DF: Ny teknologi skal inkludere demente borgere

Af Liselott Blixt (DF)
Formand for sundhedsudvalget og sundhedsordfører

Vi arbejder i øjeblikket på en demensplan i Folketinget, og seks kommuner har sammen med seks organisationer lavet en handlingsplan for, hvordan vi kan blive bedre i vores behandling og tilgang til borgere med demens. Så der er stor fokus på, hvad vi skal gøre, og hvor vi skal sætte ind.

Jeg har de sidste par måneder holdt møde med flere producenter af teknologiske muligheder, som kan hjælpe disse borgere, og jeg må sige, at der sker nye tiltag hver dag. Plejehjem bliver bygget med sensorer, og andre laver landsbyer efter den hollandske model. Så tiltagene stormer frem, men hvilken vej er det, vi er ved at lægge for demensindsatsen?

Er en fuldstændig overvågning af det mindste skridt af den syge samt et liv bag indhegning, hvor de ikke kan komme ud, løsningen? Nogle af disse tiltag får mig til at mindes de anstalter, man lavede for de udviklingshæmmede, og det huer mig ikke.

Demente skal inkluderes 
Derimod mener jeg, at vi med den nye teknologi kan få borgere med demens inkluderet i bysamfundet. Med en lille sensor og en stander, der står uden for beboelsen, ja så er det ikke en fuldstændig overvågning, men en opmærksomhed på, at borgeren er gået lidt længere end normalt. En sensor har den gode egenskab, at den ikke bruger batteri, og derved undgår man, at den løber tør for batteri.

Stier anlagt fra plejecentret, som er nemme at følge, og evt. en sensorsender lidt længere væk, så giver vi den enkelte frihed, og lokalsamfundet vil hurtigt lære borgeren at kende, og ved at inddrage civilsamfundet inkluderer vi borgeren med demens fremfor at bygge et hegn rundt om vores demensplejehjem.

Lad for guds skyld være med at ekskludere demente borgere fra samfundet ved at indhegne et hjørne til dem, hvor de skal bo og opholde sig resten af deres tid. 

Liselott Blixt (DF)
Sundhedsordfører

For de borgere, som er gode vandrere, så er gps en fantastisk løsning og sikrer, at de kan få lov til at gå de mange kilometer, som de ønsker. Jeg kender borgere, som kan gå 10-20 kilometer på en dag for derefter at vende hjem. Så her er en gps guld værd.

Andre tiltag, der kan sikre en god dialog og aktivitet med borgere med demens, er en iPad med et bestemt program og med billeder fra en svunden tid. Derigennem kan nyt personale hurtigt få at vide noget om borgeren, samt det kan være et redskab til at vide, hvad der skete i de år, hvor personen voksede op. Det er jo ikke altid, at unge mennesker er så vidende, så de ved, hvem Beatles eller Elvis er, eller hvilken bil der var mest populær på det tidspunkt. Den kan samtidig bruges som kommunikation mellem personale og pårørende, så man får udvekslet de begivenheder og hændelser, som er vigtige.

Større frihed
Teknologi skal give borgere med demens større frihed. Tryghed for de pårørende. Og være et arbejdsredskab for personalet. Det må aldrig blive til en grund for besparelse på varme hænder eller en uetisk måde at gøre tingene på.

Hvis blot vi tænker os om og lytter til eksperterne, så er jeg sikker på, at vi kan have en god fremtid med de mange borgere, som man forventer, får demens i fremtiden.

Men lad for guds skyld være med at ekskludere demente borgere fra samfundet ved at indhegne et hjørne til dem, hvor de skal bo og opholde sig resten af deres tid. I de ulykkelige historier, som vi næsten dagligt hører om, hvor borgere er forsvundet, er det ofte en personfejl, der er årsag. Enten har de ikke fået en gps, ellers har de ikke fået den på, eller man har "glemt" at oplade den. Så det skal vi blive bedre til, og heldigvis udvikles der hele tiden nye produkter, som er bedre og bedre.