Kommuner fejler i 2 ud af 5 handicapsager

Når kommuner skal afgøre, om svært hjerneskadede eller folk med sjældne handicap har ret til ydelser eller hjælp, bryder de loven i to ud af fem sager.

Ulovlighederne består i, at man ikke i tilstrækkelig omfang indhenter oplysninger om blandt andet borgernes helbred eller hjælp fra kommunen. Fejlene er så store, at afgørelserne ville være afvist eller ændret, hvis der var blevet klaget over dem.

Sådan konkluderer Ankestyrelsen i en spritny undersøgelse, hvor man har nærstuderet 98 sager i 24 forskellige kommuner.

Men undersøgelsen overrasker ikke Danske Handicaporganisationer.

”Det er ikke rimeligt. Borgernes retssikkerhed er helt til hest, og de får simpelthen ikke det, de har brug for. Og de er ikke i tvivl om, at billedet er gælder for hele landet. Det er meldingen fra vores medlemsorganisationer,” siger organisationens formand, Thorkild Olesen.

Det er især socialpædagogisk hjælp samt pleje og praktisk hjælp, der ifølge undersøgelsen burde være givet. Der mangler simpelthen ofte en såkaldt individuel vurdering af den enkelte borger, lyder det i undersøgelsen.

Hvis man eksempelvis har fået frataget retten til et bad eller retten til en handicapbil i en periode, så nytter det ikke noget, at man efter fem måneder genvinder den ret.

Peter Fogh
Formand for Advokatrådet

”De meget store fejlprocenter” har fået Dansk Folkepartis handicapordfører til at indkalde social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) i samråd.

”Omfanget af fejl overrasker mig ikke. Jeg har rejst problemet om retssikkerhed overfor de seneste socialministre. Men nu håber jeg, at vi har en minister, der tager problemet alvorligt og handler,” siger Karina Adsbøl.

Socialchefer: Ikke godt nok
Hos Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark lægger man sig fladt ned. Det er simpelthen en alt for høj fejlprocent:

”Man er nødt til at kigge på, hvad der er gået galt og overveje, hvad vi kan gøre bedre. Jeg tror, det blandt andet handler om, at sagsmængden hos den enkelte sagsbehandler er meget højt. Desuden oplever vi, at det især i yderområder er svært at rekruttere personale med de rette kvalifikationer,” siger Helle Linnet.

I dag mister borgere deres ydelser eller service i det øjeblik, at kommunen træffer afgørelsen om at droppe ydelsen. Og selvom man appellerer den afgørelse og vinder sagen, så får det i dag ikke konsekvenser for den kommune, der har truffet den forkerte beslutning.

Derfor har blandt andet Advokatrådet anbefalet, at man i højere grad i sager med såkaldte ”svage” borgere på det sociale området først ændrer i ydelsesniveauet, når en eventuel appelinstans har truffet sin afgørelse.

”Indenfor det sociale område er der en høj omgørelesesprocent. Problemet er, at de folk ikke kan få deres ydelser eller service tilbage. Hvis man eksempelvis har fået frataget retten til et bad eller en handicapbil i en periode, så nytter det ikke noget, at man efter fem måneder genvinder den ret,” siger formand for Advokatrådet, Peter Fogh, og fortsætter:

”Det bliver man jo ikke kompenseret af. Og det er et retssikkerhedsmæssigt problem.”

Tydeligere regler, tak
Og hos både Dansk Folkeparti og Danske Handicaporganisationer mener man, at der er behov for at ændre reglerne, så støtten fortsætter som før, indtil at kommunens afgørelse er afgjort i en eventuel appelinstans.

”Kommuner må gribe i egen barm og gøre det bedre. Men der er stadig behov for, at kommunerne får incitamenter til at træffe de rigtige afgørelser og søge hjælp i sager, de ikke kan finde ud af,” siger Thorkild Olesen.

Men social- og indenrigsminister Karen Ellemann har blandt andet i et tidligere svar til Folketinget afvist forslaget om opsættende virkning i kommunale afgørelser på det sociale område.

”Dermed ville en række borgere få adgang til ydelser, de viser sig ikke at være berettigede til. Det kan forekomme mindre rimeligt. Det kan endvidere medføre betydelige offentlige merudgifter og kan samtidig få antallet af klager til at vokse,” skriver ministeren i et skriftligt svar fra september.

Omvendt ønsker ministeren at forenkle loven og gøre reglerne mere tydelige, så kommunerne får lettere ved at administrere korrekt.   

”Der er efterhånden almindelig enighed om, at serviceloven særligt på voksenområdet er blevet for kompleks,” skriver ministeren.