Hjernesagen: Lav en respektpakke på det sociale område

Af Lise Beha Erichsen
Direktør, Hjernesagen

Alle nævner det – borgernes behov skal være i centrum – men det lykkes sjældent. Vi taler og taler om tillid, kommunikation, sammenhænge og koordination, og alligevel oplever syge og handicappede borgere og deres pårørende, at de ikke bliver hørt, og at de må løbe fra Herodes til Pilatus med deres sociale sager.

Manglende tillid, koordination og sammenhæng må uvægerligt føre til fejl og frustrationer. For borgere med følger efter en hjerneskade og deres pårørende er det nuværende system helt uoverskueligt. Borgere med følger efter hjerneskade kan have svært ved at tale, skrive og læse. De kan have problemer med at huske, at overskue en situation og at tage initiativ. For dem er det afgørende vigtigt, at deres sager bliver koordineret, og at de som borgere inddrages. Det skaber tillid til systemet – og det er der brug for.

Borgerens retssikkerhed halter
På Altingets konference om retssikkerhed forleden blev der talt meget om de problemer, borgerne oplever, når de møder det sociale system. Talrige undersøgelser viser, at det halter med borgerens retssikkerhed. Vi tror ikke, at det skyldes ond vilje eller uengagerede sagsbehandlere.

Talrige undersøgelser viser, at det halter med borgerens retssikkerhed. Vi tror ikke, at det skyldes ond vilje eller uengagerede sagsbehandlere.

Lise Beha Erichsen
Direktør, Hjernesagen

Ja, nogle af forklaringerne er en indviklet lovgivning med mange ændringer gennem årene, et IT- registreringssystem, der tilsyneladende slet ikke dur – den har vi hørt før, når det gælder offentlige IT-systemer – langsommelig sagsbehandling blandt andet på grund af ophobning af sager hos de enkelte sagsbehandlere og høj personalegennemstrømning. Hertil kan tilføjes silo- og økonomi-tænkning.

Hvis vi vil have et system, hvor borgeren er i centrum, skal der tænkes anderledes. Borgeren skal reelt inddrages i sin egen sag. Det indebærer, at borgeren altid parthøres, at borgeren har mulighed for at korrigere fejl, og at der holdes møder med borgeren, hvor denne på forhånd ved, hvad der skal tales om, således at borgeren kan forberede sig. At afgørelser forklares og begrundes i et sprog, som er forståeligt osv.

Spørge Jørgen
Jeg får helt lyst til at lege ”Spørge Jørgen”. Hvorfor afgøres der sager, hvor der ikke som foreskrevet i loven er foretaget en konkret, individuel vurdering af borgeren? Hvorfor mangler der partshøring i mange sager? Hvorfor overholder kommunerne ikke deres egne sagsbehandlingstider? Hvorfor skal man i socialforvaltningerne leve med IT-systemer, der går ned igen og igen med risiko for, at sagsbehandlingsfrister m.m. ikke overholdes.

Hvorfor skal sagsbehandlere sidde med så mange sager, så de ikke har tid til at sætte sig ordentlig ind i love og lovændringer og sikre, at love – også retssikkerhedsloven – overholdes? Hvorfor skal borgerne leve med lange sagsbehandlingstider med stor fare for, at indhentede lægelige udtalelser forældes og skal laves om – med endnu mere ventetid til følge? Ja spørgsmålene er mange – nu venter vi bare på fornuftige svar fra vores politikere.

Her kan der gøres noget
Flere og flere kommuner ansætter koordinatorer og borgerrådgivere – og det er godt. Men det er ikke godt nok. Vi skal have et gennemskueligt system, hvor der afsættes tid til ordenligt socialfagligt arbejde, hvor IT-systemer fungerer, hvor borgeren partshøres og inddrages og sidst men ikke mindst, hvor borgeren får den korrekte ydelse uden unødig forsinkelse.

Hvis systemet lever op til dette, undgår vi også de mange klagesager, der uundgåeligt fører til mere frustration. Og så skal vi have et system, der bygger på tillid. Systemet skal tro på borgeren. I Hjernesagens rådgivning oplever vi meget fortvivlelse over at skulle bede om hjælp og være afhængig af det offentlige system. Og mange af vores medlemmer føler desværre også, at de mødes med mistillid af systemet.

Politikerne er ved at indføre en ”respektpakke” i forhold til vold, trusler og chikane mod personer i offentlig tjeneste. Hjernesagen forslår politikerne på Christiansborg, at der ligeledes indføres en respektpakke eller tillidspakke på det sociale område, hvor omdrejningspunktet er hensyn og respekt for det enkelte menneske.