Debat

Eks-direktør: Sociale 2020-mål forudsætter tid til relationer

DEBAT: Socialrådgiverne skal ses som en del af kommunernes sociale indsats, og ikke være administration. De skal have tid til, at skabe relationer til borgerne. Det skriver Knud Aarup, tidligere direktør i Socialstyrelsen.

Hvis vi skal nå de sociale 2020-mål, hvis vi skal have større virkning af det sociale arbejde, skal der være større fokus på relationsdannelse i det konkrete arbejde med at støtte den enkelte familie, det enkelte barn eller den enkelte hjemløse. Det skriver Knud Aarup, tidligere direktør i Socialstyrelsen.
Hvis vi skal nå de sociale 2020-mål, hvis vi skal have større virkning af det sociale arbejde, skal der være større fokus på relationsdannelse i det konkrete arbejde med at støtte den enkelte familie, det enkelte barn eller den enkelte hjemløse. Det skriver Knud Aarup, tidligere direktør i Socialstyrelsen.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Knud Aarup
Tidligere direktør, Socialstyrelsen

Vi kender det fra os selv: De mennesker, som på et tidspunkt har hjulpet os, er altid nogen, som vi har en særlig relation til. Nogen, som kan komme ind under vores umiddelbare forsvar. Nogen, som vi tror på vil os det godt. Først da har vi den fornødne åbenhed til at lytte og blive lyttet til. Sådan gælder det for alle mennesker, for det er noget grundlæggende i det at være menneske. Derfor gælder det også de børn, unge og voksne, som har sociale problemer, eller er sårbare på grund af forskellige fysiske og psykiske udfordringer.

Det har vi glemt eller fortrængt. Hvis vi skal nå de sociale 2020-mål, hvis vi skal have større virkning af det sociale arbejde, skal der være større fokus på relationsdannelse i det konkrete arbejde med at støtte den enkelte familie, det enkelte barn eller den enkelte hjemløse.

Det forudsætter, at vi omtænker den måde, vi bruger socialrådgivere i de kommunale forvaltninger. Det må social- og indenrigsminister Karen Ellemann have med i sine overvejelser, når hun laver sine nye sociale 2020-mål.

Logik for burhøns
I dag betragter vi socialrådgiverne som del af kommunernes administrative apparat. De hører til de ”kolde hænder”, og dem skal vi som bekendt spare på eller ”effektivisere”. Det er besparelserne på de ”kolde hænder”, som skal udgøre det største bidrag til regeringens ”omprioriteringsbidrag”.

Det vil uden tvivl betyde, at der bliver yderligere reduceret på antallet af socialrådgivere i landets forskellige børne-, beskæftigelses-, integrations-, sundheds- og socialforvaltninger. Det vil betyde, at den enkelte sagsbehandlers sagsmængde vokser, og dermed bliver tiden til den enkelte sag mindre. Det er logik for burhøns!

I dag betragter vi socialrådgiverne som del af kommunernes administrative apparat. De hører til de ”kolde hænder”, og dem skal vi som bekendt spare på eller ”effektivisere”.

Knud Aarup
Tidligere direktør, Socialstyrelsen

Hvad der ikke står klart i ovennævnte ligning er, at mindre tid til en sag betyder mindre tid til at skabe en relation til de mennesker, som man er sat i verden for at hjælpe og støtte – og det gør det vanskeligere at nå de mål, som regeringen gerne vil i forhold til psykisk sårbare, hjemløse, børn i voldelige familier, og meget mere.

Socialministeriets taskforce
Socialministeriet har igennem de seneste 3 år haft en taskforce på børneområdet. Formålet med taskforcens virke har været at hjælpe kommunerne med at gøre indsatsen over for udsatte børn og unge bedre, bl.a. ved at overholde de lovbestemmelser og faglige retningslinjer, som ligger i lovgivningen og vejledningerne.

Taksforcens arbejde er mig bekendt ikke sammenfattet i en generel erfaringsopsamling – det var måske en ide – men læser man de enkelte rapporter igennem, tegner der sig et klart billede: Kommunerne skal styrke deres faglige rådgivning og det faglige ledelsestilsyn.

Ser man på, hvordan udviklingen har været i de 12 kommuner, som har haft besøg af Social- og Indenrigsministeriets taskforce, har resultatet stort set alle steder været en væsentlig forøgelse i antallet af sagsbehandlere således, at antallet af sager per socialrådgiver kom ned på en 25 – 40 sager.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvor mange sager en sagsbehandler kan have. Men jeg er helt sikker på, at man ikke kan etablere stærke professionelle relationer til 60-80 familier eller enkeltpersoner. Jo flere, man skal have relation til, jo mere bliver der tale om ”sager” og ikke mennesker.

Så måske kan der i ministerens ønske om at formulere ny sociale mål ligge en mulighed for at genskabe socialrådgiverne som professionelle med en relationel opgave og et ansvar over for mennesker. Det kan ske ved at man ikke ser socialrådgivere som del af kommunens administration, men som del af kommunernes sociale indsats.

Rent teknisk er det let: Social- og indenrigsministeriet skal bare ændre den autoriserede kommunale kontoplan og fastsætte, at socialrådgiverne i de forskellige kommunale afdelinger skal konteres under konto 5 (sociale forhold) i stedet for konto 6 (administration). Det skulle vel ikke kunne tage lang tid.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Knud Aarup

Debattør, hovedbestyrelsesmedlem, Røde Kors Danmark, faglig leder, Altingets socialpolitiske netværk, fhv. direktør, Socialstyrelsen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1981)

0:000:00