Dansk Erhverv: Ældre skal have mere medbestemmelse

Af Rasmus Larsen Lindblom
Velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv

Fremtidens ældre vil selv bestemme og have medindflydelse på egen pleje og omsorg. Det var måske ikke den mest overraskende konklusion, da Ældre Sagen i november præsenterede sit Fremtidsstudium. Men til gengæld er den vigtig.

Tilsvarende er det måske heller ikke helt overraskende, at konkret indflydelse på tid og på tilrettelæggelse af plejen betyder meget for den enkelte, når man nu er afhængig af den. Men igen er det vigtig viden. For med Ældre Sagens rundspørge hos danskere mellem 50 og 89 år blev der sat ord og tal på de nuværende såvel som kommende ældres ønsker til fremtidens ældrepleje.

Derfor er der også alt mulig grund til at diskutere, hvordan vi netop sikrer langt større medbestemmelse i plejen. Særligt når få klik hos Danmarks Statistik afslører, at antallet af danskere over 80 år fordobles om 25 år.

Kvalitet skal være synlig
I Dansk Erhverv mener vi, at kvalitet skal være mere langt synlig. Det skal den være for den enkelte borger, men også på tværs af kommuner. Faktisk mener vi, at det er en mindre skandale, at kommunerne i store træk ikke anvender og indberetter til eksempelvis den statslige Tilfredshedsportal. Men kvalitet såvel som rettigheder skal også være mere synlig for den enkelte borger og dennes pårørende.

Vi er naturligvis enige i de faglige tunger i debatten, der peger på, at tilfredsundersøgelser ikke altid gør det alene, når kvaliteten af velfærd skal måles. Og at styring, efter hvad der skaber progression for borgeren, også på ældreområdet er vigtigt. Her er eksempelvis det offentlig-private samarbejde om rehabilitering inspirerende. Men mon ikke den individuelle tilfredshed og oplevede velfærd alligevel er en indikator på kvalitet?

Med regeringsgrundlaget skal der nu ses på de konkrete barrierer for borgerens frie valg. Et sted at starte er netop, at muligheden for sammenhæng sikres i lovgivningen, så medbestemmelse og valgfrihed kan komme alle landets modtagere af hjemmepleje til gode.

Rasmus Larsen Lindblom, velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv

Borgerne vil vælge velfærd
Borgerens frie valg af leverandør inden for hjemmeplejen har netop vist sig at være en succes. Først og fremmest på kvalitet. De private leverandører har eksempelvis vist sig rigtig gode til ensartethed og kontinuitet i plejen, hvilket Sundheds- og Ældreministeriets tal fra 2015 viser. Vi hører ofte, at netop samspillet mellem private og kommunerne bidrager til at løfte den fælles velfærd – både den kommunale og den private.

Men der er også den pointe, der handler om at løfte velfærden på borgerens egne præmisser. I dag er det hver tredje ældre, der har valgt en privat leverandør af hjemmepleje. Det er jo hele pointen, at man kan vælge til eller fra, hvis man ikke er tilfreds. I Dansk Erhverv kan vi derfor også nikke genkendende, når 2 ud af 3 af de adspurgte i Ældre Sagens undersøgelse bakker op om netop det frie leverandørvalg.

Kun 13 procent mener helt eller delvist ikke, at valgfriheden her er vigtig. Det flugter med lignende undersøgelser, blandt andet Sundhed- og Ældreministeriets fra 2015. Og det harmonerer med danskernes generelle syn på en række velfærdsydelser, som Dansk Erhverv dokumenterede i en bred rundspørge.

Lovgivning skal skabe sammenhæng for borgeren
Den viden bør forpligte Christiansborg til først og fremmest sikre borgeren sammenhæng og kontinuitet på tværs af paragraffer. Eller, som det blandt andet formuleres positivt i det nye regeringsgrundlag: ”Regeringen vil styrke danskernes frie valg. Den enkelte skal have flere muligheder for at vælge mellem leverandører, når man modtager en offentlig ydelse”.

Faktisk er tæt på hver tredje kommune allerede gået foran landspolitikerne og har inviteret private leverandører ind i samarbejder om blandt andet de rehabiliteringsforløb, der efter en lovændring i 2014 nu går forud for hjemmeplejen. Netop for at skabe sammenhæng.

Lokalt kan man derfor lære meget af hinanden, og det har Dansk Erhverv forsøgt at dele gennem en række anbefalinger til de lokale folkevalgte, som bl.a. kan læses her på KL´s udbudsportal. Heri også anbefalinger fra de centrale aktører på området til at forebyggede de konkurser, som berettiget skaber usikkerhed, og hvor nogle kommuner er hårdere ramte end andre.

Borgeren skal kunne være tryg i plejen, og heldigvis fungerer det offentlig-private samarbejde godt og tillidsfuldt de fleste steder. Eksemplet, hvor en række kommuner nu selv udvider borgerens frie valg og samarbejder med private om rehabiliteringen, giver grobund for optimisme.

Med regeringsgrundlaget skal der nu ses på de konkrete barrierer for borgerens frie valg. Et sted at starte er netop, at muligheden for sammenhæng sikres i lovgivningen, så medbestemmelse og valgfrihed kan komme alle landets modtagere af hjemmepleje til gode.