Debat

Dansk Socialrådgiverforening: Nyt skilsmissesystem kræver samarbejde

DEBAT: Mange af de familier, man møder i Statsforvaltningen har en social slagside. Derfor skal familieretshuse og kommuner forpligtes til at samarbejde, skriver Niels Christian Barkholt, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening.

Foto: Colourbox
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Niels Christian Barkholt
Næstformand, Dansk Socialrådgiverforening

Med et tænkt eksempel på en sag med højt konfliktniveau (rød sag) i et fremtidigt skilsmissesystem beskriver socialrådgiverne her, hvad der ud fra de børnesagkyndige socialrådgiveres faglige erfaringer virker i forløbene. Eksemplet viser det nødvendige i det forebyggende, socialfaglige og forandringsorienterede arbejde med forældrene i et tæt samarbejde med nøglepersoner, der har viden om barnet og familien.

Røde sager bør af hensyn til børnene forblive i Familieretshuset og alene gå til Familieretten, hvis en af parterne anker den beslutning, man i samarbejdets ånd kommer frem til i Familieretshuset.

Forældres problemer har konsekvenser for børnene
Kirsten og Bent har boet sammen i 14 år. Sammen har de børnene Thomas på otte og Cille på 13.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Deres samliv har været turbulent, særligt de sidste par år, hvor skænderierne er taget til. Kirsten flyttede fra Bent for halvandet år siden, og bruddet var voldsomt. Hun forlod hjemmet en aften, da Bent kom hjem og var beruset og skæv, havde råbt og slået ud efter hende. Kirsten oplevede, at skænderierne blev stadig voldsommere, og derfor tog hun børnene med sig og flyttede på krisecenter.

Kirsten har de sidste to år haft en deltidsstilling i en bagerbutik, men Bent, der gennem hele sit voksenliv haft flere jobs, har ikke haft arbejde i flere år. I forbindelse med at sønnen Thomas for et år siden blev diagnosticeret med ADHD, blev Bent også udredt ved psykiatrien og fik samme diagnose.

De familier, der visiteres til det røde spor, er alle forskellige, og derfor skal alle forløb også tilrettelægges, så det passer til den enkelte familie – særligt med fokus på børnene.

Niels Christian Barkholt
Næstformand, Dansk Socialrådgiverforening

Grundet forældrenes turbulente forhold har børnenes trivsel til tider været dårlig, og kommunens familieafdeling er bekendt med udfordringerne. Cille har været meget indadvendt og ked af det, mens Thomas har været udadreagerende. Skolen har flere gange underrettet kommunen, som har iværksat kontaktpersonsordning til begge børn. Siden bruddet har børnene kun set deres far et par gange sporadisk.

Da Kirsten flyttede med børnene, gik Bent psykisk ned. Hans misbrug af øl og hash eskalerede, og han har ikke haft overskud til andet.

Nu henvender Bent sig til Familieretshuset og ønsker fast samvær med Cille og Thomas. 

Ønskescenariet kræver tid
Arbejdet med røde sager kræver ofte tværfagligt samarbejde mellem jurist og børnesagkyndig rådgiver. Allerede ved screeningen inden første møde finder man ud af, hvilke parter og fagpersoner der skal inddrages i processen.

I denne sag vil det være forældre, misbrugscenter, socialpsykiatrien, som hver uge hjælper Bent med at strukturere hverdagen, børnenes kontaktperson fra kommunen samt kommunens socialrådgiver.

Ved første møde indkaldes hele familien sammen. Børnene bliver modtaget af den børnesagkyndige i børneenheden, som bliver en af familiens faste fagpersoner hele forløbet igennem. Familien møder også den jurist, der sammen med den børnesagkyndige skal hjælpe familien, og de lægger i samarbejde med familien en plan for, hvem der skal med til mødet om samvær. Familien bliver også præsenteret for de tilbud, der i øvrigt er i Familieretshuset, og sammen med forældrene bliver der lagt en plan for det kommende forløb.

Set i lyset af familiens historie med blandt andet vold er det afgørende, at samværsmødet tilrettelægges i samarbejde med forældrene. Angsten kan fortsat spille en rolle for Kirsten, og hun kan derfor have svært ved at sidde i samme rum som Bent. Hvis angsten betyder, at Kirsten ikke kan tale frit og åbent, bør der laves separate møder.

Forældrene og de øvrige fagprofessionelle bliver indkaldt til det andet møde. Børnene er indkaldt til at komme to timer efter forældrene. Efter samtalen med forældrene tager den børnesagkyndige en samtale med begge børn – hver for sig. De har deres kontaktperson fra kommunen med som bisidder for at sikre, at der bliver taget hånd om børnene.

Efter børnesamtalen genoptages mødet med forældrene og de fagprofessionelle, der taler om børnenes tanker, ønsker og bekymringer i forhold til samvær. Juristen og den børnesagkyndige vurderer, om det giver mening at lave en prøveordning og at sende forældrene til børnesagkyndig rådgivning, hvor børnenes oplevelse af konflikten er centrum for samtalen. Her tydeliggøres det for forældrene, hvordan konflikten påvirker deres børn, så de motiveres til at finde en løsning.

Uanset udfaldet af samtalen skal børnene inden dagen er omme vide, hvad der nu skal ske.

Hvis situationen mellem forældrene er fastlåst, vil sagsfremstillingen være klar til, at juristen kan træffe en afgørelse om samværet. Familieretshuset skal være første instans i sager om forældremyndighed, bopæl og samvær, så den konfliktfyldte periode forkortes mest muligt for børnene. Samtidig reducerer det antallet af systemer og personer, de skal forholde sig til.

Samarbejdet med kommunerne skal styrkes
Mange af de familier, vi møder i den nuværende Statsforvaltning, har en social slagside. Ofte er der mange andre professionelle i deres liv, og som det er nu, er samarbejdet mellem systemerne begrænset – blandt andet på grund af manglende ressourcer i kommunerne. Mange af familierne udtrykker frustration over, at de skal kæmpe med de systemer, der ellers er til for at hjælpe og støtte dem.

I det nye system skal familieretshuse og kommuner forpligtes til at samarbejde. For eksempel kunne kommunens misbrugscenter med Bents samtykke tilbyde at gennemføre stikprøvekontroller på Bent undervejs i forløbet for at styrke Kirstens tillid til ham.

En kontaktperson fra socialpsykiatrien kunne hjælpe Bent med at strukturere aftaler om børnene, så han husker dem. Børnenes kontaktpersoner kan være med, når børnene har samvær med faren. Alt sammen for at sikre bedst mulig trivsel for børnene.

Efter noget tid kan forældrene tilbydes et opfølgende møde sammen med børnene for at tale om, hvordan det er gået, og om der er nye ønsker eller bekymringer fra nogle børn eller forældre.

De familier, der visiteres til det røde spor, er alle forskellige, og derfor skal alle forløb også tilrettelægges, så det passer til den enkelte familie – særligt med fokus på børnene. Et tværfagligt samarbejde mellem jurist og børnesagkyndig betyder, at familien kan få juridisk vejledning og børnesagkyndig rådgivning på samme tid. To sammenhængende fagpersoner på hver familie vil højne den faglige kvalitet til gavn for både børn og forældre.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Christian Barkholt

Direktør, Social Talks, fhv. formand, LOKK (Landsorganisation af kvinders krisecentre), fhv. næstformand, Dansk Socialrådgiverforening
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00