør 19. maj
Sort pil Læs mere
Morten Dreyer (DF) 19. maj
Morten Dreyer (DF) 18. maj
Sort pil Læs mere
MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
Dagens mest læste politikerblogs