KL: Én lov vil sikre gennemsigtighed og retssikkerhed

Af Thomas Kastrup-Larsen
Formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg

Retssikkerhed betyder ikke sikkerhed for, at en borger får det tilbud eller den ydelse, han eller hun ønsker og har søgt om. Retssikkerhed for borgeren betyder, at borgerens sag er blevet behandlet i overensstemmelse med loven, og at den afgørelse, som har retsvirkning for borgeren, er truffet i overensstemmelse med loven.

Der er altså to spor, når vi taler retssikkerhed for borgeren. Det første spor handler om ”den materielle retssikkerhed”, hvor kravet er, at indholdet i retsreglerne er så klare, at den enkelte borger har mulighed for at læse og forstå  sine rettigheder og  pligter i den relevante lovgivning.

Det andet spor handler om ”den processuelle retssikkerhed”, der blandt andet sikres ved krav om, at kommunerne skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt og give borgeren besked om, hvornår han eller hun kan forvente at få en afgørelse. Det kan også være krav om partshøring, aktindsigt og regler om, hvornår myndighederne må udveksle og videregive personfølsomme oplysninger om den enkelte borger.

Det er det sidste spor, altså ”den processuelle retssikkerhed”, jeg har tænkt mig at forfølge i denne omgang i debatten om retssikkerhed i kommunerne.

Komplekse og ugennemskuelige regler
Den processuelle retssikkerhed er ikke altid så gennemskuelig, som man kunne ønske sig. Det gælder både for vores sagsbehandlere og for borgerne. For ingen af de to, kan på nogen måde forventes at have et grundigt indblik i de mange processuelle regler, der skal overholdes, når en sag behandles fra a til å.

Når man for eksempel taler om videregivelse af personfølsomme oplysninger, ja, så skal man have tungen lige i munden. For her er reglerne forskellige alt efter, hvilken faggruppe man tilhører.

Thomas Kastrup-Larsen
Formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg

Jeg vil faktisk påstå, at selv ikke Ombudsmanden har et totalt overblik over de mange processuelle regler. Det forledes man naturligvis til at tro, når Ombudsmanden forholder sig kritisk til kommunernes håndtering af en sag. Her skal man blot huske på, at Ombudsmanden kan udvælge enkelte nedslagspunkter i en sag og forholde sig til dem. Det kan sagsbehandleren ikke. Her forventes det, at han eller hun har tjek på hele det processuelle lovkompleks.

Det processuelle lovkompleks stikker i alle retninger og er meget komplekst. Med retninger mener jeg, at de processuelle regler er nedfældet i en lang række love, der hører under forskellige ministerier.

Herudover har den ene regel forrang frem for en anden, og persondataloven, som har sin oprindelse i EU, gør det særdeles vanskeligt at blive helt skarp på, hvornår man må det ene, og hvornår man må det andet.

Retssikkerhedsloven, der som ofte nævnes lidt i flæng, dækker over både retssikkerhedsloven på det sociale område og retssikkerhedsloven for forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Ikke nemt at gennemskue. Og der oveni er der Forvaltningsloven, Offentlighedsloven, Arkivloven, Sundhedsloven, Bekendtgørelse om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger - bare for at nævne nogle.

Regler afhænger af faggruppe
Lad mig komme med et eksempel på kompleksiteten. Når man for eksempel taler om videregivelse af personfølsomme oplysninger, ja, så skal man have tungen lige i munden. For her er reglerne forskellige alt efter, hvilken faggruppe man tilhører.

Dagtilbud vil som udgangspunkt være omfattet af de almindelige regler om videregivelse i persondataloven. Det samme gælder for eksempel skolelærere og pædagoger på folkeskole og i skolefritidsordning.

På det sociale område er reglerne for, om der kan ske en videregivelse af oplysninger om rent private forhold fra socialforvaltningen, reguleret af de særlige regler for forvaltningsmyndigheder (der udfører opgaver inden for det sociale område), som findes et andet sted  i persondataloven. I den kommunale sundhedstjeneste er spørgsmålet om videregivelse af oplysninger om private forhold reguleret af særlige regler i sundhedsloven.

Vejledning vil lette sagsbehandling
Det er nærliggende at stille sig selv spørgsmålene: Er det virkelig nødvendigt at have så mange forskellige love om processuel retssikkerhed for borgeren? Kunne man i virkeligheden ikke tænke sig at sammenkøre de forskellige lovgivninger til én og samme?

Det ville gøre det meget lettere både for vores sagsbehandlere og for borgeren at forstå de mange regler. Det vil også lette det tværfaglige samarbejde mellem de forskellige faggrupper, på den måde forstået, at man kan undgå, at faggrupperne i nogle tilfælde vælger at afstå fra at samarbejde, fordi de ikke tør indgå i konkrete faglige diskussioner af frygt for, at de bryder den eksisterende lovgivning på området. Her tænker jeg særligt på tavshedspligten og udveksling og videregivelse af personfølsomme oplysninger.

Hvis ministerierne mener, at lovgivningen er gennemskuelig og lige til at gå til, må jeg bare konstatere, at vi ikke er enige. Og det ville være godt at modtage en samlet vejledning om de processuelle regler, som den enkelte sagsbehandler kan anvende i sit arbejde. Vi har bedt om den før, fordi vi mener, at man kun på den måde kan sikre bedst muligt, at de processuelle regler overholdes til gavn for både borgere og for samfundet som helhed.