Af Torben Møller-Hansen
Direktør i Foreningen Nydansker   

Hvad skal der til, før man er godt integreret?

I de snart otte år, jeg har haft jobbet som direktør for Foreningen Nydansker, har jeg fået stillet dette spørgsmål et utal af gange i forbindelse med mere end 200 oplæg og konferencetaler. Det giver selvfølgelig anledning til, at man sætter sig ned og tænker sig rigtigt godt om.

Jeg har de sidste mange år tilladt mig at udbrede følgende definition, som jeg mener, balancerer min egen opdragelse med det, jeg har lært om den danske kultur og vores frihedsidealer.

- Alle bør efterleve gældende lovgivning i ord såvel som i intention. Det er et godt sæt af spilleregler, der gør det muligt at leve sammen på trods af forskellighed.

- Alle bør efter bedste evne bestræbe sig på at være selvfinansierende og se til, at familien ligeledes uddannes og sikres mulighed for på tilsvarende vis at klare sig selv uden eller med et minimum af hjælp fra det offentlige.

- Alle, der har muligheden, bør bidrage til den demokratiske udvikling af Danmark ved med en vis indsigt i politik at sætte deres kryds til valg.

Ud over disse punkter har jeg jævnligt prøvet at føje andre punkter til, men det er ikke lykkedes mig at finde nogen, som ikke ekskluderede større eller mindre grupper af mine kernedanske landsmænd.

Det samme gælder danskerne
Det er ofte blevet hævdet, at gruppen af selvstændige blandt asiatiske indvandrere ikke er godt integreret. Nogle taler efter selv mange år i Danmark ringe dansk, og de holder sig så vidt muligt for sig selv. Jeg vil tillade mig at være uenig.

Jeg er bekendt med mange danskere, der kun i ringe omfang taler med andre end deres egen familier, ikke har nogen tilknytning til foreningslivet eller tilsvarende social aktivitet i nævneværdig grad. Skal de også indlemmes i sociale integrationsprojekter?

Prøv som en test at stille de samme krav til din gamle farfar, din svigermor eller dine jævnaldrene venner, som vi stiller til nydanskere. Vil de kunne honorere kravene til god integration og opnå det forkromede blå integrationsstempel, hvis de blev udvidet til mere end lov, demokratisk deltagelse og selvforsørgelse?

Ligesom jeg har tænkt over begrebet god integration, har regeringens tænketank gjort sig sine overvejelser. Her er man nået frem til en række værdier, som skal tilføjes de basale krav, der også udgør min lille checkliste. Det er blevet til et helt lille katalog af hensigtsmæssige "danske" holdninger. F.eks. har et par af de øvrige befolkningsgrupper, der også ofte fremhæves i mangfoldighedsledelsen, fundet vej til den danske værdisamling - kvinders og homoseksuelles ret til ligebehandling.

Det er i mine øjne et særdeles smukt og værdiskabende kendetegn ved Danmark, ingen tvivl om det. Men kan vi nu også kræve, at alle nydanskere efterlever dette? Kan den etnisk danske del af befolkningen honorere det?

Findes der ikke stadig grupper i Danmark, som nok accepterer den megen snak om f.eks. homoseksualitet, og at det med løbende mellemrum bliver vist i tv også, men som stadig ville dratte ned fra stolen og kløjs i suppen, hvis familiens blomstrende ungdom stillede i stuen med en kæreste af samme køn? Og kvinders ligestilling? Findes der ikke stadig i mange danske seniorhjem en traditionel og mere eller mindre frivillig arbejdsdeling mellem mand og kvinde? Ligestillingen ophører jo ikke med at gælde, fordi man er over 50.

Kravene ville klemme gevaldigt
Jeg ville gerne, om indfødsrets-Trivial, kanonkåringer, værdiprofiler og tilsvarende danskhedsøvelser undergik en sammenligning med den smukke, velfungerende brede mangfoldighed, som allerede eksisterer i Danmark. Jeg tror, konklusionen ville være, at nyskabelserne ville klemme gevaldigt. Der findes ganske enkelt ikke nogen one-size fits all. Derfor bør vi også være velovervejede, når vi vælger at føje krav til listen over god integration.

For år tilbage var ønske nr. 1 at få flere nydanskere i beskæftigelse. Det er gået rigtigt godt, og vi har fået mere råd til fremtidens velfærd, fordi flere har fået mulighed for at bidrage.

Mit ønske nr. 2 vil ikke være, at vi alle sammen vælger årets mest populære liv, men at vi i stedet giver plads til mangfoldigheden og satser på at fastholde og uddanne alle medarbejdere, således at vi fremover har en medarbejderstyrke, som svarer til det, der er brug for. Så kan vi altid slås om, hvad vores fælles overskud skal bruges til bagefter.