DF: Brug sund fornuft i forbud mod diskrimination af handicappede

DEBAT: Et lovforslag mod diskrimination af handicappede er på vej. Det er på høje tid, at der kommer et diskriminationsforbud, der også gælder uden for arbejdsmarkedet, skriver Karina Adsbøl (DF). 

Af Karina Adsbøl (DF)
Handicapordfører

Dansk Folkeparti er glade for, at der nu endelig kommer lovgivning om indførelse af et generelt forbud mod diskrimination af mennesker med handicap med klageret til ligebehandlingsnævnet.

Vigtigt signal at sende
Det har i mange år været en af Dansk Folkepartis mærkesager, og derfor er jeg meget glad for den tekst, som blev vedtaget i forbindelse med, at Dansk Folkeparti havde indkaldt ministeren til en forespørgselsdebat.

Det er jo meget underligt, at vi har haft et forbud mod diskrimination på arbejdsmarkedet, men ikke udenfor arbejdsmarkedet. Det er et vigtigt signal at sende fra politisk side, at vi ikke accepterer, at mennesker med handicap bliver diskrimineret.

Findes på arbejdsmarkedet
I loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet står der blandt andet: ”Arbejdsgiverens forpligtelse til at foretage tilpasninger, der ikke er uforholdsmæssige byrdefulde, indebærer en økonomisk forpligtelse for arbejdsgiveren. Denne vurderes at være meget begrænset, som følge af den måde eksisterende kompensationsordninger administreres på. Med lovændringen pålægges arbejdsgiveren at vurdere behovet for evt. tilpasninger for lønmodtagere med handicap. Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser af betydning." 

Tiden er inde til, at vi langt om længe også får et forbud mod diskrimination - også udenfor arbejdsmarkedet. 

Nu er embedsværkets jurister sat på opgaven med at udforme et udkast til lovforslag. Det skulle være lige på trapperne, og jeg ser meget frem til, at vi kan komme videre med processen.

Brug sund fornuft
I Dansk Folkeparti ønsker vi, at man i lovgivningsprocessen bruger sin sunde fornuft. Så er man nået langt på dette område. Det er ikke rimeligt, at man eksempelvis bliver afvist i bussen eller på restauranten, fordi man har et hjælpemiddel i form af en førerhund. Det er heller ikke rimeligt, at et barn bliver afvist i en privat børnehave grundet diabetes. Det er jo heller ikke rimeligt, at man for eksempel som studerende ikke kan deltage på podiet og få overrakt sit eksamensbevis sammen med sine studiekammerater, fordi man sidder i kørestol.

Vi mener i Dansk Folkeparti, at man kan nå langt ved blot at bruge den sunde fornuft i forhold til, hvad der er ret og rimeligt, når denne lovgivning skal udformes. For mig vil det være et vigtigt fokusområde at arbejde for, at det sker.

Forrige artikel Døve-forbund: Vi marginaliseres yderligere med lukning af Døvefilm Døve-forbund: Vi marginaliseres yderligere med lukning af Døvefilm Næste artikel Social-profiler: Anbragte børn hjælpes ikke ved at svække forældrene Social-profiler: Anbragte børn hjælpes ikke ved at svække forældrene
  • Anmeld

    Anders J. Andersen

    afvist af en trappe

    Vil lovforslaget anse det for diskrimination, hvis man som kørestolsbruger bliver afvist rent fysisk af en trappe eller niveauspring i at komme videre? Her tænker jeg kun på trapper eller niveauspring, som er etableret i strid med bygningsreglementet. Jeg tænker altså ikke på gamle bygninger før bygningsreglementets tid.

  • Anmeld

    Stig Langvad · Medlem af FNs Handicapkomite

    Handicapkonvention og diskrimination

    Kære Karina

    Det glæder mig, at det danske Folketing endelig har erkendt, at der er behov for en lovgivning, der ikke blot forbyder diskrimination på baggrund af handicap, men (forhåbentlig) også giver de redskaber, der skal til for at sikre, at der ikke sker nogen form for diskrimination på baggrund af handicap i det danske samfund.

    Det er glædeligt, at Dansk Folkeparti støtter op omkring initiativet, der skal gøre op med fortidens mange diskriminerende holdninger og handlinger i det danske samfund, når det gælder levevilkår for og accept af personer med et handicap.

    Det er dog med bekymring, at jeg læser dit indlæg på Altinget.

    Jeg synes, det er yderst begrænset i sin ambition og samtidig sender et signal om, at det primært handler om holdninger i dagligdagen, fx når personer med et handicap skal besøge en restaurant el.lign.

    Jeg skal ikke undlade at gøre opmærksom på, at der skal andre boller på suppen, hvis diskrimination på baggrund af handicap skal elimineres i Danmark i både holdninger og handlinger.

    Jeg ved godt, at det kan være dyrt at gøre op med fortidens synder, men det er helt afgørende, at man lærer af fortiden og sikre sig imod fortsat diskrimination på baggrund af handicap.

    Jeg er medlem af den komité under handicapkonventionen, der holder øje med, hvordan alverdens stater implementerer handicapkonventionen, og jeg er langt fra imponeret, og det gælder i forhold til såvel udviklingslandene som den resterende del af verdens cirka 200 lande.

    Det er ikke kun i Danmark, at der skal andre boller på suppen! Men, jeg forventer, at Danmark vil leve op til sin egen opfattelse af at være et af de lande, der både vil og gør det bedste på handicapområdet – og derfor effektivt vil gøre op med enhver form for diskrimination på baggrund af handicap.

    Den første forudsætning for at gøre effektivt op med diskriminationen på baggrund af handicap er, at man anerkender, at der er behov for også at slå fast, at tilgængelighed er en rettighed, der ikke må diskrimineres på baggrund af. Derfor skal Folketinget vedtage den lovgivning, der klart og sikkert gør op med traditionen for at lave samfundsskabte barrierer inden for byggeri, de fysiske omgivelser, transport, kommunikation og information.

    Jeg synes, det ville være udmærket, hvis det første skridt på vejen mod et Danmark uden diskrimination på baggrund af handicap bliver med fokus på ikke at fortsætte diskriminationen, når der skabes nyt eller forandres på det eksisterende.

    Jeg håber, at du vil kæmpe for, at diskrimination på baggrund af handicap ikke blot fokuseres i forhold til holdning, men også sætter fokus på eller andre former for samfundsskabte barrierer – og som en af de vigtige hjørnesten gør manglende tilgængelighed til en diskriminerende handling.

  • Anmeld

    Berit Andersen

    Her er klar diskriminering

    Hvis du er handicappet og har brug for meget hjælp, så kan du bevilges en BPA-ordning efter SL § 95 eller 96. 2 personer kan have det samme behov for hjælp til personlig pleje, praktisk bistand, ledsagelse, overvågning med mere, men hvis den ene person ikke magter arbejdsgiverrollen, så bliver personen bevilget ordningen efter § 95 og får en dårligere ordning trods samme behov. Det må vel kaldes diskrimination.

    I eksemplet overnfor bliver den ene bevilget en BPA-ordning efter § 95 og den anden efter § 96. Vedkommende med § 96 kan få ledsagelse, overvågning og kan tage hjælpen med til udlandet. Den anden med § 95 kan IKKE få ledsagelse, overvågning eller tage hjælpen med til udlandet.

    Det er en klokkeklar diskrimination. Og fuldstændig uforståeligt at personen, der har hjælp efter § 95 ikke kan tage hjælpen med og f.eks. besøge familie i Sverige, ikke kan tage hjælpen med på en ferie i udlandet. Vedkommende er bundet til altid at blive i Danmark.