Mandeforsker: Skræddersy sundhedstilbud til mænd

Af Kenneth Reinicke
Lektor, Ph.D., Roskilde Universitet

For at bekæmpe ulighed i sundhed har sundhedsminister Nick Hækkerup (S) i sidste måned lanceret et udspil, der skal indføre systematiske helbredstjek for udsatte borgere, herunder kortuddannede mænd med lav indtægt.

...vi skal som samfund blive bedre til at indse, at mænd og kvinder rammes forskelligt af sygdomme og forholder sig forskelligt til sygdomme.

Kenneth Reinicke
Lektor, Ph.D., Roskilde Universitet

Dette afstedkom en heftig diskussion om, hvorvidt det hjælper at sundhedstjekke udsatte grupper.

Fagforbundet 3F hævdede, at der for kortuddannede mænd er en stor gevinst at hente ved sundhedstjek og opfølgende sundhedssamtaler.

Fra forskningsmæssig side var der dog kritik af forslaget, og det blev blandt andet påpeget, at der ikke er evidens for at sige, at der findes en dokumenteret effekt ved generelle helbredstjek - inklusive dem til risikogrupper som mænd med kort uddannelse.

Sygdom rammer forskelligt
Om det reelt hjælper kortuddannede mænd at give dem et sundhedstjek og en rådgivning, som de ellers ikke ville have fået, er svært at sige, men vi skal som samfund blive bedre til at indse, at mænd og kvinder rammes forskelligt af sygdomme og forholder sig forskelligt til sygdomme.

Når man snakker sundhed, har det stor betydning, om man er en mand eller en kvinde, og det er højest relevant at se på køn, når vi diskuterer årsager til og udbredelse af sygdomme. Der er for eksempel markante forskelle i mænd og kvinders middellevetid og deres brug af sundhedsvæsenet.

Men det er karakteristisk, at mænd rapporterer om færre helbredsproblemer end kvinder, og mænds sygdomme må i en vis udstrækning siges at være underbehandlede.

Dårlig socialisering har negativ effekt
Mænds helbred er ligeledes et klart eksempel på, at udlevelsen af forskellige maskulinitetsformer indvirker på, og har betydning for mænds sundhed. Der er grund til at formode, at en af årsagerne til, at mænd har en kortere middellevetid end kvinder, skal søges i mænds kønsrollesocialisering, som kan have en negativ effekt på både mandens fysiske og psykiske liv.

Det er ligeledes karakteristisk for flere mænd end kvinder, at de mangler social støtte i kriseperioder, og mænd er oftere end kvinder præget af ikke at have en nær ven udover eventuelt deres hustru eller partner.

Mænds relative få sociale relationer bidrager også til, at det er sværere at opnå social støtte i kriseperioder. Mænd som kun har få sociale relationer er i større risiko for at dø tidligt, selv når der er taget højde for generelle helbredsmæssige forskelle.

Det faktum, at nogle mænd er socialt isoleret, har også negativ betydning for deres overlevelsesmuligheder efter hjerteproblemer, kræft eller et slagtilfælde. Dette hænger ofte sammen med, at denne gruppe mænd har sværere ved at forandre en usund levevis og følge lægers anvisninger vedrørende medicinering og genoptræning.

Tilbud skal tilpasses mænds behov
For et par uger siden besøgte jeg et patientstøttetilbud for mandlige kræftpatienter hos kræftpatienternes hus Hejmdal i Århus. Tilbuddet bestod af en mentorordning og et netværkstilbud, hvor mandlige kræftpatienter kunne møde andre mandlige kræftpatienter.

Ordningen var skruet sammen ud fra overbevisningen om, at hvis man skal få mandlige patienter til at benytte sig af psykosociale tilbud, skal de tilpasses mandlige patienters behov. Netværksaftenerne, som blandt andet bestod af foredrag, fællesspisning og hygge, var organiseret på en måde, så selvorganisering, løs struktur og interessefællesskab var i højsædet, og de mandlige kræftpatienter kunne både snakke om deres sygdom eller fornøje sig med et slag billard.

Hvor man lidt forenklet kan sige, at kvinder "kommer når man kalder", er rekrutteringen af mænd til sundhedsundersøgelser og psykosociale tilbud stadigvæk svær. Men erfaringerne fra kræftpatienternes hus i Århus viser, at hvis man skræddersyr tilbuddene, så kan og vil mænd godt.