Handicaporganisationer: Unødvendigt at fratage svage borgere deres rettigheder

REPLIK: Handicaporganisationerne vil gerne være med til at rehabilitere, men udgangspunktet for drøftelserne om en reform af serviceloven har hele tiden været økonomisk styrbarhed, og ikke hvordan vi laver en faglig og effektiv social indsats, skriver Thorkild Olesen og Mogens Wiederholdt.

Af Thorkild Olesen, Danske Handicaporganisationer 
Mogens Wiederholdt,
direktør i Spastikerforeningen

Formanden for socialcheferne i Danmark, Helle Linnet, havde 13. oktober i Altinget en kommentar til socialministerens planer for reform af servicelovens voksenbestemmelser. Ligesom Helle Linnet er vi i Danske Handicaporganisationer også spændt på udfaldet af forhandlingerne om reformen.

Men i modsætning til socialchefen mener vi, at der er grund til at bekymre sig om, at kommunernes ønske om større fleksibilitet i lovgivningen bunder i ønsket om at ville gennemføre yderligere besparelser.

Det er ingen hemmelighed, at udgangspunktet for reformen har været økonomisk styrbarhed. Det stod klart og tydeligt i økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL). Og Thomas Adelskov sagde så sent som 11. september til Ritzau, at nogle mennesker med handicap skal have mindre hjælp. Reformforslaget handler altså lige præcis om besparelser.

Hvert år fremfører KL som opvarmning til økonomiforhandlingerne, at udgifterne til socialområdet stiger. Det på trods af, at tal fra Social- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet viser, at udgifterne til området i 2014 (29.189 millioner kroner), var stort set de samme som i 2007 (29.071 millioner kroner).

Med uændrede udgifter, men med en stigning i antallet af mennesker, der har brug for støtte fra socialområdet, har de seneste år været fyldt med besparelser og serviceforringelser, hvilket også har været beskrevet her i Altinget. Det forstærker bekymringen om, at kravene om mere magt til systemet (fleksibilitet) og tilsvarende mindre indflydelse til borgeren (rettighedstab), handler om at gennemføre yderligere besparelser på voksenområdet.

Behov for holdbar finansieringsmodel
Der er dog visse økonomiske udfordringer på det sociale område. Kommunerne har fået en mere skrøbelig økonomi, efter de med kommunalreformen har overtaget det fulde ansvar på socialområdet. Samtidig kompenserer staten i mindre grad end tidligere kommunerne i de særligt dyre sager.

Det giver udfordringerne til de omkostningskrævende ordninger som eksempelvis botilbud og den borgerstyrede personlige assistance (BPA).

Det er efter vores mening her, der skal tages fat og findes holdbare finansieringsmodeller for socialområdet. For det skal selvfølgelig ikke være sådan, at en lille kommunes budget væltes over ende, hvis der kommer to dyre enkeltsager. Uden en ændret finansieringsmodel er det svært at se, hvordan vi skal få løst de økonomiske udfordringer på handicapområdet.

Ikke alle flytninger handler om rehabilitering
Socialchefformanden ønsker, at kommunerne får bedre muligheder for at flytte borgere fra deres botilbud, når de ikke længere har behov for en omfattende indsats. Men når vores medlemsorganisationer får henvendelser i telefonen og mail-indbakken handler en del af dem ikke om borgere, der er blevet rehabiliteret.

Tværtimod drejer det sig om at flytte meget svage borgere, der ikke kan give informeret samtykke, og som ikke har pårørende eller netværk til at beskytte sig. Det handler udelukkende om kommunal økonomi. Eksempelvis om at fylde tomme pladser op i kommunernes egne botilbud.

Paradoksalt nok oplever vi samtidig, at kommunerne systematisk går efter at reducere den borgerstyrede personlige assistanceordning (BPA), som netop er et af de tilbud, der gør borgeren selvhjulpen og giver muligheden for at bo i eget hjem frem for på et botilbud.

Alligevel ser vi igen og igen kommuner, som skærer ned på timetallet for støtte. Som skruer op for anvendelsen af rådighedstimer (hvor borgeren principielt ikke får hjælp). Og som erstatter hjælpetimer med hjemmehjælp. Senest har vi fået problemet med den manglende mulighed for at fået bevilget overvågning som en del af BPA-ordningen, og som ellers skulle hjælpe borgeren til at blive i eget hjem.

Det giver alt sammen en udvikling, som kan føre til flere døgnanbringelser i botilbud, og færre, der får mulighed for at leve en selvstændig og selvhjulpen tilværelse i eget hjem.

Med sådanne eksempler er det nødvendigt at beskytte borgerne, når kommunerne ønsker større fleksibilitet på boligområdet. Det skal sikres, at borgerne ikke flyttes vilkårligt fra deres hjem på grund af økonomi – hverken hvis de bor i botilbud eller egen bolig.

Fremadrettede løsninger
I handicaporganisationerne drøfter vi gerne, hvordan vi kan gøre habiliterings- og rehabiliteringsperspektivet til en bærende del af en reform af den handicappolitiske indsats. Vi ved, at der er kommuner, der gør det godt og gerne vil. Og det vil vi i handicaporganisationerne gerne bidrage til.

Vi mener bare ikke, det er nødvendigt at fratage svage borgere deres rettigheder for at kunne lave en rehabiliterende og effektfuld social indsats. Der kan sagtens laves fleksibilitet, individuelle løsninger og velfungerende handleplaner, samtidig med at borgernes retssikkerhed garanteres.

Vi har brug for en dialog omkring udvikling af handicapområdet, der tager udgangspunkt i faglige effektfulde løsninger og så finde de rette finansieringsmodeller, der understøtter en sådan indsats. Det har vi nemlig ikke i dag.

Thorkild Olesen og Mogens Wiederholdt er Danske Handicaporganisationers repræsentanter i følgegruppen om forenkling af serviceloven.

Forrige artikel Debattør: Mulighederne for handicappede skal ikke begrænses Debattør: Mulighederne for handicappede skal ikke begrænses Næste artikel Foreningen Far: Fem forslag til et bedre familiesamfund Foreningen Far: Fem forslag til et bedre familiesamfund
  • Anmeld

    Peter Hansen · Menneske

    Embedsmænds magt............

    Kære Mogens Wiederholt Direktør for Spastikerforeningen & Thorkild Olesen Formand for Dansk Handicapforbund.

    Jeg vil advare Jer begge imod at sidde og samtale med ansatte Socialdirektører, som i den grad, er gået i byen med politiske budskaber om, at revision af Serviceloven ikke er:

    Citat" Ikke et spørgsmål om besparelser" & "For os handler det ikke om besparelser" & "Serviceloven er ude af trit" & "Et skifte, hvor vi går fra at betragte borgerne som kunder, der har ret til at PLUKKE SPECIFIKKE VARE FRA SPECIFIKKE; KOMMUNALE HYLDER"

    Hvilken dokumentation har disse ansatte embedsmænd/kvinder for at revision af Serviceloven, ikke bliver en ren spareøvelse?

    Udtalt før de POLITISKE forhandlinger endnu ikke er afsluttet.

    Vi, vælgere, handicappede, pårørende vil heller høre endnu en bekræftelse fra en POLITISK minister om denne fastholder, at revision af Serviceloven, ikke bliver en besparelse,

    Nævn bare et eneste tilfælde, hvor den nuværende minister har reformeret, revideret i den sociale lovgivning og hvor I begge har været tilfredse med resultatet. S.U.

    Bare et eneste tilfælde! S.U.

    Det er bemærkelsesværdigt, at det er ansatte direktører og kommunale embedsmænd der fastholder at revisionen ikke bliver en spareøvelse.

    Hvad siger og garanterer ministeren skriftligt? Se det er hvad vi handicappede og pårørende kan bruge til noget. Ikke embedsmænd/kvinder der i det offentlige rum kommer med politiske hypoteser.

    Disse embedsmænd/kvinder i kraft af deres jobprofiler og ansvarsområde skulle heller få bragt orden i Retssikkerhedsloven og gøre opmærksom på, til deres arbejdsgiver; kommunalbestyrelserne, at de ikke overholder Retssikkerhedslovens § 3 stk.2………… som trods al Folketinget pålagde dem at overholde i 1998 med skærpelse 2009.

    Selvsamme embedsmænd med synspunkter, som om at vi handicappede kan rage ned af de kommunale hylder, som vi ønsker, har med sådanne udtalelser bevist at de lever i en anden verden end dem verden som Spastikerforeningen og Dansk Handicapforbund repræsenterer.

    Med Jeres erfaring og gennemslagskraft er det mit håb, at der kommer en tilbage melding, som i bedste fald vil gøre mine synspunkter til skamme.

    Trods vi er mange fysisk handicappede er vi nødvendigvis ikke mentalt retarderet og kan godt se, at den ene dag har de selvsamme embedsmænd den ene kasket på den anden dag, en anden kasket.

    Retssikkerhedsloven bliver bla brugt til at spare på Serviceloven.

    Men nu kan I begge jo spørge om hvornår Vordingborg kommune får offentliggjort de krævede sagsbehandlingsfrister og om Aarhus kommunen fastholder, at vi handicappede borgere før og fremover BARE RAGER TIL OS AF DE KOMMUNALE HYLDER.

    Gør mine ord til skamme og tilbagemeld om revisionen af Serviceloven er en besparelse eller ej!

    Med venlig hilsen

    BILAG

    http://denoffentlige.dk/revision-af-serviceloven-ikke-et-spoergsmaal-om-besparelser

    http://www.altinget.dk/artikel/socialdirektoer-serviceloven-er-ude-af-trit

  • Anmeld

    Peter Hansen · Menneske

    Serviceloven fortsat....

    Revision af Serviceloven fortsat: Karen Ellemann minister:

    Een af begrundelserne for at revidere Serviceloven CITAT "Reglerne om hjælp til udsatte voksne og mennesker med handicap er for indviklede og svære for kommunerne at administrere. Det fører til alt for mange fejl, LANGE SAGSBEHANDLINGSTIDER" CITAT slut.

    http://sim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2016/sep/karen-ellemann-indleder-forhandlinger-om-reform-af-serviceloven.aspx

    JØSSES selv ministeren erkender at Retssikkerhedsloven ikke bliver overholdt. Trods den blev vedtaget af Folketinget den 1. juli 1998 og skærpet af Venstre i 2009

    Hvem bestemmer i Danmark embedsmænd/kvinder eller folketingspolitikerne?

    Retssikkerhedsloven bliver desværre brugt til at spare på Serviceloven ved ikke at overholde Retssikkerhedslovens §3 stk.2. som nu bruges som begrundelse for at revidere Serviceloven, som ifølge embedsmænd/kvinder påstår ikke er en spareøvelse. JØSSES.

    Med venlig hilsen

  • Anmeld

    Peter Hansen · Menneske

    Ministeriet udmelder

    http://sim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2016/sep/karen-ellemann-indleder-forhandlinger-om-reform-af-serviceloven.aspx

    Initiativer i forslaget:

    Krav om udredning og handleplan for borgere, før kommunen træffer afgørelse om hjælp - dog ikke i åbenlyse tilfælde.

    De fleste voksenydelser bliver samlet i ét indsatskatalog, som vil give sagsbehandlerne bedre overblik.

    En række regler bliver forenklet, blandt andre merudgiftsydelsen, forbrugsgodebestemmelsen, BILSTØTTEREGLERNE og egenbetaling på forsorgshjem og kvindekrisecentre.

    Annette mister sin invalidebil trods hun sidder i EL-kørestol !!!
    http://www.tveast.dk/artikler/nu-mister-anette-sin-handicapbil

    Tillid er ikke noget man hverken kan købes sig til eller få andre til at tale sig til.

    Tillid er noget værdifuld, som ministeren burde være sig bevidst om.

    Med venlig hilsen