Børn kan miste mulighed for at lægge sag an mod kommunen

SATSPULJE: Børns Vilkår har evalueret tre års indsats, hvor børn og unge har kunnet få hjælp med at føre erstatningssager mod kommuner, som har svigtet. Socialministeren vil ikke sætte flere penge af til projektet.

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix
Søren Elkrog Friis

Børn og unge har i de seneste tre år haft mulighed for at få hjælp til at føre erstatningssager mod kommuner, som har undladt at handle på mistanken om vold, seksuelt misbrug eller andre overgreb.

Det har indtil videre ført til erstatninger i hundredetusindkronersklassen i to sager. Tre andre sager afventer Landsrettens behandling, mens 15 sager i øjeblikket er under forberedelse hos Børns Vilkår, hvor projektet er forankret.

Men det er usikkert, om omsorgssvigtede børn og unge fremover kan regne med støtte til at drage kommuner til ansvar.

Finansieringen til den indsatsen udløber nemlig i år. Og på sættemødet for årets satspuljeforhandlinger slog socialminister Karen Ellemann (V) fast, at regeringen ikke har planer om at afsætte flere penge til projektet.

Her ser vi, at man med ret få midler kan sikre støtte til en gruppe af børn og unge, som både er blevet svigtet af deres familie - og bagefter af samfundet

Karin Nødgaard
Socialordfører, Dansk Folkeparti

"Vi har ikke i vores udspil til satspuljeforhandlingerne nogen ambition om at forlænge projektet," siger hun.

Forsvundne sagsakter spænder ben
164 personer har i perioden henvendt sig om potentielle erstatningssager. Det viser en evaluering af projektet, som Børns Vilkår netop har afsluttet.

57 af sagerne faldt inden for projektets fokus og målgruppe. Heraf har to personer fået udbetalt erstatning med støtte fra Børns Vilkår, mens yderligere tre afventer rettens behandling. Yderligere 15 sager er under behandling. Resten er lukket på grund af manglende dokumentation, forsvundne sagsakter, på grund af manglende tilbagemelding fra den unge, eller fordi det vurderes, at kommunen har gjort, hvad de kunne.

"Det er super ærgerligt, at regeringen ikke ønsker at fortsætte støtten. Konsekvensen vil være, at vi ikke længere vil kunne tilbyde det samme omfang af støtte. Støtten er nødvendig for at stille kommunerne til ansvar og for at få dem til at forstå, at der både i fortiden og fremover vil være et pres på, at man ikke ustraffet kan forsømme sin pligt," siger Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår.

Regeringen vil sløjfe forældelsesfrister
Indsatsen skal ikke kun måles på de sager, som er nået frem til eller er på vej mod endelig afgørelse, understreger Rasmus Kjeldahl. Gennem arbejdet med de mange sager har man nemlig også påvist udfordringerne ved at stille kommuner til ansvar, når de har forsømt deres pligt til at gribe ind over for omsorgssvigt af børn og unge.

Projektet har været stærkt medvirkende til, at regeringen nu er på vej med lovforslag, som vil skærpe kommunernes pligt til at gemme sagsakter og samtidig sløjfe den forældelsesfrist, som blandt andet Slagelse Kommune har påberåbt sig i sagen om to søstre, som i årevis blev svigtet og misbrugt i en plejefamilie.

Karen Ellemann anerkender projektet værdi, men mener ikke, at Børns Vilkår skal fortsætte med at "grave ned i gamle sager".

"Hvis du som barn er udsat for eksempelvis seksuelle overgreb, kan du ikke inden for de gældende tidsfrister forventes at reagere. Så det, som virkelig betyder noget, er at få gjort noget ved forældelsesfristerne. Det er der ingen regering, som tidligere har taget livtag med, men det gør vi nu," siger hun.

DF vil forsætte støtte
Flere satspuljepartier ønsker at fortsætte eller permanentgøre støtten til projektet. Blandt andet Dansk Folkeparti, som lægger stor vægt på den præventive effekt over for kommunerne.

"Den indsats er meget, meget vigtig. Her ser vi, at man med ret få midler kan sikre støtte til en gruppe af børn og unge, som både er blevet svigtet af deres familie - og bagefter af samfundet. Så jeg begriber slet ikke, hvis regeringen ikke vil fortsætte støtten," siger socialordfører Karin Nødgaard.

Ifølge Børns Vilkår er der ingen grund til at tro, at alle kritisable sager nu er afdækket. Rasmus Kjeldahl minder om, at der kan gå mange år, før en person, der blev omsorgssvigtet som barn, finder styrken til at konfrontere de ansvarlige.

"Der er stadig store huller i den kommunale sagsbehandling - som statsrevisorerne også har påvist, og det pres, som kommunerne er udsat for, fører til nogen dårlige valg. Når man samtidig er på vej med en lovændring, som vil gøre det nemmere at følge gamle sager til dørs, finder vi det helt uforståeligt, hvis man vil afskære andre fra den støtte, som har vist sig virkelig nødvendig," siger han.

Minister: Vi lever i et retssamfund
Karen Ellemann mener dog ikke, at støtteordningen hos Børns Vilkår er afgørende for, om omsorgssvigtede børn kan få deres sag for retten.

"Vi lever i et retssamfund i Danmark, og hvis ikke lovgivningen er blevet overholdt, og hvis man har været udsat for ting, som er dybt kriminelle, så er det naturligvis en sag for domstolene. Og det ændrer en satspuljefinansiering i forhold til Børns Vilkår altså ikke på," siger ministeren.

Den særlige indsats har været finansieret med to millioner kroner årligt fra 2013-2016. Børns Vilkår beder nu om mindst 600.000 kroner årligt for at fortsætte ordningen.

Dokumentation

Status for erstatningssager

Børns Vilkår har gennem de sidste tre år kunnet tilbyde børn og unge hjælp til at lægge sag an mod kommuner, der ikke har grebet ind, hvis børnene f.eks. har været udsat for vold, seksuelt misbrug eller anden form for omsorgssvigt.

164 personer har i perioden henvendt sig om potentielle erstatningssager.

Heraf er 81 blevet vurderet relevante i forhold til projektets fokus. Dog er 24 personer afvist, fordi der var tale om personer over 30 år, som ikke faldt inden for projektets målgruppe.

To personer har fået udbetalt erstatning med støtte fra Børns Vilkår, mens yderligere tre afventer rettens behandling. Yderligere 15 sager er under behandling. Resten er lukket på grund af manglende dokumentation, forsvundne sagsakter, eller fordi kommunen har handlet tilstrækkeligt i sagen - eller at den unge er ikke vendt tilbage. 

Herunder angives status for de 57 sager, som er behandlet med støtte fra Børns Vilkår.

Antal børn/unge Status
2 Har i 2014 har fået udbetalt erstatning på hhv. 300.000 kr. og 250.000 kr. I begge disse sager har kommunen udbetalt erstatning, uden at der har været en retssag
3 Får støtte fra Børns Vilkår og har fået godkendt deres sag til behandling ved Landsretten i december 2016. KL bi-intervenerer i sagen på kommunens side
6 Sagerne er gået videre til behandling hos advokat. Det vides endnu ikke, hvor mange af disse sager der vil føre til en retssag
9 Børns Vilkår i gang med at indhente og gennemgå akter
13 Børns Vilkår afventer, at de unge vender tilbage i sagen
9 Sagerne er lukket, fordi der i sagsakterne ikke har været dokumentation for det svigt, barnet giver udtryk for, og det således er Børns Vilkårs eller advokatens vurdering, at man ikke ville kunne løfte bevisbyrden ved en eventuel retssag
9 Sagerne er blevet lukket, fordi det vurderes, at kommunen har handlet tilstrækkeligt i sagen til, at der ikke vil kunne rejses en sag
3 Sagerne er lukket, fordi akterne er forsvundet i sagerne
3 Sagerne er lukket, fordi den unge ikke er vendt tilbage i sagen

Kilde: Evaluering af projektet, Børn Vilkår, august 2016


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karen Ellemann

Generalsekretær, Nordisk Ministerråd, fhv. minister, MF (V) og medlem af Folketingets Præsidium
lærer (N. Zahles Seminarium. 2004)

Karin Nødgaard

Afdelingsleder, fhv. MF (DF)
lærer (Haslev Lærerseminarium 1990), diplom i ledelse (2021)

Rasmus Kjeldahl

Direktør, Børns Vilkår
cand.agro. (Københavns Uni. 1990), ph.d. i økonomi (London 1995)

0:000:00