Ældre Sagen: Pas på de pårørende

Af Bjarne Hastrup
Adm. direktør i Ældre Sagen

Kommunerne har større og større forventninger til de pårørende. Vi har i Ældre Sagen for eksempel hørt om pårørende, der selv må tage ud og lede efter et dement familiemedlem, der er gået fra et plejehjem eller pårørende, der har måttet tage fri fra arbejde for at følge et ældre familiemedlem til lægen.

Det er blot to eksempler ud af mange på, hvad kommuner i dag forventer af pårørende.

I de seneste uger har der været stort mediefokus på pårørendes rolle. Det har fået Ninna Thomsen (SF), medlem af social og sundhedsudvalget i KL til at melde klart ud: Pårørende kan hjælpe med mere. De kan blandt andet tørre støv af og skifte sengetøj, da det vil aflaste personalet. Der har igennem længere tid været flere lignende udmeldinger om, hvad pårørende skal og bør tage sig af. Derimod er der ingen der taler om, hvad pårørende allerede gør!

I Ældre Sagens medlemsrådgivning ringer fortvivlede pårørende ind og beretter om svækkede forældre, der med kort varsel sendes alene hjem fra hospitalet fredag eftermiddag, uden at hjemmeplejen kontaktes, og hvor de som pårørende må slippe, hvad de har i hænderne og træde til. De efterlyser viden og værktøjer. De ved ikke, hvor de kan finde information om værgemål, økonomi og plejehjem, og nogle føler sig utrygge og magtesløse over at stå alene med en stor omsorgsopgave og stort ansvar.

Hvor går grænsen?
Det er Ældre Sagens erfaring, at pårørende meget gerne vil hjælpe, og at rigtig mange gør en forskel og hjælper i dag. En undersøgelse blandt pårørende til hjemmehjælpsmodtagere, som Danmarks Statistik foretog i juni i år viser, at 83% af dem hjælper, selvom hjemmeplejen også er inde i billedet. 23% hjælper hver dag, og 45% hjælper 1-2 gange ugentligt. Samtidig viser undersøgelsen, at 51% af de adspurgte pårørende har hjulpet i mere end 5 år!

Vi mener derfor, at det er helt centralt, at pårørende har adgang til støtte og bliver godt rustede til den opgave, de står med.

Bjarne Hastrup
Adm. direktør i Ældre Sagen

Selv om vi ved, at mange gerne vil hjælpe, så kan det få fatale følgere. I undersøgelsen siger mere end halvdelen nemlig, at de oplever, at hverdagen bliver mere presset på grund af, at de hjælper. 43% oplever endda, at deres psykiske helbred påvirkes, og 23% oplever en påvirkning af deres fysiske helbred.

Så det er på tide at spørge, hvor grænsen går? Det kan ikke være rigtigt, at pårørende skal slides ned på den måde. Pårørende kan sagtens være med til at hjælpe, og det er en god idé at medarbejdere og pårørende laver klare aftaler, der også tager hensyn til, hvor meget pårørende kan og vil hjælpe med.

Det må aldrig blive et juridisk krav, at pårørende skal hjælpe. Det skal derimod baseres på frivillige aftaler. Hvis vi ikke passer på, risikerer vi at køre pårørende så langt ned, at vi ikke blot står med en svækket ældre, der har brug for hjælp, men også en pårørende, der er gået ned med f.eks. stress eller har fået en fysisk skavank.

Vi mener derfor, at det er helt centralt, at pårørende har adgang til støtte og bliver godt rustede til den opgave, de står med. Vi opfordrer til, at alle kommuner ansætter mindst én pårørendekonsulent, der kan hjælpe og støtte de pårørende, informere dem om de tilbud, der er tilgængelige, og hjælpe dem med at håndtere deres situation og på den måde forebygger, at pårørende slider sig selv ned.