Unge indvandrere radikaliseres

De oplever for øjeblikket, at såvel forældre som kommunens personale henvender sig for at få hjælp imod de religiøse grupper, der forsøger at hverve unge muslimer. På trods af at de tre politikere har vidt forskellige holdninger til kommunalpolitiske spørgsmål, har de her valgt at gå sammen for at sætte fokus på problemet. Denne sag er for vigtig til, at man kan være partipolitisk.

De radikale grupper bliver stærkere
De tre politikere peger på, at den radikale islamistiske gruppe Hizb-ut-Tahrir hele tiden bliver stærkere i kommunen, og at den ekstreme organisation nu er i stand til at lægge et pres på unge muslimer.

"Det er en bekymrende udvikling," siger Serdal Benli fra SF:

"Der er jo tale om, at en gruppe, der melder sig ud af samfundet og afskyr demokratiske værdier, har fat i de unge mennesker."

Jorden gødes for terrorisme
Hizb-ut-Tahrir går ind for en genrejsning af kalifatet og indførsel af sharialov. Deres ideologi bygger på en radikal fortolkning af islam, og Venstres Lone Yalcinkaya peger på, at det kan få fatale konsekvenser, hvis unge muslimer slutter op om den ideologi.

"Mange af de radikale islamiske organisationer dyrker et had imod Vesten, og på den måde gøder de jorden for terrorister," siger Yalcinkaya. "Vi kan se, at de har succes med at hverve unge her i kommunen. Samtidig med de bliver flere, øges presset på de unge. Det er som en snebold, der ruller."

Der hviler et pres på de unge
Yalcinkaya kender flere forældre i området, og hun kan se, hvilket pres der ligger på hendes bekendtes teenagere:

"Forældrene bliver chokerede, når deres unge sønner efter at være blevet opsøgt af Hizb-ut-Tahrirs folk kommer hjem og spørger, om det er rigtigt, at forældrene ender i Helvede. De ressourcestærke forældre bruger mange kræfter på at diskutere de radikale muslimers argumenter med deres børn, men man kan ikke forvente at ressourcesvage forældre kan gøre det samme for at forhindre, at Hizb-ut-Tahrir får fat i deres teenagere," siger Yalcinkaya.

I Gladsaxe har radikale muslimske grupper som Hizb-ut-Tahrir opholdssteder, hvor de unge kan komme og være. De afholder arrangementer for at tiltrække unge og opsøger de unge i centre og lignende for at diskutere islam med de unge.

Serdal Benli peger på, at mange anden- og tredjegenerations indvandrere er usikre på deres identitet og derfor lette at påvirke for radikale muslimer.

"Grupper som Hizb-ut-Tahrir giver dem en islamisk identitet og dermed noget, de kan identificere sig med," forklarer Benli.

En usynlig fare
Der har i medierne ikke været meget fokus på radikaliseringen af unge indvandrere, og i ghettodebatten har emnet været næsten fraværende. Det er en fejl, mener de tre politikere.

Når emnet ikke fylder så meget, kan det skyldes, at det ikke er et så synligt problem. Kristian Niebuhr fra Dansk Folkeparti peger på, at i modsætning til kriminalitet og ledighed i landets ghettoer, så er de radikaliserede unge svære at få øje på.

"Der er ikke tale om unge, som kommer i karambolage med politiet, og derfor lægger man ikke umiddelbart mærke til dem," forklarer Niebuhr.

De tre kommunalpolitikere fortæller, at Hizb-ut-Tahrirs folk ofte er velklædte og velformulerede unge mænd med uddannelser, der holder sig ude af kriminalitet. Men det gør dem ikke ufarlige:

"I udlandet har man ofte set, at de der forbindes med terrorplaner, er folk, som er født og opvokset i Vesten, har en uddannelse og er uden en kriminel fortid. På samme måde som de unge i Hizb-ut-Tahrir," siger Yalcinkaya.

Social kontrol
De peger også alle tre på, at Hizb-ut-Tahrir er i stand til at udføre social kontrol i indvandrermiljøerne.

"Vi har alle tre prøvet at blive kontaktet af forældre, som beder os om hjælp, fordi Hizb-ut-Tahrir har haft fat i deres børn," forklarer Niebuhr.

"Det er mit indtryk, at forældrene frygter social udstødelse, hvis de selv tager et opgør med Hizb-ut-Tahrir. Derfor beder de os om hjælp. Det siger noget om, hvilken magt de radikale muslimer er ved at få."

Et udbredt problem
Radikaliseringen af unge indvandrere er et fænomen, som ses over hele landet, og ikke kun i Gladsaxe. Andre lokalpolitikere kan berette om lignende tendenser i deres kommune.

Integrationskonsulent Manu Sareen (R) fra Københavns Borgerrepræsentation peger på, at de yngre generationer af danske muslimer i højere grad end deres forældre tilkender sig radikal islam.

"Der er mange unge med plakater af Osama bin Laden på deres værelse. De er betagede af al-Qaeda og den radikale udgave af islam," forklarer han.

Sareen er enig i, at der foregår en radikalisering af mange unge muslimer i landet. Han mener dog ikke, at det kun skyldes foreninger som Hizb-ut-Tahrirs aggressive rekruttering af de unge.

"Der er i nogle tilfælde et pres på de unge, men Hizb-ut-Tahrirs ideologi passer også som fod i hose til de unges livssituation," forklarer Sareen.

"Når de tænker på, hvordan de bliver behandlet af panserne, og deres frustrationer over det danske samfund, så kommer de selv til organisationer som Hizb-ut-Tahrir. Det bliver en slags eskapisme fra hverdagen."

Moderat Islam udkonkurreres
Bünyamin Simsek (V) fra Århus Byråd mener ligeledes, at radikaliseringen finder sted i Århus' indvandremiljøer.

"De radikale islamiske bevægelser er blevet økonomisk stærkere end de moderate islamiske grupper. Det betyder, at de kan tilbyde bedre faciliteter som bordtennisborde og billardborde for at kunne tiltrække unge mennesker," siger Simsek.

Hizb-ut-Tahrir er ikke meget tilstede i Århus, men ifølge Simsek breder andre radikale islamiske grupper sig i byen. Det sker på bekostning af en mere moderat form for islam, hvor politik og religion adskilles. En lignende udvikling kan man se i andre europæiske lande, fortæller Bünyamin Simsek, der er stærkt bekymret over udviklingen.