Mercado lander satspulje efter svære forhandlinger

Regeringens handlingsplan mod hjemløshed bliver markant mindre, end regeringen selv havde lagt op til. Til gengæld bliver der sat massivt ind med initiativer for mennesker med handicap.

Det er resultater af den satspuljeaftale om fordeling af 1,1 milliard kroner, som børne- og socialminister Mai Mercado (K) i dag præsenterede sammen med alle Folketingets partier, undtagen Enhedslisten.

Regeringen havde i sit udspil til forhandlingerne afsat 250 millioner kroner til hjemløseplanen, men i den endelige aftale er beløbet barberet til 154 millioner kroner. Det ligner et aftryk fra især Dansk Folkeparti, at initiativer på handicapområdet økonomisk set fylder den største bid af puljen med i alt 430 millioner kroner.

To andre store klumper af puljen går til mere uddannelse og støtte til plejefamilier og en strategi for, hvordan det frivillige Danmark kan få bedre vilkår.

Rigtig mange plejefamilier føler sig afmægtige, især i starten af forløbet, hvor de måske ikke rigtigt ved, hvordan de skal håndtere det barn de får ind i familien.

Trine Torp (SF)
Socialordfører

Nu kan de aller-, allerdårligst stillede, som ikke har noget arbejde eller nogen fællesskaber, få en dusør for eksempel for at feje gården bag ved Brugsen.

Marianne Jelved (R)
Socialordfører

Trods den markante ændring i forhold til regeringens eget udspil, er Mai Mercado glad for resultatet af sin første satspuljeforhandlinger som minister:

”Alle de initiativer, vi har prioriteret i fællesskab, er gode, og jeg kan 100 procent stå på mål for dem. Jeg er rigtig tilfreds med at være kommet ud med en god og solid handlingsplan på hjemløseområdet, en stærk civilsamfundsstrategi, og at vi har fået opskaleret det plejefamilieinitativ, vi selv var kommet med, men som vi har fået mere saft og kraft på,” siger hun.

Jeg er rigtig tilfreds med at være kommet ud med en god og solid handlingsplan på hjemløseområdet (...) Men selvfølgelig har vi flyttet nogle penge.

Mai Mercado (K)
Børne- og socialminister

"For mig har det ikke handlet om at skulle give sig, det har handlet om at blive enige. Men selvfølgelig har vi flyttet nogle penge," siger Mercado.

Ministeren havde også lagt op til initiativer på handicapområdet, men pakken er udvidet betragteligt.

I Dansk Folkeparti er der stor tilfredshed med de aftryk, partiet har sat på årets satspuljeaftale.

"Vi har blandt andet fået med, at blinde og stærkt svagtsynede nu kommer med i den individuelle handicapkørselsordning. Det er jo et paradoks, at de, som ikke kan finde busstoppestedet, indtil nu ikke har været en del af den kørselsordning," siger Karina Adsbøl, som også fremhæver et stærkt fokus på plejefamilier samt sikring af handicappuljen og støtte til Statens Byggeforskningsinstitut som klare DF-aftryk på aftalen.

Mere støtte til anbragte børn og plejeforældre
Regeringen har også måttet bøje sig i forhold til finansiering af den kommende aftale om et nyt skilsmissesystem. Her havde man ønsket af afsætte 140 millioner kroner, men skilsmisseforhandlingerne må nu nøjes med 60 millioner kroner fra satspuljen.

Civilsamfundsstrategien klarer sig til gengæld igennem nogenlunde intakt med en finansiering på 96,6 millioner kroner.

Til gengæld er der afsat næsten 74 millioner kroner til forbedring af forhold for anbragte børn og plejefamilier, som skal udmøntes nærmere i senere forhandlinger.

Det er både S, V, Alternativet og SF særligt glade for.

"Rigtig mange plejefamilier føler sig afmægtige, især i starten af forløbet, hvor de måske ikke rigtigt ved, hvordan de skal håndtere det barn de får ind i familien. Derfor sætter vi nu ind med intensiv støtte fra starten med en grunduddannelse og løbende supervision og støtte," siger Trine Torp (SF).

Carl Holst (V) lægger vægt på, at der nu kommer en mere individuel tilgang til plejebørnene:

"De børn, der skal i pleje, er forskellige, og det tager vi nu udgangspunkt i ved at indføre tre typer plejefamilier. Det er de individuelle behov, man tager udgangspunkt i," siger han.

Socialdemokraterne peger på, at man i de seneste ti år har sendt flere børn i plejefamilier og færre på institution. Det betyder, at flere plejefamilier får børn med særlige behov.

"Det har vi på tværs af partierne været enige om, fordi der er brug for at give børnene nogle familielignende omgivelser at vokse op i. Men det betyder også, at plejefamilierne i dag har et andet behov for støtte. Derfor giver vi nu blandt andet mulighed for, at man som plejeforældre 24 timer i døgnet kan ringe til et anbringelssessted, hvor der er uddannet socialpædagogisk personale, som kan hjælpe med at løse den problemstilling, man står over for," siger Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

R og LA får socialt frikort til udsatte
Det sociale frikort har også klaret sig gennem forhandlingerne og kan nu realiseres med 45 millioner kroner.

Det er særligt Radikale og Liberal Alliance glade for.

”Det er jo et forslag, Laura Lindahl og jeg har stillet sammen på tværs af vores blokke, så det er da en sejr, at vi kan få næsten hele Folketinget med på det. Nu kan de aller-, allerdårligst stillede, som ikke har noget arbejde eller nogen fællesskaber, få en dusør for at feje gården bag ved Brugsen,” siger Marianne Jelved (R).

”Det handler om at give de udsatte i det her samfund mulighed for at tage småjobs, uden at det bliver bureaukratisk. Derfor er det en god dag for de udsatte, at det sociale frikort kommer igennem,” siger Laura Lindahl (LA).

Alternativet er mest begejstret for indsatsen for anbragte børn og for en pulje til at forebygge seksuel udnyttelse af børn og unge med handicap.

”De er meget mere udsat for seksuel udnyttelse end resten af befolkningen, så vi er rigtig glade for at åbne en pulje, som skal støtte dem i at finde ud af deres egen seksualitet, deres eget liv og at kunne sætte grænser,” siger Torsten Gejl fra Alternativet.

Knast om straks-skilsmisser skudt til hjørne
Satspuljeforhandlingerne har i år trukket exceptionelt længe ud. Det skyldes især et krav fra Dansk Folkeparti, som har ønsket garantier for, at man i forbindelse med forhandlingerne om et nyt skilsmissesystem ville imødekomme partiets krav om at genindføre et halvt års separationsperiode, som ellers blev sløjftet i 2013.

Handicapordfører for Dansk Folkeparti Karina Adsbøl afviser dog, at der har været tale om et egentligt krav.

"Vi har fået lavet en tekst, hvor der står, at hvis man ikke kan nå til enighed mellem aftalepartierne på det familieretlige område, ryger pengene tilbage i satspuljen," siger hun.

Fik I nogen garanti for at få genindført separationsperioden?

"Nej, det har slet ikke været på tale. Vi har kun koncenteret os om finansieringen, men vil selvfølgelig være sikre på, at vi ikke skal finansiere noget, hvis ikke vi er med i aftalen," siger hun.

Grunden til, at de separate forhandlinger om et nyt skilsmissesystem overhovedet spiller en rolle i satspuljeforhandlingerne, er, at regeringen har ønsket at finansiere merudgifter til det nye skilsmissesystem med 40 millioner kroner årligt over satspuljen.

I den endelige aftale er beløbet dog nu barberet ned til 20 millioner kroner årligt fra 2018-2021.

Med en pulje på 1,1 milliard kroner udgør socialområdet økonomisk set det tungeste af satspuljens fire delområder.

I sidste uge blev der indgået aftaler om fordeling af satspuljen på integrationsområdet og sundhedsområdet.

Der mangler fortsat aftaler på beskæftigelsesområdet og ældreområdet, før regeringen kan lukke den samlede satspuljeaftale, som derefter kommer til at indgå i finansloven.