Her er taskforcens anbefalinger til regeringens civilsamfunds-strategi

FÆRDIGT ARBEJDE: Regeringens taskforce har lagt sidste hånd på sine anbefalinger til regeringens civilsamfundsstrategi. "Jeg er dybt imponeret," siger børne- og socialminister Mai Mercado (K).

Taskforcen anbefaler, at man arbejder intenst for at involvere flere socialt udsatte i foreningslivet.
Taskforcen anbefaler, at man arbejder intenst for at involvere flere socialt udsatte i foreningslivet.Foto: Polfoto/Joachim Adrian
Rasmus Dahl Løppenthin

Det er vigtigt, at frivillighed ikke kun bliver fortolket ud fra et perspektiv, som vedrører de store landsdækkende organisationer.

Mai Mercado
Børne- og socialminister (K)
Fakta

Taskforcens medlemmer

  • Vibe Klarup, formand, Frivilligrådet  
  • Mads Roke Clausen, direktør, Mødrehjælpen
  • Arne Eggert, udviklingsdirektør, KL
  • Sara Krüger Falk, seniorchefkonsulent, DI
  • Hanna Line Jakobsen, tidligere formand Dansk Røde Kors  
  • Ellen Bæk, næstformand, Landsforeningen for efterladte efter selvmord
  • Nille Skalts, direktør, Generøs og B Corp Danmark
  • Benny Andersen, forbundsformand, Socialpædagogerne  
  • Kasper Sand Kjær, formand, DUF
  • Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær, Red Barnet 

Regeringen bør sikre en mere stabil finansiering af sociale organisationer, hjælpe udsatte ind i foreningslivet og give flere muskler til Frivilligrådet.

Sådan lyder nogle af de centrale budskaber fra taskforcen, som torsdag offentliggør deres anbefalinger til regeringens kommende civilsamfundsstrategi.

Børne-og socialminister Mai Mercado (K) tog initiativ til taskforcen, og hun er begejstret for resultatet.

"Det er ret fantastisk at få så gennemarbejde anbefalinger. Der ligger meget arbejde og mange tanker bag. Jeg er dybt imponeret, og det er et rigtig godt udgangspunkt for at lave en stærk civilsamfundsstrategi," siger hun.

Dokumentation

Her er taskforcens 5 anbefalinger

1. Styrk indsatsen for at få flere udsatte borgere med i frivillige fællesskaber

Taskforcen anbefaler, at frivillige organisationer, foreninger, virksomheder og det offentlige arbejder for, at flere udsatte borgere tager del i frivillige fællesskaber og at der arbejdes for at nedbryde barrierer for udsatte borgeres deltagelse i frivillige fællesskaber.

2. Styrket repræsentation af det frivillige sociale område

Taskforcen anbefaler at udvikle og styrke Frivilligrådet, så der sikres en bredere repræsentation af det frivillige sociale område og en tættere kobling mellem det lokale og nationale niveau.

3. Styrkelse af den lokale frivillighed og udvikling af frivilligcentrenes rolle

Taskforcen anbefaler at styrke frivilligcentrenes rolle ved at løfte kvaliteten i centrenes arbejde og sikre en større lokal omsætning af viden på det frivillige sociale område.

4. Stabil støttestruktur til det frivillige sociale arbejde

Taskforcen anbefaler, at den samlede økonomiske støttestruktur på det frivillige sociale område udvikles, så den understøtter en mere langsigtet og stabil finansiering af frivillige indsatser, samt investerer i og understøtter den frivillige sociale sektors udvikling.

5. Mere og bedre samarbejde mellem kommuner og den frivillige sociale sektor

Taskforcen anbefaler at understøtte samarbejdet mellem kommuner og den frivillige sociale sektor ved at styrke mulighederne for uddannelse, efteruddannelse og kompetenceudvikling af fagprofessionelle og frivillige.

Læs mere her.


0:000:00