Flertal: Danske politikere ikke skyld i asylrekord

Det helt store spørgsmål i dansk politik for tiden synes at være, hvordan man bremser det rekordhøje antal af asylansøgere, der søger mod Danmark.

Men kan man fra Christiansborg overhovedet bremse den store tilstrømning?

Det spørgsmål handler i høj grad, om man mener, at det især er dansk politik, eller begivenheder i verden som naturkatastrofer og krige, der skaber flygtningestrømme mod Danmark.

Spørger man danskerne, peger et flertal på 54 procent på begivenheder i verden som hovedårsag til udviklingen, mens 41,2 procent giver danske politikere hovedansvaret. 4,8 procent har svaret ’ved ikke’.

Jeg føler, at holdningen i befolkningen har ændret sig, siden vi for alvor begyndte at tale om det. Før troede de fleste, at folk bare havde fundet herop selv og havde rene intentioner.

Karsten Lauritzen (V)
Retsordfører

Det viser en måling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.

Alligevel ærgrer det generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm, at ”en alt for stor andel” giver dansk lovgivning skylden.

”Udviklingen hidtil viser, at andre ting som politiske tiltag kun giver små skub til asylstrømmen mod Danmark Så at så mange tror, at verden drives fra Slotsholmen, betyder, at man laver løsninger, der ikke er løsninger,” siger han med blandt andet henvisning til regeringens annoncerede stramninger af familiesammenføringsreglerne for krigsflygtninge.

”I det store billede handler det om de store bølger af flygtninge, der kommer til Europa lige nu. Så hvis man tror, at man ved at dreje på forskellige politiske håndtag i Danmark kan ændre markant på den trend, tager man fejl,” fortsætter han.

Regeringen forventer, at der vil komme op imod 20.000 asylansøgere til Danmark, inden året er omme. Det er næsten tre gange så mange som i 2013, hvor ca. 7.500 asylansøgere søgte mod Danmark. Tallet er stigende i hele EU.

Vilkår afgørende

I Venstre er partiets retsordfører, Karsten Lauritzen, derimod ikke i tvivl: Størstedelen af asylansøgerne kommer til hertil på grund af de vilkår, der er for asylansøgere i Danmark.

”Muligheder for at få overførselsindkomst samt bo og arbejde uden for asylcentrene spiller en meget stor rolle for, hvor mange asylansøgere der søger mod Danmark. Og regeringen har gjort det mere attraktivt at søge mod Danmark,” siger han.  

I 2012 indgik regeringen – dengang med SF – en aftale med Enhedslisten for asylområdet, der blandt andet giver asylansøgere lov til at bo og arbejde udenfor asylcentrene.

Indtil for ganske nylig afviste regeringen, at der var behov for at stramme op på asylregler, fordi udviklingen var drevet af det rekordstore antal af flygtninge på verdensplan, der har rundet 51 millioner mennesker – det højeste antal siden Anden Verdenskrig.

Men nu vil regeringen bremse antallet af asylansøgere ved at stramme reglerne for, hvem der kan få familiesammenføring. Og det glæder Karsten Lauritzen.

”Det har været en hård fødsel for regeringen, der har påstået, at vilkårene i Danmark ikke spillede en rolle. Jeg føler, at holdningen i befolkningen har ændret sig, siden vi for alvor begyndte at tale om det. Før troede de fleste, at folk bare havde fundet herop selv og havde rene intentioner,” siger han og fortsætter:

”Men desværre er der en voksende del, der udnytter svagheder i det danske og europæiske asylsystem.”

Vilkår ikke afgørende

Ifølge De Radikales retsordfører, Marlene Borst Hansen, strammer regeringen asylreglerne for at give kommunerne mulighed for ”at trække vejret” – det handler ikke om penge, men om at der mangler indkvarteringsmuligheder, lyder det.

Hun mener dog ikke, at det er tilfældigt, hvilke lande asylansøgerne vælger. De foretrækker velfungerende lande som Danmark, Sverige, Holland og Tyskland, påpeger hun.

”Jeg tror først og fremmest, at flygtninge i første omgang tænker, at de vil til Europa. Og når de så kommer til Europa, så tror jeg da, at man hellere vil til nogle lande end andre,” siger Marlene Borst Hansen.

Hun mener dog, hverken at asylaftalen fra 2012 eller de nye stramninger på asylområdet vil få en stor effekt i forhold til, hvor mange der søger asyl i Danmark. Folk vil helst til velfungerende samfund som det danske fremfor Syd- og Østeuropa, lyder argumentet.

Blandt andet derfor advarer Marlene Borst Hansen mod at lave et ”race-to-the-bottom”, som man ifølge hende ser mange steder på tværs af Europa, i forhold til at forværre vilkårene for asylansøgere for at bremse tilstrømningen til de enkelte lande.

’Motiveret ræsonnering’

Blandt rød bloks vælgere mener næsten 84 procent, at det er udefrakommende begivenheder, der er skyld i det rekordhøje antal asylansøgere. Omvendt er det kun 28,9 procent af blå bloks vælgere, der mener det.

Derfor handler svarene, ifølge vælgerforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet, i høj grad om, man synes, at regeringens asylpolitik er stram nok eller ej. Han kalder det for ’motiveret ræsonnering’.

”Altså at man hæfter sig ved det, der passer ind i ens eget verdensbillede. Og her synes mange i rød blok så, at det er noget, der kommer til os udefra og i hvert fald ikke handler om, at den førte politik inviterer nogen indenfor,” siger han.

Men det er ifølge Rune Stubager ikke givet, at folk svarer ud fra deres politiske observans, da en større andel blå vælgere finder sympati for regeringens argument.

”For der er ikke så meget at hente ovre fra de røde. Mens de røde omvendt med deres argument kan finde en del, der som udgangspunkt er sympatiske over for deres argument blandt borgerlige vælgere. Men det dog er ikke det samme som, at de synes, Danmark skal modtage flere,” lyder det.

Regeringen forventer at fremlægge sit lovforslag om blandt andet strammere familiesammenføringsregler og hurtigere hjemsendelse i starten af november.