DUF: Frivillighed skal ikke kontrolleres af det offentlige

Af Kasper Sand Kjær
Formand, Dansk Ungdoms Fællesråd

Spørg ikke, hvad foreningerne kan gøre for din kommune ... Spørg i stedet: Hvad kan din kommune gøre for at sikre et levende foreningsliv med stærke fællesskaber, der styrker sammenhængskraften og gør borgerne til medborgere?

Udgangspunktet for arbejdet med "frivillighed" i kommunerne må først og fremmest være at anerkende, hvad foreningerne gør bedst – og understøtte dem i at gøre det endnu bedre.

Pas på med tilpasning
I DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd repræsenterer vi 600.000 unge og 100.000 frivillige i 72 foreninger – en betydelig del af den organiserede frivillighed i Danmark – det såkaldte Foreningsdanmark. Vores foreninger gør hver eneste dag en stor indsats rundt i landets kommuner for at give børn og unge gode fritidstilbud, flere muligheder og kompetencer og for at skabe et stærkt lokalsamfund med sammenhængskraft og engagement.

Den offentlige sektor hverken kan eller skal kontrollere ”frivilligheden”.

Kasper Sand Kjær
Formand for Dansk Ungdoms Fællesråd

Vi skal passe på med at forsøge at tilpasse de stærke, frivillige fællesskaber til den kommunale velfærds strukturer og organisation. Der er forskel på frivillighed og på, om du er en del af en forening med det fællesskab og den indflydelse, det giver, eller du er kommunal, ulønnet arbejdskraft.

Samfundsansvar på de frivilliges præmisser
Vi lægger ikke skjul på, at den organiserede frivillighed efter vores opfattelse giver frivilligheden ekstra værdi. Gennem mere end 100 år har foreningslivet spillet en kæmpe rolle i udviklingen af demokrati, aktivt medborgerskab og sammenhængskraft i vores samfund.

Det er noget, vi skal værne om og udvikle. Når vi vil værne om foreningernes vigtige rolle som civilsamfundets rygrad, betyder det ikke, at vi fralægger os et ansvar for at være en del af samfundets udfordringer – tværtimod.

Vi vil gerne tage samfundsansvar og bidrage til at løfte fremtidens udfordringer. Det gør foreningernes frivillige allerede i lektiecaféer, spejderhytter, klublokaler og elevrådsmøder. Men det skal være på de frivilliges præmisser. Det skal ikke være, fordi kommunen mangler hænder til at drive et værested eller skal have en skoledag til at hænge sammen.

Ikke forvaltningens forlængede arm
Vores erfaringer viser, at de gode partnerskaber opstår der, hvor de frivilliges lyst, evner og behov er det bærende. Der, hvor foreningerne også får indflydelse på, hvordan udfordringen løses bedst muligt. Der, hvor de foreningsaktive ikke bare bliver et redskab og fungerer som ulønnet arbejdskraft i en kommunes opgaveportefølje.

Derfor er vi helt enige med social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V), når hun i et interview med Altinget 26. januar 2016 siger, at det frivillige foreningsliv ikke er forvaltningens forlængede arm, og at den offentlige sektor hverken kan eller skal kontrollere "frivilligheden".

Vores holdning er, at alt kan lade sig gøre i et partnerskab på både kommunernes og foreningernes præmisser. Det sikrer vi først og fremmest ved at have respekt for de frivillige, og her er det afgørende, at rammerne for den frivillige indsats defineres på de frivilliges præmisser og ikke ud fra kommunernes økonomiske krav. Frivillige må ikke bare reduceres til kommunernes underleverandør af den offentlige service.

Derfor vil vi opfordre kommunerne til i deres arbejde med "frivillighed" at rette sigtekornet mod den frivillige indsats, der allerede finder sted i foreningslivet, og undersøge, hvordan den kan understøttes og spille endnu bedre sammen med den kommunale velfærd.