Forskere: Sådan bryder vi den negative sociale arv

DEBAT: Regeringens kommende børneudspil kan bidrage til at bryde den negative sociale arv. Men det kræver, at initiativerne kan evalueres og tager udgangspunkt i ny dansk forskning, skriver ledelsen i TrygFondens Børneforskningscenter.

Af Dorthe Bleses, Simon Calmar Andersen & Michael Rosholm
Ledere af TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet

Som vi skrev i første indlæg, ser vi i Danmark – på trods af en intens tidlig indsats – at kompetencegabet mellem børn øges allerede fra vuggestuealderen.

Og den sørgelige virkelighed er, at disse forskelle fører til ulige forudsætninger for, at børnene kan få udfoldet deres potentiale både her og nu og på langt sigt.

Det er et erklæret mål med de nye midler til dagtilbudsområdet, at de skal bidrage til at bryde denne negative sociale arv. Problemet er bare, at det har været et mål med de fleste initiativer på området de sidste mange årtier – uden at det rigtigt er lykkedes.

Undgå negativ social arv
Hvis vi skal undgå, at de nye millioner hældes i kloakken, er to ting for os at se helt afgørende. For det første, at nye initiativer evalueres, så vi ved, om indsatsen kommer børnene til gode. For det andet, at dette arbejde tager udgangspunkt i den nye, danske forskning, som har vist konkrete metoder, der styrker læringsmiljøet i dagtilbuddene og hjemmene, og som også virker for de børn, som risikerer en negativ social arv.

Et godt barneliv er for de fleste synonymt med det ”hele” barn, men mange anerkender ikke, at læring i vuggestuer og børnehaver er et fundamentalt aspekt af et barns udvikling. Derfor overses ofte den åbenlyse mulighed, dagtilbuddene giver for at styrke børns læring.

Og så må vi hellere skynde os at sige: at foreslå at børns læring i dagtilbud skal styrkes betyder ikke, at vi mener, dagtilbud skal gøres til før-skoler, hvor børnene sidder på række og terper bogstaver og tal.

Vi taler for en videreudvikling af den nordiske dagtilbudsmodel med en legebaseret tilgang til netop det hele barn, der skal understøttes i sin sociale, personlige, sproglige og matematiske udvikling og med en aktiv involvering af barnets forældre.

Læringsmiljøet halter 
Alle børn har brug for at være sammen med voksne i et miljø, der giver mulighed for at gøre sig relevante erfaringer. Undersøgelser viser imidlertid, at mens danske dagtilbud udgør et varmt, omsorgsfuldt og respektfuldt miljø for børnene, ser det sløjere ud med understøttelsen af et rigt og aktivt læringsmiljø.

Der er dog forskelle mellem dagtilbud, og i jo højere grad pædagogerne anvender sproget på en måde, der aktivt understøtter og udfordrer børns læring, jo bedre klarer børnene sig sprogligt.

Det glade budskab er, at der nu er udviklet metoder og redskaber, som solid forskning har vist kan gøre en stor forskel for mange børn ved at styrke læringsmiljøet i dagtilbuddene og hjemme.

Sådanne metoder efterspørges i høj grad også af det pædagogiske personale og forældre, der i det daglige står med udfordringen.

Indsatser, der virker
Vi har i dag allerede indsatser som ”Leg og læring i vuggestuen” og ”Vi lærer sprog i børnehaven” (også kaldet ”SPELL” og ”Fart på sproget”), der viser, at vi med ganske få midler kan ændre læringsmiljøet i dagtilbuddet på en måde, så det styrker det enkelte barns sproglige og matematiske udvikling.

I indsatserne gives pædagogerne redskaber til at skabe mere interaktive og stimulerende samtaler med børnene, der blandt andet er rettet mod forskellige læringsmål, som er vigtige for børns sproglige og matematiske udvikling.

Tilsvarende konkrete og effektive metoder er også fundet i forhold til at understøtte forældre i at skabe rigere læringsmiljøer i hjemmet. I ”kuffertprojektet” fik forældre til tosprogede børn udleveret en ’sprogkuffert’ med forskellige børnebøger, vendespil og en forklarende dvd, og resultatet var overraskende klart: Sprogkufferten reducerede antallet af skolestartere med behov for en specialklasse.

Der er al mulig grund til, at de kommende initiativer bygger videre på disse resultater, hvis ambitionen er at lukke kompetencegabet og give alle børn de bedste muligheder fra start.

Forrige artikel BUPL: Børneudspil skal løfte de mindste BUPL: Børneudspil skal løfte de mindste Næste artikel Krifa: Giv jobsøgende bedre muligheder for frivilligt arbejde Krifa: Giv jobsøgende bedre muligheder for frivilligt arbejde
  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Et useriøst angreb på børneinstitutionernes personale

    Hvis TRYG-fonden har ret i sin analyse, betyder det jo, at dagens personale i børneinstitutionerne gør forskel på børnene efter deres forældres status. At de bogstaveligt talt lader de lavere socioøkonomiske forældres børn i stikken til fordel for de bedrestilledes børn.

    Ellers giver det jo ingen mening at fokusere på hvad der sker i børneinstitutionerne, når sigtet er at "bryde den sociale arv."

    Som mangeårigt involveret i børneinstitutioner, som forældre og på bestyrelsesniveau, vil jeg hævde, at den anklage imod det pædagogiske personale er direkte ondskabsfuld. Vi har i Danmark generelt et dygtigt og engageret pædagogisk personale i vore børneinstitutioner, og de er kun hæmmet af ustandselig og utidige politiske detailstyringer der stjæler tiden fra deres gode arbejde med alle børnene - uanset deres socioøkonomiske baggrund, og netop med særligt OBS på de der er understimulerede hjemmefra.

    I øvrigt er hele problemstillingen forfejlet. Der er jo intet galt i at håndværkerens børn også bliver håndværkere, at DJØF-ernes børn også bliver DJØF-ere og at svinebaronernes og kvotekongernes børn ofte går samme vej.

    Hvis den begrænsede socioøkonomiske flexibilitet imellem indkomst-segmenterne opfattes som et problem, skal problemet omadresseres til hvad der foregår internt i familierne, og her bliver man nødt til også at se på f.eks. skattesystemet.

    Vi har jo et skattesystem der udmærker sig ved i sjælden grad at starte brandbeskatningen allerede på små indkomster, og dermed har man effektivt stækket de lavere socialklassers mulighed for at lade børnene avancere. Det gode selvstændige liv koster jo penge, men når der ud af en ellers rimelig håndværkerløn, efter skat, kun er til dagen og vejen, er linien jo lagt. Så rækker det kun til at blive hvor man er.

    TRYG-fonden har her igen udmærket sig ved noget såkaldt "forskning" der ikke er andet end et opkog på "den herskende mening på bjerge."

    Vi, der mere eller mindre imod vores vilje har været tvangsindlagt til at finansiere denne fond, har krav på noget bedre.

  • Anmeld

    Morten Holgersen · Inkvisator

    Kvinfo køber endnu en direktør

    Har de råd til det..?
    Pengene går jo fra børnene-

    Jeg vil hjælpe børnene
    og ikke rige gamle kællinger!

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Pens. lærer, forælder - og vælger

    Et arvet angreb?

    Før var det socialrådgivernes og lærernes skyld. Nu rettes skytset mod pædagogerne i daginstitutionerne !!
    Det hele barn har mange mulige kompetencefelter, intelligensområder, hvoraf det sproglige og det matematiske kun tæller to. Kig nu lidt nærmere på og Google evt "De mange intelligenser" af forskeren, psykologen og professoren Howard Gardner, hvilket jeg også opfordrede Jer til i Jeres første indlæg om "kloak". Hans forskning og teorier har i årevis været anvendt som pædagogisk, psykologisk og social basisforståelse af det hele menneske, - små som store.
    Taler vi om alvorligt truede børn, så er det et langt, langt sejt træk op i skole- og ungdomsalderen. Problemfelter, der kræver involvering, samarbejde og støtte fra et meget bredt spektrum af professionelle, - også fra socialforvaltningen. Truede børns sociale arv kan ikke brydes alene ved brug af forskelligt undervisningsmateriale, der specifikt kun er rettet mod udvalgte kompetenceområder.
    "Spell", "Fart på sproget" og "Kuffertprojektet" er enkle værktøjer, som bruges, hvis det er relevant i lighed med alt andet undervisningsmateriale. Det ved pædagogerne alt om.
    Som forælder og mangeårig lærer, der også i mange år har været involveret i forældresamarbejdet på råds- og bestyrelsesplan der, hvor mine børn befandt sig, er jeg fuldstændigt enig i debattør Bertel Johansens synspunkter:
    Desværre misbruger I jeres "nye" forskning til at nedgøre det dygtige arbejde, som personalerne i børnehaverne incl. talepædagoger og psykologer præsterer i et dagligt evaluerende samarbejde og nærvær med børn og forældre.
    Hvis I vil slå på tromme for børns trivsel og udvikling,
    *så analyser konsekvenserne af de senere års nedskæringer i tilførsel af de nødvendige ressourcer og muligheder på børneområderne.
    *så analyser, om personalet tilbydes relevant efteruddannelse og faglig, inspirerende opgradering.
    *så analyser eventuelt, om de voksne har TID nok til at give børnene det nødvendige nærvær, stimulation samt med- og modspil.
    For det er DER, humlen ligger begravet.