Dansk Psykiatrisk Selskab: Hvis tvangen skal ned, skal antallet af intensive sengepladser op
Alle psykiatriske afsnit, som modtager akutte, urolige patienter, skal have et tilstrækkeligt antal intensive senge, skriver Dansk Psykiatrisk Selskab.
Bestyrelsen i Dansk Psykiatrisk Selskab (se faktaboks)
Meget af den tvang, vi i dag oplever i psykiatrien, er et symptom på en nødlidende psykiatri og på mangelfuld behandling, især af de sværest psykisk syge. Vi kan endda se, at brugen af tvang er steget.
Derfor er det godt, der er fokus på tvang i psykiatrien i det politiske forlig, der blev indgået før jul.
Her er målet, at brugen af den tvang, der opleves som mest indgribende og opstår i akutte situationer (bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin med tvang), skal være nedbragt med 40 procent i 2030.
Vi ville ønske, at vi kunne sætte et mål på 100 procent for reduktion af tvang i psykiatrien. Det kan vi desværre ikke.
Bestyrelsen i Dansk Psykiatrisk Selskab
Mikkel Vossen Rasmussen
Lene Høgh
Kirsten Illkjær
Christian Legind
Thomas Kirkegaard
Helle B. Krog
Signe Wegmann Düring
Merete Nordentoft
For der er patienter, som er så syge, forpinte og urolige, at indlæggelse og behandling med tvang er eneste udvej.
Men vi anslår, at 80 procent af den tvang, der udøves i dag, kan undgås, hvis det hele spiller: Udredning, behandling, støtte, tvangsforebyggende tilgange og ikke mindst veluddannet og tilstrækkeligt personale.
Vi ser frem til, at det scenarie bliver virkelighed.
Vi ved, hvad der virker
Vi ved heldigvis allerede, hvad der virker. For eksempel at investere i en bedre normering, at efteruddanne personalet og at arbejde med kulturændringer.
Det ved vi blandt andet fra et forsøg tilbage i 2014-2017, hvor man gennemførte et "Forsøg med bæltefri afdelinger" (2014-2017), som var finansieret via Sats-puljen.
Med en målrettet indsats lykkedes det næsten helt at undgå bæltefikseringer.
Bestyrelsen
Dansk Psykiatrisk Selskab
Her medvirkede projektafsnit fra Aabenraa, Ballerup, Brønderslev, Glostrup, Risskov og Slagelse.
Med en målrettet indsats lykkedes det næsten helt at undgå bæltefikseringer. I forsøgsperioden så man ingen stigning i brugen af akut beroligende medicin, af fastholdelse og vold, ligesom både patienttilfredshed og personaletilfredsheden steg.
Evalueringen talte sit tydelige sprog om, hvad der skal til, for at det kan lykkes.
Særligt tre elementer blev fremhævet som de vigtigste, når man som psykiatrisk sengeafsnit skal nedbringe anvendelsen af bæltefikseringer: At skabe en kulturændring på afsnittet, at løfte personalets kompetencer og at have ekstra ressourcer til rådighed, når den nye tilgang starter op og når den skal "vedligeholdes" i det daglige.
Da forsøget stoppede, og midlerne fra Sats-puljen var brugt, vendte tvangen langsomt tilbage til samme eller næsten samme niveau som før.
Udvid målgruppen for de intensive sengepladser
Det er med erfaringer som ovennævnte in mente, at vi forslår at udvide målgruppen for de intensive sengepladser, der blev indført i 2019. Sengepladser, som er en opnormering af personale på allerede eksisterende sengepladser.
Sundhedsstyrelsen har planlagt at konceptet for disse intensive sengepladser skal evalueres, og det er endnu ikke sket. Men når det sker, så foreslår vi, at man udvider målgruppen for disse intensive sengepladser.
Det vil flugte godt med den del af psykiatriplanen, som blandt andet handler om bedre organisering af den specialiserede behandling af de sværest psykisk syge, og hvor intensive sengepladser nævnes som en del af løsningen.
Vi forslår at udvide målgruppen for intensive sengepladser
Bestyrelsen
Dansk Psykiatrisk Selskab
En intensiv sengeplads i psykiatrien betyder, at man som patient modtager en behandling, som er individuelt tilpasset og, at behandlingsforløbet er tilrettelagt i et tæt, tværfagligt samarbejde mellem psykiatere, sygeplejersker, psykologer, fysio- og ergoterapeuter.
Alle indlagte patienter observeres døgnet rundt, men i den intensive seng er normeringen en til en, hvilket giver mulighed for en meget intensiv observation og behandling.
Den høje kvalitet i behandlingen og den høje normering af personale gør det nemmere at etablere en relation til patienten og at skabe tillid og tryghed.
Dermed bliver det nemmere at inddrage patienten, for eksempel når det handler om motivation for behandling. Det er alt sammen faktorer, som forebygger brugen af tvang.
Vi foreslår, at alle psykiatriske afsnit, som modtager akutte, urolige patienter, skal have et tilstrækkeligt antal intensive senge.
Vi har brug for, at patienter som er svært urolige og psykotiske kan modtages i en intensiv seng døgnet rundt.
Bestyrelsen
Dansk Psykiatrisk Selskab
Vi foreslår også, at målgruppen for de intensive sengepladser bliver ændret. Som det er i dag, er det kun en meget snæver målgruppe, der kan få adgang til de intensive sengepladser.
For, da man skulle finansiere konceptet, blev målgruppen reduceret til "en lille afgrænset gruppe af patienter med mange indlæggelser, som er svære at behandle tilstrækkeligt, ofte med lav sygdomsindsigt, og hvoraf mange tidligere har været udsat for tvang."
Vi har brug for, at patienter som er svært urolige og psykotiske, og dermed i risiko for bæltefiksering, akut beroligende medicin med tvang og fastholdelse, kan modtages i en intensiv seng døgnet rundt.
En seng, hvor der er tilstrækkeligt med veluddannet personale – inden skaden er sket. På den måde kan vi reducere tvangen til gavn for patientbehandlingen og uden personalet kommer til skade, når de er på arbejde.
Så altså: lad os gøre dét, vi ved, der virker. Flere intensive sengepladser til en bredere målgruppe er en sikker vej at gå, når vi skal have brugen af tvang ned.