Mette Frederiksen (S) får Ting-Prisen for klar tale
Altinget.dk
Billedhuggeren Pontus Kjerrman, Mette Frederiksen og Niels Krause-Kjær ved dagens overrækkelse af Ting-Prisen 2012 på Altinget.dks redaktion i København.
Jeg er ekstra glad for, at jeg får prisen i en tid, hvor det er særligt udfordrende at kommunikere tydeligt og klart. Vi befinder os i en krise, hvor der er endnu mere brug for ansvarlighed, og hvor der ikke er plads til lette løsninger. Samtidig er mediernes efterspørgsel efter hurtige svar, der kan koges ned til en fængende overskrift, større end nogensinde før. Det er et vilkår.
Billedhuggeren Pontus Kjerrmans tale ved overrækkelsen af Ting-Prisen 2012:
Kære Mette Frederiksen,
Det er mig, der har lavet prisstatuetten, som er en lille talende, agiterende bjørn støbt i bronze. Den er støbt i cire per due, tabt voksteknik. Da figuren stod i voks, graverede jeg dit navn ind i voksen, og der fór mange tanker gennem mit hoved. Jeg er meget glad for, at du får denne pris - du er en person, som man oplever, at man kender. Som taler enkelt og direkte fra hjertet.
Foto: Tine Hecht-Pedersen
Jeg synes også, det er meget spændende, at du er socialdemokrat, fordi jeg er selv vokset op i en socialdemokratisk verden. Under hele min opvækst i Sverige var Socialdemokraterne i regering. Da jeg var 13 i 1967, så min lillebror og jeg Olof Palme holde 1. maj tale på Götaplatsen i Göteborg.
Min lillebror råbte "Hej Olof Palme", da han gik forbi, og Palme råbte "hej" tilbage med et stort smil. Men det, jeg synes er specielt, er, at jeg stadig intenst kan huske hans tale 45 år efter, måske fordi han brugte så enkle billeder og talte direkte fra hjertet.
Det satte mange tanker i gang om samfund, retfærdighed … og på en eller anden måde kædede jeg det sammen med mumintrolden, som man hørte i radioen om morgenen.
Når Mumitrolden bliver vækket i sin vintersøvn af nogle forfrosne væsner, så er de som et folkehjem, hvor alle bidrager og hjælper hinanden.
Noget af det farligste i mumiverdenen er Mårran, en stor kold figur som personifierer alt, som er farligt. Om natten kan Mårran sidde uden for huset og se ind igennem vinduet, den udstråler så meget kulde, at der hvor Mårran har siddet, kan intet vokse.
Men der er også Lille My - en af de mindste, en lille, aldeles bestemt pige, som ikke er bange for at sige sin mening, hun kunne udbryde: ”Äär ni rädda för måårran, jag kan biiitas”
PONTUS KJERRMAN
|
|
KL: Staten skal investere mere i velfærdsforskning |
|
|
Forskere: Nye kriterier nuancerer ghettodebat |
|
|
”Vi skal vurderes på det, vi gør – ikke ord” |
|
|
Handicappede mangler tillid til kommuner |
|
|
V om satspuljen: Alt for meget til bureaukrati |
PRÆSENTATION: Der kommer ingen nye penge i puljen før 2017. Over næste måned tager Altinget | Social indretningen af satspuljen op til debat. Læs mere her og mød panelet.

















