Forskere: Vi hælder milliarder af kroner i kloakken på børneområdet

DEBAT: Politikken på børneområdet har indtil nu været for uambitiøs. Der hældes milliarder af kroner i kloakken på grund af manglende viden, skriver Michael Rosholm, Simon Calmar Andersen og Dorthe Bleses fra TrygFondens Børneforskningscenter.

Af Michael Rosholm, Simon Calmar Andersen og Dorthe Bleses
Ledere af TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet

Danmark er økonomisk et af de mest lige samfund i verden.

Indkomst-uligheden er meget lav, også selv om den er vokset de seneste år. Det skyldes imidlertid ikke, at vi er gode til at bryde den sociale arv, som vi ellers går og tror. Det er vi nemlig ikke.

Ikke bedre end USA
På trods af alle de offentlige ressourcer, som hvert år anvendes på indsatser for børn og unge, og på trods af at et af de nationale mål for folkeskolen er at mindske betydningen af den sociale baggrund, så er Danmark ikke markant bedre end USA, når det kommer til at bryde den sociale arv for børn og unge.

Det viser en relativt ny analyse af Nobelpristageren James Heckman og hans danske kollega Rasmus Landersø. Analysen bakkes op af et stort antal analyser, vi har foretaget på TrygFondens Børneforskningscenter, som viser det samme.

Forskellene i børns faglige (og for den sags skyld personlige) færdigheder på tværs af socioøkonomiske grupper opstår meget tidligt, og det lykkes ikke daginstitutioner og børnehaver at kompensere herfor, tværtimod forøges mange af forskellene i løbet af daginstitutions- og skolealderen.

Den store grad af indkomstlighed, vi alligevel har i Danmark, skyldes omfordeling via skatter og overførsler, og at det offentlige stiller en masse ydelser (sundhed, uddannelse osv.) gratis til rådighed for borgerne.

Vi bryster os jo ellers af, at alle børn ser en sundhedsplejerske, kommer til lægen med jævne mellemrum, går 4-5 år i dagtilbud og 10 år i skole, og af at vi har et væld af indsatser, som retter sig mod de børn og unge, der alligevel klarer sig dårligt.

Det er hjerteskærende at tænke på, at på trods af dette principielt meget fintmaskede net, så ved vi statistisk set, at op mod hvert femte barn i vuggestuen ender med at have svært ved at læse og skrive, når de forlader folkeskolen og har svært ved at gennemføre en uddannelse, som ellers er den allerbedste forsikring mod at klare sig dårligt senere i livet.

Vi famler i blinde
Der er ingen tvivl om, at der findes mange dygtige dagtilbud og skoler, som lykkes med at give deres børn de bedste forudsætninger i livet. Men det gælder ikke alle, og resultaterne viser, at vi ikke for alvor har fundet nøglen til at bryde den negative sociale arv.

På mange måder famler vi i blinde. Politikerne har ikke tidligere været interesserede, og det forskningsmæssige beslutningsgrundlag har også været for dårligt, og derfor har vi ikke – som vi har det med for eksempel arbejdsmarkedspolitikken – haft et ordentligt grundlag for at vurdere effekterne af velfærdsstatens institutioner og indsatser, som retter sig mod børn og unge.

Det understreger vigtigheden af at undersøge effekterne både af eksisterende, og især af nye indsatser, for politikken på området har indtil nu simpelthen været for uambitiøs. Der hældes milliarder i kloakken på grund af manglende viden.

Derfor et det afgørende, når regeringen nu – prisværdigt - vil anvende endnu flere midler på børneområdet, at de indsatser, som sættes i gang, afprøves på en måde, så vi efterfølgende kan afgøre, om de har virket.

For det er ikke en selvfølge. Flere penge i sig selv løfter ikke børnene. Derudover er det selvsagt også oplagt at bygge videre på nogle af de indsatser, som i tidligere forsøg har vist sig at virke. Det skriver vi mere om i næste debatindlæg.

Forrige artikel Professor: Sådan styrker vi dagtilbud Professor: Sådan styrker vi dagtilbud Næste artikel LA: Krav om vaccine er en liberal kongstanke LA: Krav om vaccine er en liberal kongstanke
  • Anmeld

    Peter Voss · Dipl.-Ing.

    Børnene som Kloak?

    Det var da et mærkværdigt sprogbrug, at pengene på børn er det samme som at hælde dem i en kloak?
    Pengene er spildte, når man skyller dem ud fra et WC. Korrekt! Men pengene brugt på børn, på ansatte og institutioner er immervæk penge i et økonomisk kredsløb; dette betyder, at de hverken er spildte eller tabte, blot at de måske ikke lige gøre den maksimale nytte på nogle børn, mens de helt sikkert gør det på andre børn, hvilket sikkert heller ikke er at foragte.
    Men temaet for de citerede forfattere synes at være, at "her kan der spares" og det bør det...
    Gad vide om de samme forfattere kunne give en god forklaring på, hvorfor der egentligt skal spares og til hvis fordel? Lille hint: hvis man mindsker mængden af pengene i omløb, ændrer man også økonomiens omfang.

  • Anmeld

    Kåre Lindberg

    Klam overskrift

    Min umiddelbare reaktion var: Har jeg trykket på et forkert link. Men nej, det var bare et citat fra lederne ved Trygfondens Børneforskningscenter. Jeg gad næsten ikke læse artiklen. Gjorde det alligevel og blev ikke klogere. Måske skulle det indlæg bare være skyllet ud i kloaken og noget nyt badevand kommet i vasken? På mig lyder det som tre djøfere der godt kunne tænke sig noget mere central kontrol med pædagogikken på børneområdet. Det er ikke min opfattelse at den hidtidige centralisering har vist vejen. Derimod tror jeg på at gode normeringer er pengene værd. PS. Til Altinget. Hvad er syv minus fire? I min verden er det tre, i jeres, 3. Mærkeligt ;-)

  • Anmeld

    Chresten Sloth · Pensionist

    Kulturel arv

    Tak for de 2 kommentarer herover. Når sammenligninge med USA ikke falder ud til DK s fordel, kunne det jo være, fordi forskningsfeltet er forkert valgt: hvor mange gange kan man bryde en social arv, Så der kan måles med økonomi som grundlag? Den arv er for længst brudt i DK, men trods Johnsons headstartprogram måske ikke i USA.

    I DK har det længe handlet om den kulturelle arv, uden at det er trængt igennem hos politikere og i forskningskredse, at den arv ikke nødvendigvis er bundet i økonomi.

  • Anmeld

    Kåre Lindberg

    Venlig kommentar til ovenstående. Gid flere gad gide kommentere!

    Hader at rose medskribenter på kommentarsider: Jeg tænkte slet ikke på folk med en anden kulturel baggrund da jeg skrev mit indlæg. Men selvfølgelig har det en betydning: Hvis far og mor synes at du skal blive en god traditionel muslim ala det vi ser i Mellemøsten, ja, så får du svært ved at gebærde dig i et verdsligt samfund som det danske. Og det handler ganske rigtigt ikke om hvor mange penge familien har at rutte med.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Det ødelæggende ligemageri

    Når al indsats i lighedens navn er koncentreret om at hjælpe de dårligste op på det gennemsnitlige niveau, spilder vi pengene. De dårligste kommer jo alligevel aldrig op på det gennemsnitlige niveau, men de har så brugt alle midlerne, så de der har mulighederne for at opnå noget mere, ikke får en håndsrækning til at kommer efter det, men er overladt til hvad familiens økonomi og kultur kan yde.

    Det overhåndtagne ligemageri er ved at ødelægge Danmark, for når alle skal være lige, kan det kun ske på de dårligstes præmisser.

    Kulturbegrebet og begrænsende religiøs arv betyder naturligvis også noget i den forbindelse, men det forstærker kun problemet.

    Som Ritt Bjerregård vist nok ikke sagde alligevel, men styrede ud fra som undervisningsminister: Hvad ikke alle kan lære skal ingen lære.

  • Anmeld

    hans preben pedersen

    " VI ER DEM DE ANDRE IKKE MÅ LEGE MED "

    Der er alt for mange tabere i Verdens lykkeligste land DK.
    Et prestige samfund som det danske samfund !!!
    HUSEJERE VOLVOEJERE privatskole fin uddannelse !!!!!!!
    Er det med til at skabe mobbebørn ????
    Stjæler skolerne børns trang til leg ?????
    Venligst hp.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Staten skaber taberne med skattetrykket.

    Det tårnhøje skattetrykket på lave indkomster producerer tabere. Skatten presser lavtlønnen så højt op at jobbene nødvendigvis forsvinder - og så er der kun taberrollen på overførelsesindkomst tilbage.

    Statens rolle er at skabe rammer der gør det muligt for alle, uanset uddannelse og evner, at skabe sig et liv på selvforsørgelse og i egen ret.

    Her svigter Danmark katastrofalt. Folketinget ødelægger mennesker ved at henvise dem til et liv som klienter af socialsystemet. Det er ondt, det er nedværdigende og det er umenneskeligt.

  • Anmeld

    Else Marie Andersen · Kommunikationskonsulent

    Kan pædagoger skabe chancelighed for børn?

    Københavns Kommune har forsøgt ved at bruge - adskillige finanslovsmillioner - til blandt andet at ansætte 30 ekstra pædagoger, også kaldet finanslovspædagoger. I halvandet år har de nu har arbejdet på at støtte institutioner med særlige strukturelle og faglige udfordringer til at styrke det pædagogiske arbejde og dets kvalitet for at børnene blandt anet får mere voksenkontakt.
    Jeg er spændt på at se, hvad evalueringen af indsatsen viser. Men brug nu ikke alle de ekstra midler på konsulenter og evalueringer. Der er visse steder brug for en reel opnormering, så vilkårene for det pædagogiske arbejde gør det muligt overhovedet at arbejde pædagogisk forsvarligt med børnene.

    Så længe der er institutioner med 2 voksne (1 pædagog og 1 medhjælper på nogle selvejende institutioner) til 18 børn, så har jeg svært ved at se, hvordan de institutioner skal kunne leve op til nye nationale mål, skabe en evalueringskultur og hvad ved jeg af initiativer, der kommer oppefra.

    Mon ikke den pædagogiske hverdag i nogle institutioner først og fremmest handler om at kunne nå at tørre næser, skifte ble og få børnene op fra middagssøvnen?

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Pens. lærer

    Mange intelligenser !

    For god ordens skyld vil jeg erindre Trygfondens Børneforskningscenter i Aarhus om, at mennesker jfr. den amerikanske psykolog Howard Gardner, har De SYV Intelligenser.
    I en menneskealder har jeg været lærer i grundskolen, og det er en kendt sag, at et par elever i hver klasse ikke har sine faglige kompetencer i det boglige intelligensområde. Men det er nødvendigvis ikke en katastrofe , såfremt de svage sider støttes til udvikling og de resterende 5 intelligensområder respekteres og anerkendes som ressourcer, ikke mindst når den unge skal finde vej til voksenlivet i et arbejde, som man mestrer, så man kan gå veloplagt og glad på arbejde i sit voksenliv.
    Der er en falden på knæ for boglige uddannelser og en nedprioritering og en nedladende holdning i den offentlige debat overfor børn, unge og voksne, der har andre kompetencer end lige netop de boglige.
    DET er DET, der er spild af penge, - og værdighed.
    -Og selvfølgelig skal der være de nødvendige personalemæssige ressourcer til stede omkring børnene, - og de tilstrækkelige fysiske rammer skal være til rådighed. Ellers kan barnet ikke i sin opvækst få den TID og det NÆRVÆR som er nødvendigt for at barnet føler sig TRYG, føler sig mærket og set, så barnets ressourcer kan udvikles og udnyttes.
    Det er bestemt IKKE en kloak at tilføre de nødvendige ressourcer, Men det er spild af penge at spare ressourcerne væk !!

  • Anmeld

    Kåre Lindberg

    Svar fra forfattere?

    Tænk hvis forfatterne til kloakartiklen nedlod sig til at kommentere på kommentarerne!

  • Anmeld

    Lillian Redam · Pædagog

    Eller også bruger vi pengene på de forkerte forskere

    For milliarderne er desværre ikke kommet ud på gul stue, men i stedet i rotation på et område, som lever af, at opretholde en illusion om, og sandsynligvis også en tro på at kunne ændre børns og voksnes livsverden gennem at opstille mål, pålægge andre bestemte handlemønstre og strukturere børns verden efter en metode, som i langt de fleste tilfælde er i modstrid med danske pædagogiske værdier. (Jeg kan nævne SPELL, Fart på sproget, DUÅ men der er mange andre)
    Børn lærer at få et godt sprog, ved at der er nogen, der snakker med dem. Ofte og på en ordentlig måde. Børn lærer at ’opføre sig ordentligt’ ved at de mennesker, de er sammen med ’opfører sig ordentligt’ over for hinanden. At der er tid og plads til nærvær, omsorg og udviklende læring. Ud fra barnets behov. Ud fra pædagogernes eksakte viden og erfaring med lige denne her børnegruppe lige her i denne børnehave.
    Mit bedste bud på, hvordan man i stedet skulle bruge de milliarder på er: pengene skal bruges så der er de nødvendige ressourcer til at lave det nødvendige pædagogiske arbejde, som pædagoger er uddannet til, brænder for og ønsker så meget at komme til at lave meget mere af!!
    Den nødvendige normering er grundlaget for at ændre noget som helst. Og så kunne man bruge nogle penge på at bekoste grunduddannelsen og give større mulighed for efter/videreuddannelse.