Af Anny Winther
Formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg og borgmester i Rebild Kommune

’Investér før det sker’. Det er titlen på det socialpolitiske debatoplæg, som KL præsenterede på Kommunalpolitisk Topmøde i marts. Med debatoplægget ønsker vi at sætte gang i en udvikling af velfærdssamfundet og socialpolitikken. 

En ny socialpolitisk æra
De sociale indsatser skal ses som målrettede sociale investeringer, der med et forebyggende og rehabiliterende perspektiv skal give den størst mulige effekt. Vi mener, at der er god livskvalitet og samfundsøkonomi i at investere i tidlige indsatser og forebyggelse.

Med kommunernes stærke faglige udgangspunkt skal vi målrette og dosere vores indsatser rigtigt og i højre grad basere dem på viden om, hvad der virker, og også være villige til at flytte ressourcer efter det.

Vi skal tage hul på en ny socialpolitisk æra, hvor alle medborgeres ressourcer bringes i spil til fordel for os selv, fællesskabet og vores fremtidige velfærd. For det er ingen hemmelighed, at vores velfærdssystem er under demografisk og økonomisk pres.

Med debatoplægget sætter vi også fokus på, at borgerne som udgangspunkt er de fremmeste eksperter på deres eget liv og derfor har et stort ansvar for at komme på rette spor.

Vi skal altså forlade det socialpolitiske spor, hvor vi har fokuseret alt for ensidigt på at levere tjeklister med generelle ydelser og sociale hyldevarer. Pakkeløsninger kan ikke bruges i ret mange sammenhænge, når man har med mennesker at gøre

Anny Winther
Formand i KL's Social- og Sundhedsudvalg

Kommunernes opgave skal i langt højere grad være at støtte og ruste borgerne til at tage ansvar for eget liv og klare opgaver selv. Kort sagt: ”selvhjulpen” er bedre end ”velhjulpen”!

Væk fra pakkeløsninger
Vi ved godt, at der fortsat vil være en gruppe borgere, der skal modtage massiv støtte. Og kommunerne skal naturligvis fortsætte med at levere god service til borgerne, men vi skal målrette vores indsatser, så dem, der har størst behov, også får den mest omfattende pleje.

Vi skal altså forlade det socialpolitiske spor, hvor vi har fokuseret alt for ensidigt på at levere tjeklister med generelle ydelser og sociale hyldevarer. Pakkeløsninger kan ikke bruges i ret mange sammenhænge, når man har med mennesker at gøre.

Vi skal i stedet målrette indsatsen til det enkelte menneske og formå at bringe kommunens rolle som facilitator og garant for det sociale fællesskab meget længere frem i bevidstheden. Vi er alle en del af, nyder godt af og har et ansvar for at bidrage til det sociale fællesskab efter bedste evne.

For otte til ti år siden havde mange nok ikke troet, at det ville være alment anerkendt, at mange flere borgere har større gavn af en indsats, som kombinerer en specialiseret støtte med en rehabiliterings- og inklusionstilgang. Men i dag er der ingen tvivl. Omstillingen omfatter ”det hele liv” med sigte på, at borgerne skal mestre deres eget liv herunder egen bolig, uddannelse, job, familie og sociale netværk.

Desuden indbefatter omstillingen, at velfærdsløsninger med fordel kan skabes i et tæt samspil mellem borgeren, pårørende, frivillige organisationer, uddannelsesinstitutioner, private virksomheder m.fl.

Fleksibel støtte
I kommunerne tillader vi os at flyve lidt højt og bruge ordet ”samskabelse” – et vigtigt kodeord for den socialpolitiske tilgang, som vi mener, skal bære os ind i fremtidens velfærdssamfund.

Samtidig med, at der er sat fokus på effekten af indsatsen, så er der også gang i en stor udvikling af nye faglige metoder, tilgange og indsatser. Indsatser, som betyder, at der er større fleksibilitet i støttens karakter og omfang og samtidig en bedre ressourceudnyttelse end de tidligere tiders institutionsindsatser.

Der er sket rigtig megen udvikling i indsatsen til borgerne. Kommunerne er ikke færdige med udviklingen, men vi er godt på vej. Det er derfor vigtigt, at vi har for øje, hvordan det, vi gør, faktisk virker for borgerne. Effekten for den enkelte borger er målestokken for, om vi gør det godt nok.