Debat

Forfatter: Sundhedsskadelig reform bør laves om

DEBAT: Reformen af førtidspension og fleksjob er sundhedsskadelig og bør laves om for at sikre syge borgere retten til et værdigt liv. Det skriver forfatter og debattør Lisbeth Riisager Henriksen.

Med reformen af førtidspension og fleksjob blev syge borgere pludselig italesat som mennesker med uudnyttede ressourcer, som samfundet skal kunne bringe i spil, skriver Lisbeth Riisager Henriksen.
Med reformen af førtidspension og fleksjob blev syge borgere pludselig italesat som mennesker med uudnyttede ressourcer, som samfundet skal kunne bringe i spil, skriver Lisbeth Riisager Henriksen.
Ida Routhe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lisbeth Riisager Henriksen
Cand.mag., forfatter og redaktør

Reformen af førtidspension og fleksjob, som har været i kraft siden 1. januar 2013, har høstet alvorlig kritik fra mange sider. Kritikken er som sådan ikke ny. Mange af høringsparterne advarede allerede i 2012 om, at reformen eller elementer af den ikke var god.

Men dengang ville politikerne bag forliget ikke tage advarslerne alvorligt. Reformen skulle give en samlet besparelse på 1,9 milliarder kroner på statens finanser i 2020 og godt 3,5 milliarder kroner i 2032; det var et ufravigeligt krav fra daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). Forligspartierne vedtog loven hen over hovedet på høringsparterne.

Reformens italesættelse af ressourcer frem for sygdom
Med reformen anlagde man den politiske betragtning, at der findes uudnyttede ressourcer hos syge borgere, som samfundet skal kunne bringe i spil. Med andre ord betvivlede man politisk, at syge mennesker egentlig er så syge endda.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected].

Hvor man frem til og med 2002 tilkendte førtidspension på grundlag af lægeerklæringer om sygdomme og handicap, og hvor tilkendelseskriteriet fra 2003 blev ændret til det såkaldte arbejdsevnekriterium, har man fra 2013 føjet et nyt lag til ordningen: Ressourceforløbet.

Det er navngivet med henblik på at italesætte en betragtning om uudnyttede ressourcer og blev i første omgang præsenteret som en "tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats", der "skal forebygge", at de mest sårbare unge "parkeres" på førtidspension.

Reformen har således gjort det meget svært at få tilkendt førtidspension – selv dér, hvor det er helt åbenbart, at der ikke er eller kan udvikles nogen arbejdsevne.

Lisbeth Riisager Henriksen
Cand.mag., forfatter og redaktør

Udsigtsløse ressourceforløb
Loven siger, at kommunerne ikke må tilkende syge mennesker førtidspension, før de har været igennem ét eller flere ressourceforløb af mellem et og fem års varighed. Kun hvis det "er dokumenteret eller (…) helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres", kan personer direkte tilkendes førtidspension.

Men mange kommuner sender alligevel meget syge borgere i ressourceforløb, hvor det er udsigtsløst. Reformen har således gjort det meget svært at få tilkendt førtidspension – selv dér, hvor det er helt åbenbart, at der ikke er eller kan udvikles nogen arbejdsevne.

Allerede i 2012, inden reformen var officielt vedtaget, kunne P1 Orientering afsløre, at ressourceforløbene slet ikke ville blive nogen tidlig indsats. Loven endte faktisk med at lade det være en præmis for tildeling heraf, at alle andre muligheder allerede var udtømt. Men hvad er det for ressourcer, der kan udvikles, når alle muligheder allerede er afprøvet? Det er jo en absurditet.

Tre år under den nye lovgivning med sundhedsskadelige forløb
Nu er der gået næsten tre år under den nye lovgivning. De to arbejdsmedicinske overlæger Rolf Petersen og Johan Hviid Andersen fremkom i Ugeskrift for Læger 19. oktober 2015 med den kritik, at ressourceforløbene i mange tilfælde er direkte sundhedsskadelige for syge og invalide borgere.

De skrev, at der er kommuner, der har ignoreret borgeres meget alvorlige helbredssituation og de lægefaglige anbefalinger om for eksempel førtidspension. Professor i socialret Kirsten Ketscher følger trop i denne kritik.

Flere medier, heriblandt Nordjyske, Information, DR og Avisen, har dokumenteret eksempler på sådanne sagsbehandlinger, hvor borgere er blevet stillet rettighedsløse og behandlet uværdigt. Nordjyske samlede for eksempel 1. november 2015 op på knap 50 sager, hvor borgere er blevet sendt i ressourceforløb trods lægelige advarsler og er blevet eller risikerer at blive direkte helbredsmæssigt skadede deraf.

De dokumenterede også 4. oktober 2015, at over 35 (andre) borgere ligefrem er afgået ved døden, mens de har været i ressourceforløb!

Tag ansvar og lav loven om
Folketingets beskæftigelsesudvalg havde 20. oktober 2015 indkaldt beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) i åbent samråd om kommunernes kritisable forvaltning af ressourceforløb. Ministeren medgav, at det ikke er meningen at gøre folk mere syge, men afviste pure at gribe ind i lovgivningen og forvaltningen af den.

Der er ej heller kommet noget videre ud af forligskredsens efterfølgende evaluering af reformen, og der er stadig borgere, som lider under at være pressede i helbredsskadelige, uværdige ressourceforløb.

Det er på høje tid, at Beskæftigelsesministeren og forligskredsen bag reformen tager politisk ansvar for at lave loven om og sikre syge borgere retten til et værdigt liv! Og det er på høje tid, at Folketinget forbedrer retssikkerheden i forvaltningen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00