Dansk Psykolog Forening: Angst behøver ikke være Danmarks dyreste sygdom

Af Eva Secher Mathiasen 
Formand for Dansk Psykolog Forening

135.000 danskere med angst har været i kontakt med psykiatrien de seneste ti år, og årligt er der cirka 17.000 nye tilfælde i psykiatrien. Ifølge Sundhedsstyrelsens rapport, ”Sygdomsbyrden i Danmark” fra 2015, koster angst hvert år 9,5 milliarder kroner. 

De 10 procent går til behandling, heraf cirka 32 millioner kroner til psykologordningen, resten er tabt produktion for de danske virksomheder, samt førtidspension, andre overførselsindkomster og kortere og længere sygemeldinger.

Her et par år efter sygdomsbyrde-rapporten udkom, er jeg alvorligt bange for, at det stadig går den gale vej. Nye beregninger, som Dansk Psykolog Forening har foretaget på baggrund af tal fra Ankestyrelsen, viser, at antallet af danskere, der i 2016 blev sendt på førtidspension på grund af angst, fortsætter med at vokse. 

Det gode er, at vi kan gøre noget – både for det enkelte menneske, men også for Danmarks bundlinje. 

Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

I dag får næsten hveranden (43 procent) tilkendt førtidspension, fordi de har en psykisk sygdom i bagagen, og angst er den lidelse, som sender flest på førtidspension med 1100 nye tilkendelser i 2016 ud af 8100 i alt. 

Det er en stigning på 60 procent siden 2013 og en øget samfundsudgift på 1,2 milliarder kroner alene i 2016. 

Kan behandles billigt og effektivt
Det er selvfølgelig positivt, at flere med behov for førtidspension rent faktisk får det, frem for at blive sendt rundt i virkningsløse og opslidende forløb. Men det er ikke godt, når det samtidig må tages som udtryk for, at de ikke får en behandling, der gør, at angsten forsvinder eller bliver til at leve med.

Og det er egentlig paradoksalt, for angst kan for manges vedkommende behandles både effektivt og billigt. De positive behandlingseffekter for let til moderat angst er entydige og markante - det viser al forskning på området. Psykologbehandling har bedre effekt end medicinsk behandling alene, og samtidig forebygger psykologbehandlingen tilbagefald, og patienterne har kun den bivirkning, at det kan gøre ondt at tale om det. der er svært.

Sundhedsstyrelsen påpeger desuden selv, at psykologbehandling er den anbefalede behandlingsform til let til moderat angst, og at behandlingen bør iværksættes hurtigst muligt, efter at lidelsen er opstået, fordi det bliver sværere at behandle patienten, jo sværere angstlidelsen er.

WHO vurderer, at forekomsten af både angst og depression er stigende. I Danmark har vi ikke bare formået at bremse den negative udvikling i nytilkendelser af førtidspension, når det gælder depression – vi har også formindsket antallet. Antallet er faldet med over 10 procent siden 2013 - og har sparet samfundet for 200 millioner kroner alene i 2016. 

Den positive udvikling er blandt andet sket, efter man i 2012 fjernede aldersbegrænsningen på psykologbehandling for let til moderat depression, så alle ramte over 18 år fik ret til psykologbehandling med tilskud. 

Det koster kun 60 millioner kroner
Der er altså hverken et økonomisk eller fagligt argument for ikke at fjerne aldersbegrænsningen på 38 år, og selvom det er langt billigere og mere effektivt med den tidlige intervention frem for at vente med at sætte ind, til lidelsen er mere alvorlig og skal behandles i psykiatrien – så har vi i Danmark stadig en øvre aldersgrænse for psykologbehandling af angst.

Konsekvensen er, at vi har en stor gruppe patienter med angst, der er overladt til sig selv – de sygemeldes, mister tilknytningen til arbejdsmarkedet, og hverdagen smuldrer. 

De ender alt for ofte med eskalerende symptomer, og mange må tit vente med at få hjælp, indtil angsten er så invaliderende, at den må behandles i psykiatrien. Når vi nu ved, at det er seks gange så dyrt at behandle dem dér, fremfor at behandle dem rettidigt med psykologhjælp, er det svært at se den sunde fornuft i det. Især når det paradoksalt nok kun koster 60 millioner kroner årligt at ophæve aldersgrænsen for psykologbehandling på angst. 

Det gode er, at vi kan gøre noget – både for det enkelte menneske, men også for Danmarks bundlinje. 

Vi kan fjerne den diskriminerende aldersgrænse og på den måde hjælpe mennesker med en angstlidelse, før deres lidelse udvikler sig til det værre og samtidig bliver sværere og dyrere at behandle.