DH: Kontanthjælpsloft tvinger handicappede ud i yderligere fattigdom

Af Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer (DH)

Regeringen indgår snart en aftale med de øvrige partier i den blå blok. En aftale om et såkaldt ’moderne kontanthjælpsloft’, der skal få kontanthjælpsmodtagere væk fra offentlig forsørgelse. Men reformen er ren symbolpolitik, for pisken rammer forkert.

En meget stor del af de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere er syge eller har et handicap. Lavere ydelser og truslen om at miste kontanthjælpen helt får ikke disse personer i job. Det kræver investering i indsatser.

Flere undersøgelser bekræfter, at der i gruppen af kontanthjælpsmodtagere, og særligt blandt de ikke-jobparate, er en overrepræsentation af mennesker med handicap, ofte i tillæg til andre sociale problemer. En ny undersøgelse fra Ringsted Kommune viser, at 90 pct. af de ikke-jobparate har en funktionsnedsættelse.

En lignende undersøgelse foretaget af New Insight for Københavns Kommune i 2009, viser det samme. Og blandt de kontanthjælpsmodtagere, som finder vej til handicaporganisationernes rådgivninger med ønske om hjælp til deres sag, findes da også personer med alt fra udviklingsforstyrrelser, gigt, autisme, sklerose, cerebral parese, hjerneskader etc. Det skyldes, at kontanthjælp ikke kun er en midlertidig ydelse for ikke-forsikrede ledige, som regeringen forsøger at give indtryk af ved at sige, at alle kan arbejde.

Det er et økonomisk sikkerhedsnet for dem, som ikke har andre forsørgelsesmuligheder. Kontanthjælp er med andre ord det sidste bolværk for dem, som er ’fanget i systemet’ og af den ene eller anden grund ikke kan forsørge sig selv.

Vi ønsker flere med handicap i beskæftigelse, men vi ønsker, at det sker på en værdig, ordentlig og fornuftig måde.

Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer (DH)

Regeringens udspil til en kontanthjælpsreform baserer sig derfor på en grundlæggende falsk præmis, nemlig at langt de fleste på kontanthjælp kan arbejde, blot de mærker jorden brænde under sig.

Jobreform uden job
Et centralt element i jobreformen er kravet om, at alle kontanthjælpsmodtagere skal arbejde 225 timer om året for at bevare retten til kontanthjælp. Personer, som aktuelt er uarbejdsdygtige, er dog undtaget. Men løseligt formulerede undtagelsesbestemmelser er for det første noget, som handicaporganisationerne generelt har dårlige erfaringer med.

Se blot på sagerne om tilkendelse af førtidspension, hvor næsten ingen undtages fra ressourceforløb. Det bør som minimum stå klart, at alle ikke-jobparate bør undtages fra dette krav. Dernæst må man spørge sig selv, hvilke arbejdsgivere regeringen forestiller sig vil stille disse job til rådighed?

Og hvordan de mennesker, som altså ikke har kunnet finde eller varetage et arbejde indtil nu, skal lykkes med at finde disse småjob, oven i købet helt på egen hånd? Endelig må man spørge sig selv og passende regeringen, hvorfor ledige og jobcentrene skal anvende ressourcer på at finde småjob på grund af dette symbolpolitiske tiltag, i stedet for at bruge tiden til at iværksætte fornuftige, langsigtede indsatser, og skræddersy gode job, der holder?

En del af svaret på disse spørgsmål skal måske findes i det faktum, at regeringen forventer, at 32.000 kontanthjælpsmodtagere ’bliver berørt’ af stramningerne, men at kun 650 personer af disse faktisk vil komme i job. Det er åbenbart ikke job til denne gruppe, som er målet i sig selv. Vi taler om en jobreform uden job.

Handicaporganisationerne er dybt forundrede og ville som minimum ønske, at der fulgte massive investeringer i indsatsen med, så dem der skal udsættes for disse besparelser reelt fik en chance og en håndsrækning.

DH opfordrer derfor til en inkluderende jobreform. Hvor der er taget hensyn til, at mange kontanthjælpsmodtagere har omkostninger forbundet med deres funktionsnedsættelse, som ikke engang i dag dækkes.

Hvor der investeres massivt i tidlige, tværfaglige indsatser og udredning; øget og målrettet brug af støtte- og kompensationsordninger fx mentor, personlig assistance og hjælpemidler; samt ikke mindst en ordentlig investering i hjælp til at finde, skabe og skræddersy job, der holder.

Vi ønsker flere med handicap i beskæftigelse, men vi ønsker, at det sker på en værdig, ordentlig og fornuftig måde. Ikke på den måde, hvor man gør folk fattige, modløse og apatiske – og oven i købet velvidende, at kun 650 personer får et job ud af det.

Det er ikke ambitiøst, det er fattiggørelse uden håb om job og et fællesskab.