Debat

DH: Serviceloven lader økonomi trumfe faglighed

DEBAT: Med henvisning til serviceloven nedprioriterer kommunerne den faglige vurdering af borgernes behov i sociale afgørelser til fordel for økonomien. Det skriver formand for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen og kalder det en fiasko, som truer retssikkerheden.

Thorkild Olesen er formand for Danske Handicaporganisationer og beretter om, hvordan kommunerne uden sanktioner kan se bort fra borgernes behov i sociale afgørelser.
Thorkild Olesen er formand for Danske Handicaporganisationer og beretter om, hvordan kommunerne uden sanktioner kan se bort fra borgernes behov i sociale afgørelser.
Line Jenvall
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

”Økonomiske hensyn skal forstås som hensyn til, om tilbud efter loven er anskaffet og/eller leveret på en økonomisk hensigtsmæssig måde. F.eks. bør kommunen, hvis den skal vælge mellem to tilbud, som er lige egnede til at opfylde borgerens behov, vælge det billigste.”

Sådan lyder bemærkningerne (punkt 2.1.3) til det daværende lovforslag om at skabe klarhed om inddragelsen af økonomiske hensyn, når kommuner træffer afgørelser på socialområdet.

Endnu vigtigere fremgår det endvidere: ”at præcisere, at afgørelser efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. Det vil sige, at når der er foretaget en konkret og individuel vurdering af borgerens behov, skal der inddrages både faglige og økonomiske hensyn”.

Fakta
Bland dig i debatten!
Send dit indlæg til [email protected].

For mig at se står det dermed klokkeklart, at der altid skal foretages en konkret, individuel vurdering af borgerens behov først. Herefter skal der inddrages både faglige og økonomiske hensyn. 

Det er bare ikke sådan, den kommunale praksis har udviklet sig. Tværtimod.

Kommunalt selvstyre er ikke lig med retten til fri fortolkning af lovene til egen fordel. 

Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

Økonomien vinder over værdigheden
Vi så straks efter lovens ikrafttræden de første eksempler på, at kommunerne fortolkede loven på en anden måde. 

I Aarhus-sagen understregede kommunen i et sparekatalog for BPA-ordningen (Borgerstyret Personlig Assistance), at ”Denne lovændring præciserer, at kommunen kan tage hensyn til sin økonomiske situation i administrationen af serviceloven – og altså også kan tage dette hensyn i administrationen af BPA-ordningen.” 

Kommunen ville blandt andet spare penge ved at konvertere hjælpetimer om natten til hjemmehjælp, hvor hjemmehjælperen skulle komme forbi i nattens løb. Konkret betød det, at borgeren i mellemtiden hverken kunne blive vendt, drikke vand, få hjælp til at tisse eller få hjælp til at hoste. 

Derudover kunne ændringerne føre til, at mennesker med BPA-ordning reelt ikke kunne blive boende hjemme, som ellers er et af hovedformålene med BPA-ordningen. 

Altså langt fra en tilgang, hvor der først laves en konkret, individuel vurdering af borgernes behov, og herefter foretages en faglig og økonomisk vurdering. Her fik den økonomiske vurdering tydelig forrang over for den faglige – og menneskelige.

Bekymringerne blev ellers luftet
Det interessante er, at folketingspolitikere fra begge sider af salen havde udtrykt netop samme bekymring i forhold til lovforslaget. 

Som opposition frygtede Socialdemokraterne, SF, Radikale og Enhedslisten, at kommunaløkonomiske hensyn ville blive vægtet på lige fod med faglige hensyn, og at retssikkerheden ville blive udhulet. Som regering valgte de alligevel at videreføre forslaget i 2011. 

Daværende handicapordfører Hans Andersen (V) spurgte i den forbindelse, om ”man i forhold til L 140, § 1, stk. 3, risikerer at gå på kompromis med, hvad der er bedst for den enkelte borger, hvis økonomiske hensyn vægtes side om side med faglige hensyn?” (Socialudvalget 2011-2012, alm. del spørgsmål 298). Og man må sige, at folketingspolitikernes bekymring er blevet en realitet, som er værre end frygtet.

Der er reelt sket et skred i kommunernes sagsbehandling, der indebærer, at den individuelle og faglige vurdering nedprioriteres i forhold til økonomien. 

Effekten afspejles i kommunernes budgetter, som giver et indblik i fortsatte besparelser uden hensyn til faglighed og de individuelle behov. 

Retssikkerheden skrumper
Handicaporganisationerne oplever i stigende grad eksempler på, at serviceniveauerne sætter skøn under regel, hvilket vil sige, at kommunernes serviceniveauer bestemmer servicen frem for en konkret, individuel vurdering af borgernes behov.  

En ond spiral er sat i gang, og konkret har vi set to sager i 2015, som er nået helt til ombudsmanden, før der er blevet sat fokus på, at de pågældende borgeres behov ikke var dækket. 

Ombudsmanden har blandt andet anfægtet Ankestyrelsens afgørelse i en sag, hvor Lemvig Kommune havde skåret den socialpædagogiske støtte ned for en kvinde med en meget alvorlig hjerneskade fra 63 timer til 22 om ugen. 

Ombudsmanden påpegede, at det så ud til, at kvinden havde et væsentligt større behov for støtte end 22 timer, og at det var uklart, hvilken støtte kvinden fik i sit botilbud. Samtidig var der i sagen bekymrende oplysninger om kvindens udvikling, efter at støtten var blevet sat ned.

Jeg tager dette eksempel med, fordi det både konkret viser, hvad loven har medført, og dertil viser eksemplet, hvor skrøbelige mennesker med handicap er i forhold til retssikkerheden. 

Fiasko uden sanktioner
Min tese er, at de to sager, som er nået til ombudsmanden, kun er toppen af isbjerget, og mine tanker går til de mange, som ikke har kræfter eller mulighed til at bruge klagesystemet. 

Hvis formålet var at bruge pengene mere rationelt, så viser grønthøsternedskæringer, at det ikke er lykkedes. 

Hvis formålet var, at borgernes retssikkerhed skulle styrkes, så viser frustrationerne og de tragiske sager, at det heller ikke er lykkedes.

Kommunalt selvstyre er ikke lig med retten til fri fortolkning af lovene til egen fordel. Men som i mange andre tilfælde, så mangler der konkrete sanktionsmuligheder, som kan fjerne incitamenterne til at se bort fra borgernes behov.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thorkild Olesen

Formand, Danske Handicaporganisationer, næstformand, Det Centrale Handicapråd
cand.mag. i historie og religionsvidenskab (Aarhus Uni. 2005)

0:000:00