Minister: Skilsmissefamilierne skal hjælpes til at løse konflikterne

DEBAT: Hvis regeringens forslag om ét skilsmissesystem bliver gennemført, er det særligt dem, der oplever svære skilsmisser, hvor sagerne skal behandles i op til fire forskellige systemer, der bliver hjulpet. Det skriver socialminister, Karen Ellemann (V).

Af Karen Ellemann (V)
Social- og indenrigsminister

Der skal være ét system for skilsmissefamilierne – ikke flere. Mødet med systemet skal være enkelt, og de løsninger, som vi tilbyder, skal matche de udfordringer, den enkelte familie har.

Det er kernen i det udspil, som vi i regeringen kom med i september. Det kan lyde banalt, men det er det desværre ikke.

Faktum er nemlig, at selvom de fleste af de omkring 100.000 familieretlige sager, som hvert år behandles, starter i Statsforvaltningen, så skal både domstolene og fogedretterne i dag også ind over i en hel del sager.

Hvis familierne er udsatte og har brug for hjælp til omsorg for børnene, kan der tilmed køre et parallelt forløb hos kommunen.

En systemlabyrint

Faktum er også, at mens størstedelen af sagerne heldigvis er enkle, så er der i dag også en del sager – i hvert fald 10.000 sager om året – der bliver rigtigt svære.

Her kan forældrene slet ikke blive enige om, hvad der er bedst for deres barn. Familier med rigtig svære sager bliver i særlig grad ramt af, at løsningen skal findes ved flere forskellige myndigheder.

Den systemlabyrint giver lange sagsbehandlingstider og fastholder konflikter. Det er ikke godt nok. Vi kan ikke byde familierne, og slet ikke børnene, sådan et system. Vi skal hjælpe skilsmissefamilier til at løse konflikter, ikke fastholde dem i dem.

Når familierne skal have hjælp, skal det være klart for dem, hvordan forløbet bliver. Derfor er det afgørende, at vi får gjort op med muligheden for at bruge systemet som skyts mod hinanden, som vi desværre ser det ske i de mest komplekse sager i dag.

Det gør vi jo blandt andet ved at skabe ét system. Men vi gør det også ved at afdække familiens reelle udfordringer fra starten, sådan at familien mødes med de rigtige tiltag og tilbud.

Mindre problemer skal kunne løses i et mindre set-up, mens vi på den anden side skal turde sætte mere massivt ind, når der er alvorlige problemer, og børnene risikerer at blive de store tabere.

Første skridt mod at skabe ét system for skilsmissefamilier er at sætte rammerne for systemet. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med et oplæg til det. Og det oplæg kommer hurtigt, så vi meget snart kan træffe de nødvendige politiske beslutninger.

Fjerne overflødige regler

Det udspil, vi i regeringen er kommet med, rummer også en række regelforenklinger, som kan fremme enkle forløb og fjerne nogle kamppladser mellem forældre.

Nogle af disse forslag ligger i den lettere ende og svarer til, hvordan virkeligheden allerede ser ud i dag.

Men jeg mener faktisk også, at det er vigtigt at fjerne overflødige regler, der i sig selv repræsenterer et konfliktpotentiale, såsom muligheden for at søge om børnebidrag, når forældre har fælles forældremyndighed, og barnet er lige meget hos begge forældre.

Når vi først har tegnet systemet, som skal sikre samlede løsninger, så er næste skridt helt naturligt en grundigere gennemgang af reglerne med henblik på yderligere forenkling.

Nu ser jeg i første omgang frem til at modtage arbejdsgruppens bud på, hvordan vi skaber en ny myndighed, og til at drøfte dette oplæg med partierne først i det nye år.

Forrige artikel Mødrehjælpen: Skilsmisseudspil overser de grimme konflikter Mødrehjælpen: Skilsmisseudspil overser de grimme konflikter Næste artikel Psykologforening: Modernisering af psykologlov er langt fra mål Psykologforening: Modernisering af psykologlov er langt fra mål
  • Anmeld

    M.S. Carstens · Realist

    Til Socialminister Karen Ellemann

    Jeg håber du læser dette og vil sende følgende link/kommentarspor til arbejdsgruppen:

    http://www.altinget.dk/artikel/familieadvokater-vi-skal-have-et-mere-overskueligt-skilsmissesystem

    da kommentarerne giver vigtig information.

  • Anmeld

    Foreningen Mor · www.foreningenmorogbarn.dk

    Enlige mødre bliver fattigere af regeringens forslag

    I Foreningen Mor er vi bestemt tilhængere af et enklere system, men når forenklingen består i at man tager ydelser fra den enlige mor, som faderen ellers skulle have betalt, så er det som at fodre hunden med sin egen hale. #MinSkilsmisse. Far får ret - mor får fred.

    Problemet er bare, at der skal mad på bordet og tøj på kroppen til børnene. Så nytter det ikke noget at regeringen bare bøjer sig for de højtråbende fædre og lader de enlige mødre og deres børn betale prisen i form af øget fattigdom.

    I forvejen har man lige skåret ned i ydelserne til kontanthjælpsmodtagere, hvilket især er gået ud over kvinder og børnefamilier.

  • Anmeld

    Bruno Skibbild Christensen · Cand.mag.

    Serviceloven som retttesnor

    Af Bruno Skibbild Christensen

    Med serviceloven som rettesnor

    Jeg ved ikke hvad den nye instans, der skal tage sig af skilsmissesager skal hedde. Jeg har ikke engang en god ide til et navn. Men jeg ved, at når der skal skabes et nyt kontor, der skal føre en ny lov om forældremyndighed og samvær ud i praksis, så er det ret vigtigt, hvad man fylder i et sådant kontor. Jeg ved også, at det er vigtigt hvilken lovgivning et sådant kontor skal føre ud i praksis. Lovgivningen er vigtig, men praksis er endnu vigtigere.

    Når en ny lovgivning om forældremyndighed og samvær skal konstrueres er det essentielt, at den nye lov fjerner den afgrund, der er imellem de socialretlige parametre og de strafferetlige. Afgrunden mellem socialforvaltningernes vurderinger og statsforvaltningernes vurderinger skal fjernes.

    I sin tid forsøgte man at lave ”det særlige spor” i erkendelse af, at der var en forskel mellem de to forvaltningers måde at se børns levevilkår på. Men ”det særlige spor” har været helt usynligt i praksis. Der skal helt andre lovgivningsmæssige og strukturelle ændringer til. Det er i dette lys Jeg ser regeringens udspil. Det er en erkendelse af at ”det særlige spor” har været virkningsløs. Det er der flere grunde til.

    En af grundende er, at socialforvaltningerne og statsforvaltningerne har arbejdet ud fra to forskellige lovgivninger, som ikke er formuleret ud fra de samme principper for børns trivsel og udvikling. Socialforvaltningerne har serviceloven som rettesnor, mens statsforvaltningerne har haft forældreansvarsloven.

    Jeg fornærmer vist ikke nogen, når jeg påstår, at ”barnets ret til 2 forældre” har fyldt for meget i forældreansvarsloven, mens serviceloven har primært fokus på børns trivsel og udvikling.

    En anden grund er, at beslutningstagerne i statsforvaltningerne er jurister, mens beslutningstagerne i socialforvaltningerne er socialrådgivere.

    Juristerne i statsforvaltningerne er uddannede i at læse en lovgivning og henholde sig til den når de skal træffe afgørelser. I dette tilfælde er de skolede i forældreansvarsloven. Socialrådgiverne er uddannede i at ”arbejde” med børn, og de er potentielt skolet i serviceloven. Et særligt spor mellem disse to faggrupper er vanskeligt. Juristen er ikke skolet i at læse børnefaglige tekster. De er heller ikke tilstrækkeligt skolet i at omsætte børnefaglige tekster til afgørelser, der inden for de juridiske rammer bidrager til børns trivsel og udvikling. På den anden side er socialrådgivere ikke nødvendigvis skolede tilstrækkeligt i at læse og omsætte lovtekster i praksis. Disse to faggrupper kan således let tale og skrive forbi hinanden og det er med til at gøre ”det særlige spor” tæt på umuligt.

    Det kræver børnefaglig indsigt at administrere serviceloven. Derfor er det essentielt, at de mennesker som skal træffe afgørelser om børn har en børnefaglig indsigt. Det er ikke nok, at de har juridisk indsigt.
    For mig at se kan der ikke være nogen tvivl om, at loven om forældremyndighed og samvær bør rettes ind efter serviceloven. Det er da for søren de samme børn det handler om. Det kan ikke gå, at serviceloven og forældreansvarsloven peger i 2 vidt forskellige retninger og er formuleret på baggrund af 2 vidt forskellige børnesyn. Men det er ikke nok at ændre loven om forældremyndighed og samvær, så den lovgivning også får det samme fokus som serviceloven. Vi er også nødt til sørge for, at den instans og de mennesker, der skal undersøge, vurdere og afgøre disse sager, rent faktisk har børnefaglig indsigt nok til, at servicelovens parametre kan føres ud i praksis. Og når der nu kun skal være 1 system i skilsmisser, så kan det ikke være statsforvaltningerne. Her er man ikke gearet til at administrere en servicelov. Slet ikke.

  • Anmeld

    Bruno Skibbild Christensen · Cand.mag.

    Det børnesagkyndige selskab

    Af Bruno Skibbild Christensen
    cand. mag.

    Børnesagkyndig manipulation

    På det familieretslige område kan en dommer eller en jurist i statsforvaltningen iværksætte en børnesagkyndig undersøgelse. Det er en nærliggende tanke at tro, at en sådan børnesagkyndig undersøgelse skal afdække barnets perspektiv, sikre barnets rettigheder og sikre barnets ret til et trygt og godt liv i trivsel.

    Det er nærliggende at tro, at den børnesagkyndiges rolle er at afdække hvad der er bedst for barnet i den givne situation. Efter at have læst Michael Kasters (formand for det børnesagkyndige selskab) kronik i Politiken den 7. september 2016, kan jeg godt blive en hel del i tvivl om de børnesagkyndiges egen forståelse af deres rolle.

    Man må formode, at når en formand for de børnesagkyndiges selskab skriver en sådan kronik, så er denne kronik udtryk for den samlede holdning hos børnesagkyndige i Danmark. Eller man må i hvert fald formode, at dette er den diskurs, som optræder i de børnesagkyndiges selskab og som de børnesagkyndige i Danmark bliver skolet i. Hvis jeg tager fejl, og der i virkeligheden findes børnesagkyndige som ikke er enige med Michael Kaster på dette område, skal jeg undskylde på forhånd.

    Michael Kaster slår utilsløret til lyd for, at mere ligestilling mellem forældre i skilsmisser skal være mere udtalt i den nye forældreansvarslov, som er lige på trapperne. Han henviser til undersøgelser, der viser at det er essentielt for et barn at have en sund og god relation til begge forældre.

    Formanden for de børnesagkyndige i Danmark bruger disse undersøgelser som løftestang til at hævde, at ligestilling skal være et bærende princip i behandlingen af børnesager i det familieretslige system. Han antyder endda, at kommunernes socialforvaltninger bør rette ind efter statsforvaltningerne i vurderingen af forældreadfærd. Det er stærkt foruroligende læsning. Og det er stærkt bekymrende, hvis Michael Kasters holdninger er retningsgivende for alle børnesagkyndige undersøgelser i Danmark.

    Der er ingen grund til at bestride påstanden om, at det er vigtigt med en god og sund relation til begge forældre. Sådan er det også i de fleste familier. Sådan er det også i de fleste skilsmisser. Men virkeligheden er jo, at de opbrudte familier, hvor barnet har en sund og god relation til begge forældre aldrig kommer i kontakt med det familieretslige system.

    Virkeligheden er også, at nogle opbrudte familier kan have gavn af rådgivning og vejledning, ved hvilken forholdene kan blive mere harmoniske for barnet. Men Michael Kaster begår en stor fejl, når han fuldstændig lukker øjnene for essensen af de mest dysfunktionelle skilsmisser. Han har slet ikke blik for, at der findes karakterafvigende forældre, som optræder i de allermest konfliktfyldte og ”karakterafvigende skilsmisser”. Det er naivt at tro, at man kan ligestille sig ud af en karakterafvigende adfærd, og en sådan holdning hos en børnesagkyndig vil være til stor skade for barnet.

    I en ny rapport fra Børns Vilkår kan man læse, at børn typisk oplever den børnesagkyndige som et menneske, der ikke lytter til børn. De oplever, at den børnesagkyndige har en forudfattet dagsorden, og nærmest udfører samtalen ud fra en afgørelse, som allerede er truffet. Børnene oplever ikke, at de bliver forstået eller hørt. Det er et problem og en krænkelse af barnets retssikkerhed.

    Når en børnesagkyndig per automatik presser et ligestillingsperspektiv ned over hovedet på barnet, så er der ikke tale om en børnesagkyndig samtale. Der er heller ikke tale om en børnesagkyndig.

    Der bør ikke blot laves et forenklet system. Der bør også ryddes op i det børnefaglige selskab, hvis en ny lovgivning skal kunne implementeres.

  • Anmeld

    Bruno Skibbild Christensen · Cand.mag.

    Hvem sidder i den arbejdsgruppe?

    Embedsvælde

    Hvem udgør egentlig den arbejdsgruppe?
    Er det udelukkende embedsmænd?
    Hvis det er, er det så udtryk for, at embedsværket har magten over folketinget og ministeren?
    Hvis der kun skal være 1 system, hvem vinder så kampen? Folketinget eller embedsværket?

    Kommunernes Landsforening erkendte for 2 år siden, at der var et stort problem med den afgrund, der er mellem statsforvaltningen og socialforvaltningen. Resultatet blev "det særlige spor", fordi KL ikke mente, at de kunne magte opgaven inden for de økonomiske rammer. Det særlige spor virker ikke, idet statsforvaltningen ikke evner at håndtere børnefaglige og socialfaglige parametre. Og statsforvaltningen evner ikke at håndtere børns udvikling og trivsel.

    Danske Familieadvokater ønsker en familiedomstol, så skilsmisseområdet tages fra statsforvaltningen. Dette vil være bedre end statsforvaltningen, bortset fra, at det børnesagkyndige selskab også i en sådan instans vil kunne praktisere deres ligestillingspolitik frem for børns udvikling og trivsel.

    Det børnesagkyndige Selskab ønsker ikke tværfaglig udvikling, da de afviste et sådant projekt i 2014. I øvrigt er dette selskab under ledelse af en formand og bestyrelse, der udelukkende tænker "ligestilling".

    Hvis statsforvaltningen "vinder" den administrative magtkamp og sætter deres tunge hånd endnu tungere på skilsmisseområdet er det til stor skade for børns udvikling og trivsel.

    Hvis statsforvaltningen bliver enerådende på dette område har man IKKE skabt 1 system for børn i skilsmisser. Der er ingen tværfaglighed. Der vil fortsat være en afgrund mellem forældreansvarsloven og serviceloven.

    Hvis statsforvaltningen vinder slagsmålet om at håndtere dette område er det embedsværkets sejr over de udsatte børn. Det må folketinget og regeringen ikke tillade.

    Hvis statsforvaltningen vinder dette slagsmål betyder det, at Karen Ellemann har spillet fallit. Intet nyt system. Ingen ny myndighed. Ingen ny lovgivning. Blot kosmetiske rettelser og en lang næse til de udsatte børn.

  • Anmeld

    Hans P. Petersen · En samværsforælder's kommentar

    Et forenkelt skilsmissesystem - Ja tak

    Det er dejligt at få børn, et biologisk gode som både former en selv som menneske og sine omgivelser hele livet. En skilsmisse er hård både for forældre og børn samt bedsteforældre, for der er altid en taber, dvs en samværsforælder som mister den daglige nære relation til sine børn. Hvis samværsforældre kunne vælge ville de absolut helst have sine børn boende og opleve deres børns opvækst og glæder, end at betale børnebidrag. Det kan bare ikke lade sig gøre, derfor er det en balancegang for samfundet mellem det at vinde børne-relationen versus omkostningssætte samværsforældre afsagn for sine børn og deres opvækst. Den opgave/proces koster samfundet milliarder af kroner, og et slid for såvel forældre som sagsbehandlere, derfor er en forenkling helt på sin plads. Når børn er 18 år betragtes de lovgivningsmæssigt som voksne i samfundet, og der bør således ikke være nogen økonomiske forpligtigelser mellem forælder og samværsforælder gældende fra det tidspunkt. SU støtte træder jo også i kraft fra dette tidspunkt så der er gode muligheder for støtte og arbejde fra de 18 år for de unge. Konfirmationsbidrag er i sig selv en god ide, men omvendt er det jo den forælder som har vundet den nære relation med sine børn som også naturligvis også må påtage sig denne primære opgave. I praksis afholder begge forældre ofte retfærdighedsvis konfirmationsfester hvormed bidraget således ikke udbetales. Generelt er der mange fine tiltag i skilsmisse udspillet fra Regeringen, og det er sympatisk at målet er en forenkling så samfundet bruger færre ressourcer på at løse forældre stridigheder som burde kunne regel forenkles.

  • Anmeld

    Isabella Nielsen

    Karen Ellemand, De har noget vigtigt at lære:

    Jeg er altså IKKE imponeret over ovenstående... Det er først når Karen Ellemann forstår, at vold/pædofili/anden karakterafvigende adfærd skal og må have en konsekvens; nemlig at miste sin del i forældremyndigheden samt muligvis også retten til samvær. Den sunde primær omsorgsgiver skal beskyttes, så vedkommende kan give barnet så meget stabilitet, ro og tryghed som overhovedet muligt og også anerkendes for eventuelle traumer. Først når vi når dértil, er der grund til at juble...

    Som det er nu, bliver børn mærket for livet med dybe traumer. Den voldsramte mor er jaget vildt, som bliver truet og tvunget til at "samarbejde" med sin og barnets krænker, lider og går rundt og bliver vanvittig med en dysfunktionel hverdag, et kummerligt liv i frygt.

    Desuden koster jeres nuværende model frygtelig mange millioner: voldsramt PTSD-mor arbejdsløs/uarbejdsdygtig, det koster også samfundet i psykiatere, unødvendige sagsbehandlinger med inkompetente jurister og fejlslagne børnesagkyndige psykologer hyret af statsforvaltningen, ekstraundervisning til de ødelagte børn, underretninger og sagsbehandlinger hos kommunen, dysfunktionelle unge, som kommer ud i samfundet uden chance for at have fået brudt det systemiske mønster, ligesom mor af samfundet blev tvunget til at blive fastholdt i et usundt livsmønster.

    Lad så voldsramte børn og mødre komme sundt videre. Det nuværende system er en skandale, hvor I brænder hekse uden ild og lader børnene ligge og sprælle på dækket som dehydrerede fisk.

    At opfordre til "samarbejde" i højkonfliktsskilsmisserne, hvor karakterafvigende adfærd er indblandet, vil svare til at sende fotografen Daniel Rye tilbage til Jihadi-John for at lære at danse ordentlig tango. Og mægle. Og samarbejde.

    Må jeg opfordre til at der nu trædes i karakter og kommes til fornuft, så vi kan bryde dette usunde og forvredne syn på noget så åbenlyst vanvittigt. Hvis I vil skabe et vindersamfund, så skal der støttes op om de individer, som kæmper for at bryde med voldsmanden og give børnene en sund fremtid.

    Amen.

  • Anmeld

    Sune Vadsholt Lyster · løsningsarkitekt

    Ét system

    Karen Ellemanns plan er både nødvendig, ambitiøs og svær at gennemføre. Jeg krydser fingre for, at planen lykkes. Held og lykke!

  • Anmeld

    M.S. Carstens · Realist

    Kære Socialminister Karen Ellemann;

    Det kan sige meget kort:

    Få fokus på børnene og sørg for, at børnenes udtalelser foregår mile vidt væk fra begge forældres indflydelse!

  • Anmeld

    Sidsel J. Lyster · cand. theol. og stud. jur., stifter at netværk for psykopati- og stalkingramte

    Børnebidrags-bortfald skal suppleres med forældreevne-undersøgelser

    Kære Karen Ellemann

    Dit udspil om ét system er godt, såfremt retssikkerheden sikres i form af dommer og advokatbistand, både i 1. og 2. instans svarende til domstolsprøvning eller toinstans-systemet i kommunale anbringelsessager. Vi må huske, at i de sværeste skilsmissesager er én eller to stærkt traumatiserede og ødelagte forældre, som ikke kan tale deres børns sag. Ideen om en fast kontaktperson, som følger barnet, nævnes ikke her men i andre avisartikler og lyder rigtig god!

    Ulempen ved udspillet om bortfald af børnebidrag er, at når børnebidragene bortfalder ved 7-7-ordninger, ser vi allerede nu, at dette motiverer afstumpede og uegnede forældre til at søge 7-7 udelukkende for at slippe for forsørgerbyrden. Det er f.eks. forældre, som vil "dele" børn, de hidtil aldrig har haft interesse for, for at kunne finansiere deres misbrug eller hævne sig på deres eks.
    Og så er der desværre også forældre, som kræver 7-7 for at få gratis hushjælp, børnepasser til mindre søskende eller... jeg tør slet ikke nævne de værste sager, jeg kender til.

    Det kan være stærkt traumatiserende og ødelæggende for barnets udvikling at have ophold hos en uegnet forælder eller at være væk fra den primære omsorgsperson, hvis der ikke er en stærk og sund tilknytning til den person, barnet er på samvær hos.

    De komplekse sager må oplyses langt bedre, så barnets ret til udvikling og sikkerhed prioriteres højere end forældres "rettigheder". Herved kommer Forældreansvarsloven i overensstemmelse med Børnekonventionen.

    Lad derfor det enklere system først og fremmest bygge på, at de forældre, som vil børnenes vel, får retssikkerhed i form af tilstrækkelig sagsoplysning og beskyttelse af børnene. De komplekse sager skal skilles fra de normale sager, inden forældrene overhovedet sættes i samme rum (jf. Istanbulkonventionen art. 48, som forbyder mæglingsforsøg mellem offer og krænker) Dette kan gøres enkelt med et spørgeskema, begge forældre skal udfylde, hvor det afkrydses, om man har angst for at være i rum med den anden forælder eller er bekymret for barnet, når det har ophold hos den anden forælder.

    Samvær og bopæl skal fordeles på baggrund af viden, testinterviews, diagnosticering og indhentelse af lægejournaler, belysning af forældrenes og barnets fælles fortid. En afgørelse baseret på et lemfældigt skøn fra en sagsbehandler eller fra et par børnesagkyndige psykologsamtaler uden realitetstestninger af forældreevne og fortid, hører ikke hjemme i en retsstat.

    Derefter kan man rydde op i skilsmisseforældrenes økonomi, bl.a. ved at ligestille samværsforældre ifht. boligsikring. Private værelser og kollegieværelser, hvor man må have børn på samvær, er svære at få - og kravene om rimelige boligforhold til børn på samvær udhuler ofte fattige samværsforældres økonomi.

    Men først må omsorgsevnen hos begge forældre i de svære og komplekse sager tjekkes, så børn ikke misbruges som magt- og hævnmiddel eller økonomisk madding til at få offentlige tilskud. Børnene skal bo hos den bedst egnede forælder, og samvær ikke fastsættes for enhver pris, hvis dette bringer den primære omsorgsperson eller barnet ind i et ødelæggende konfliktfelt.

  • Anmeld

    Wayne Owen Richards

    Ugyldige børnesagkyndige undersøgelser

    Læse artiklen "Ugyldige børnesagkyndige undersøgelser"

    http://www.avisen.dk/blogs/wayneowenrichards/ugyldig-boernesagkyndige-undersoegelser_46019.aspx