Af Mette Reissmann
Integrations- og udlændingeordfører for Socialdemokraterne

I april fremlagde Dansk Folkeparti beslutningsforslaget B88 om genindførelse af pointsystemet for ægtefællesammenføring.
 
Regeringen meldte klart ud i Regeringsgrundlaget, at vi ville afskaffe det daværende pointsystem. Og det har vi gjort.

Vi vil i stedet fokusere på at styrke integrationen frem for at marginalisere mennesker. Vi har derfor opstillet klare krav, der motiverer den enkelte udlænding til integration – i stedet for at opstille barrierer, der bringer udlændinge i Danmark længere væk fra vores samfund.

Uddannelsessnobberi og social sortering
Pointsystemet var udtryk for regulært uddannelsessnobberi, der gjorde det lettere at blive familiesammenført, hvis man havde et diplom fra et fint universitet frem for en håndværksmæssig uddannelse.

Jeg mener ikke, det siger noget som helst om, hvorvidt man kan blive integreret i Danmark eller ej, om der står håndværker eller Harvard på visitkortet. Det er tværtimod urimeligt og udtryk for en uddannelsessnobbet forskelsbehandling og systematisk social sortering.

Pointsystemet medførte altså, at universitetsuddannede fik flere point for deres uddannelse, end håndværkere fik for deres uddannelse, og det gjorde sig særligt gældende, hvis ansøgeren havde læst på et eliteuniversitet.

Der var og er tale om uddannelsessnobberi og social sortering baseret på en tankegang om, at det skulle være finere at have en boglig uddannelse end at have en erhvervsfaglig uddannelse.

Den måde pointsystemet vurderede folk på, var gennemgående snobbet og diskriminerende. Vi må jo huske at, vi taler om en helt almindelig dansk mand eller kvinde, der forelsker sig i et menneske, der tilfældigvis har et andet statsborgerskab.

Viljen til integration tæller
Dansk Folkeparti vil så sætte point på kærligheden. For eksempel skulle en mand eller kvinde under 24 år opnå 120 point. Dette ville være svært for ham eller hende, med mindre vedkommende havde en Harvard-uddannelse med i kufferten og i forvejen kunne tale dansk.
 
Det er mit mantra, som socialdemokrat, at alle skal have lige adgang til mulighederne for at få et godt liv, med arbejde og sammen med den, man holder af, uanset social baggrund. Det vil i sidste ende være til stor fordel for alle parter, såvel den enkelte, som staten.

Pointsystemet står i diametral modsætning til det princip og menneskesyn om, at alle mennesker er lige meget værd. Jeg kan og vil aldrig gå med til uddannelsessnobberi eller systematisk social sortering, hvor folk bliver straffet for ikke at have en usandsynligt ressourcestærk familie, som det netop kan kræve for at studere på et af verdens 50 bedste universiteter. Selv mange danskere ville ikke engang kunne leve op til disse krav.

Jeg tror ikke på, at integration hænger sammen med ens CV eller pengepung, men derimod en vilje til integration – den vilje skades ikke af at kunne have sin elskede med sig.

DF forveksler udlændingepolitikområder
Dansk Folkepartis integrationsordfører Martin Henriksen er en smart herre, som gladelig forveksler udlændingepolitikområderne, hvis det gavner hans sag. Eksempelvis bragte han stigningen i asylansøgere op i forbindelse med behandlingen af B88.

Asylpolitik tager vi skam også seriøst, men kendsgerningen er bare, at B88 vil ikke have nogen virkning på asylpolitikken. Faktum er nemlig, når det gælder ægtefællesammenføringer, at sammenligner man tallene fra 2010, hvor VKO havde indført pointsystemet, med i dag, oplever man ikke nogen nævneværdig stigning i antallet af ansøgninger eller antallet af tilladelser.

I 2010 var der 3.583 ægtefællesammenføringer, i 2013 var der 3.731, det vil sige, der kun var 148 flere ægtefolk, der blev forenet i 2013.

Jeg mener ikke, der er meget integration i DF’s integrationsordførers beslutningsforslag B88. Der er nærmere tale om marginalisering, ekskludering og sortering af de sociale grupper med det korteste CV. Men Dansk Folkeparti ved dog i det mindste, hvad de vil.

Venstre må ud af hængekøjen
Dansk Folkeparti sagde klart ja til den systematiske sociale sortering, som B88 ville medføre. Socialdemokraterne sagde klart nej, vi holder fuldt og fast ved vores beslutning om afskaffelse af pointsystemet. Venstre derimod trykker ”ved ikk’ ”-knappen til B88.

Venstre har tidligere haft problemer med standpunkter og holdninger, men pointsystemet er et så elementært spørgsmål, at man må have en holdning – ikke desto mindre, fordi de indførte det i sidste regeringsperiode. Det er helt hen i det blå. Venstre må finde sine egne ben i denne sag og tage stilling til, om social sortering og snobberi skal være en realitet, hvis de kommer til magten.

Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, er en smart herre, som gladelig forveksler udlændingepolitikområderne, hvis det gavner hans sag.

Mette Reissmann
Integrationsordfører for Socialdemokraterne

Det er ikke nogen hemmelighed, at Venstre fik deres økonomiske ulighedspolitik ført igennem med hjælp fra Dansk Folkepartis mod til gengæld at stramme i udlændingepolitikken. Finanslovsforhandlingerne var dengang ren bytte-bytte-købmand.

Meningsmålingerne har været meget tilgivende overfor Dansk Folkeparti, og de peger jo på Lars Løkke, som statsminister. Derfor bliver Venstre altså nødt til at komme ud af hængekøjen og melde ud, om social sortering bliver til virkelighed, hvis Venstre og Dansk Folkeparti kommer til magten. Eller måske forsøger Venstre blot at lade Sorteper gå videre?