K afviser norsk model mod sort arbejde

SORT ARBEJDE: De Konservative afviser en norsk model mod sort arbejde, hvor private borgere kan gøres ansvarlige for, at f.eks. håndværkere betaler den skat, de skal.
Niels Th. Dahl

De Konservative afviser yderlige tiltag mod sort arbejde lige nu, selv om flere arbejdsgiverorganisationer opfordrer til at gøre mere.

Det skriver dagbladet Licitationen.

"De nuværende regler mod sort arbejde er gode nok, og vi har tilført SKAT ekstra midler til kontrol, og det er det bedste, vi kan gøre. Vi skal ikke have yderligere overvågning af private. Det er ikke konservative værdier," siger den konservative skatteordfører Mike Legarth til dagbladet.

Særligt afviser Mike Legarth at adoptere en ny model mod sort arbejde, som netop er blevet indført i Norge. Her kan en borger eller en virksomhed, der bestiller f.eks. en håndværker, gøres økonomisk ansvarlig for, at håndværkeren betaler både skat og moms - i hvert fald, hvis der udføres arbejde for mere end 10.000 kr.

Det kan lyde dramatisk, men vi er nødt til at gøre noget nu. Danske håndværksvirksomheder og ikke bare malermestre, men også tømrere og murere, er så truet på deres levebrød grundet billige østeuropæere på blandt andet villavejene, at der skal handles nu.

Ole Draborg
Direktør for Danske Malermestre

"Sådan en regel må vi på det kraftigste tage afstand fra. For det første er det umuligt for den private borger at gennemskue den slags, og de skal da ikke hæfte for, at andre snyder," siger han.

Malermestre er for
En af håndværkernes arbejdsgiverorganisationer, Danske Malermestre, mener imidlertid, tiden er inde til et drastisk tiltag:

"Det kan lyde dramatisk, men vi er nødt til at gøre noget nu. Danske håndværksvirksomheder og ikke bare malermestre, men også tømrere og murere, er så truet på deres levebrød grundet billige østeuropæere på blandt andet villavejene, at der skal handles nu," siger direktør Ole Draborg.

Også Enhedslisten ønsker strammere regler. De foreslår, at bestilleren af et stykke arbejde skal hæfte for svindel, hvis en entreprise er over 100.000 kr. Ifølge partiets folketingsmedlem Line Barfod vil det også kunne bruges mod sort arbejde på villavejene, men hun er ifølge Licitationen i øvrigt villig til at diskutere beløbets størrelse.









0:000:00