Dansk Erhverv: Gennemsigtighed er vejen til en effektiv socialpolitik

Af Rasmus Larsen Lindblom
Velfærdspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv

Det var indlysende rigtigt, da partierne bag satspuljen sidste år bestilte et bedre vidensgrundlag for sammenlignelighed på socialområdet – eller benchmarking, som det hedder på moderne dansk. Og det er indlysende rigtigt forsat at styrke sagsbehandlingen, satse på metodeudvikling og viden om, hvad der virker. Vi kan anstændigvis ikke gøre andet.

Derfor ligger det snublende nært også at stille skarpt på en vigtig forudsætning for en effektfuld socialpolitik. Nemlig at priserne på de offentlige tilbud og ydelser er fuldt gennemsigtige. Det er langt fra tilfældet i dag.

Eksempelvis bliver prisen på en kommunal institutionsplads kunstigt lav i konkurrencen med privates tilbud, hvis kommunen ikke medtager alle langsigtede og indirekte omkostninger til eksempelvis forsikringer eller afskrivninger på bygninger m.m.

Det får konsekvenser i en kommunal virkelighed, hvor det ikke diskuteres, om økonomi har en betydning, men i stedet hvornår et økonomisk hensyn er sagligt eller ej.

Hvis et tilbud fravælges på et forkert pris-grundlag, risikerer den enkelte borger i stedet en lavere kvalitet, end det faktisk var muligt til prisen. De lokale folkevalgte får sammen med deres forvaltninger et dårligere grundlag at prioritere og styre socialpolitisk på.

Gennemsigtighed og sammenlignelighed er en forudsætning for at give borgeren den bedste service til prisen.

Rasmus Larsen Lindblom
Velfærdspolitisk Chefkonsulent i Dansk Erhverv

Sociale tilbud er en handelsvare
Evalueringen af kommunalreformen berørte det, og senest påviste KORA i en rapport fra 2014, at mere end halvdelen af kommunernes nettoudgifter (voksne handicappede og sindslidende) går til køb af pladser hos andre kommuner, regioner eller private. Den største del af den trafik var handel kommunerne imellem.

KORA's tal var fra 2012, men et ædrueligt bud vil være, at kommunernes efterspørgsel på eksterne pladser er gået ned siden da. Ifølge KL har næsten hver fjerde kommune i 2015 hjemtagning til egne tilbud som en del af strategien for effektiviseringer på det sociale område.

Men er egne kommunale tilbud – eller re-visitering til andre former for indsatser – altid et billigere eller bedre alternativ? Hvis man ikke kender den reelle pris?  Overset er det også, at Finansministeriets rapport om offentlig-privat samarbejde fra december 2014 noget kritisk diskuterede bl.a. tilbudsportalen og netop konkurrencen på socialområdet.

Store forventninger til det nye socialtilsyn
Gennemsigtighed er med andre ord forudsætningen for konkurrence såvel som kvalitet. Derfor har vi i Dansk Erhverv også store forventninger til det nye socialtilsyn, som her i 2015 står midt i at godkende budgetterne og se på regnskaberne for de enkelte institutioner – også de kommunale.

På samme måde vil vi nysgerrigt følge de nye takstregler, som efter evalueringen af kommunalreformen nu er rullet ud i ny lovgivning og bekendtgørelse, men hvor det er vejledende takster, og hvor overhead forhandles. Men spørgsmålet er, om det er nok, om kommunerne mangler redskaber til at opstille retvisende regnskaber, som rummer alle de reelle udgifter?

Dansk Erhverv foretog sidste år en rundspørge blandt kommunernes økonomichefer. Halvdelen af de adspurgte erklærede sig enige eller overvejende enige i behovet for fælles regnskabspraksis og regler, når de samlede og indirekte omkostningerne skal gøres op på institutionsniveau.

Gennemsigtighed og sammenlignelighed
De nye ændringer i ministeriernes ressort giver nye muligheder, hvor prisgennemsigtighed bestemt må være en nøgleopgave for den nye social- og ikke mindst indenrigsminister.

Og nu hvor vi er i gang; gerne i samarbejde med den nye sundheds- og ældreminister, hvor ældreområdet også har samme udfordringer i forhold til plejecentrene og dele af hjemmeplejen.

I Dansk Erhverv har vi ønskesedlen klar. Vi peger på en række klare og ensartede afrapporteringsregler til de offentlige institutioner og også obligatoriske standarder for budgetter og regnskaber på social- og velfærdsområdet. 

Det skal være i langt højere grad være muligt at sætte et reelt prisskilt på den enkelte institutions ydelse eller tilbud, som afspejler de gennemsnitlige og langsigtede omkostninger.

Gennemsigtighed og sammenlignelighed er en forudsætning for at give borgeren den bedste service til prisen.